En besynderlig observation
: lør 11.04.2015 22:32
Jeg var i dag ude på en længere cykeltur i det dejlige vejr. Blandt andet kørte jeg op ad Strandvejen og Kystvejen, hvilket blandt andet gav en dejlig masse observationer af motorcykler. Jeg bemærkede dog også en bil på sorte plader, som jeg desværre ikke fik noteret hele nummeret på. Det mærkelige var at der var kvadratiske plader både for og bag, og at nummeret så vidt jeg kunne se, var DY60xxx. Det er jo i hvert fald ikke en historisk korrekt nummerplade, når der er to kvadratiske sorte plader. Ifølge listen over spærrede numre til emaljeplader, som vi engang har fået, er DY61400-DY61749 reserveret til emaljeplader, så nummeret har jo nok været i dette interval. Jeg mener dog at andet ciffer var et 0, så måske har jeg fejllæst DY for DV, hvor de spærrede numre er i intervallet DV60700-DV61049.
Martin Olsen
Martin Olsen