Side 1 af 1

Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: man 20.10.2014 13:02
af CSJ
Det er ikke kun gamle svenske numre der er blevet udstedt som danske historiske numre. Det er også tilfældet med den første Porsche i Østrig, hvis Kärnten-nummer fra Spittal an der Drau er blevet til et historisk ukorrekt københavnsk motorcykelnummer.

Porsche Speedster 356
Fabrikant Porsche Første reg. dato 31-12-1957 Status Registreret
Model Speedster 356 Registreringsnummer K45286 Type Personbil
Variant 356A Stelnummer 82529 Ejertype Privatperson

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: man 20.10.2014 16:52
af dykker5502
Jeg bliver mere og mere tilfreds med at man strøg ordet "korrekt" i registreringsbekendtgørelsen, for det er i praksis umuligt at lave historisk korrekte nummerplader for alle andre end de biler, hvor der eksisterer en gammel registreringsattest med det oprindelige nummer på. Alle andre vil være gætværk ud fra nogle sekundære kilder.
Og, ja - selv om daværende trafikminister Sonja Mikkelsen i et aktstykke til trafikudvalget skrev, at det ikke var meningen at det skulle udvikle sig til "Ønskeplader Light" - så er det nok sket i nogen grad alligevel. And so what? Jeg kan godt forstå at når nu man importerer en bil som den nævnte, som har haft en bogstav og talkombination oprindeligt, som passer ind i både årgang og system iøvrigt, så er det ret oplagt at syntes det kunne være sjovt at have samme nummer på de danske historiske plader.
Nu var det jo kun i København at der sad en "papirnusser" som syntes det var smart at lave serier til de forskellige køretøjstyper. I resten af landet fordelte man numrene efter behov og det skulle ikke undre mig at der har været eksempler på samme nummer igennem tiderne har kunnet sidde på både MC og bil i de perioder hvor nummerpladerne var ens. Et beskadiget sæt kunne måske også være erstatet med et nyt sæt af den anden type. Men i København var der ikke denne "slinger i valsen".
Men kender vi hele opdelingen i København? Den liste jeg fik fra Politimuseet og som både du Carsten og Thomas har fået en kopi af er København behændigt udeladt.
Jeg ved at 900 - 1199 (tror jeg) var taxaer/hyrevogne, men det er kun fordi min egen Ford T havde K 928 da jeg købte den (efter sælger Børge Kaa født 1928).

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: man 20.10.2014 19:35
af TT
Det hedder trods alt ikke uhistoriske nummerplader eller historisk ukorrekte nummerplader. At man ikke ved alt, er ikke det samme som at man ikke ved noget som helst. Selv om "korrekt" er strøget fra navnet, hedder det i registreringsbekendtgørelsen: En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering, jf. § 55. Man bør derfor så vidt muligt tildele et nummer, køretøjet kan have haft, og så vidt muligt ikke et nummer, som køretøjet ikke ville kunne have haft.

De københavnske nummerserier er ganske godt kendt. Det betyder ikke at vi kender dem alle. Men der er observeret hundredevis af motorcykelnumre i intervallet 4X.XXX, og så vidt jeg er orienteret ingen bilnumre. Så denne serie er med næsten 100 pct. sikkerhed en ren motorcykelserie. Andre københavnske serier, særligt de små numre, er "blandede".

Uden for København anvendte man også anvendelsesorienterede serier under de geografiske inddelinger. Vi kender bare ikke så meget til dem. Det var ikke nødvendigvis alle numre der var tildelt en særlig anvendelse, men især lidt højere motorcykler og vare/lastbiler har i mange tilfælde så indbyrdes nærliggende numre at det er usandsynligt at det er tilfældigt. At nogle numre har været anvendt på forskellige køretøjstyper igennem tiderne, betyder ikke at der ikke har været nummerserier. Nummerserierne på nummerplader med to bogstaver har også været lavet om i tidens løb.

Med hensyn til udenlandske numre, som det specifikke køretøj har haft, kan man måske godt være lidt large, hvis ellers nummeret passer ind i det danske system. I dette tilfælde er det dog ikke det samme køretøj som havde det tilsvarende østrigske nummer.

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: tirs 21.10.2014 11:41
af CSJ
Hvem Hvad Hvor 1952 bringer flg. liste over københavnske nummerserier:

900-1599: Taxavogne.
I denne serie kendes en lang række numre fra datidens nummerlister tilhørende private taxavognmænd eller Taxamotorkompagniet. Nummeret der indgår i titlen på filmen »Taxa K 1640« efterlyses ligger således lige udenfor denne serie.
23·000-23·699: Udenlandske gesandters vogne.
Der er på nrpla.de dukket en lang række numre op i denne serie, som tilsyneladende alle har kørt indenfor de sidste 10-15 år, men disse numre går helt op til 23·999, så serien må have omfattet hele serien 23·000-23·999.
24·400-24·599: Turistvogne i fast rute.
Der kendes en lang række busser - numre fra efter 1950 altid på gule plader - i denne serie fra bushistorisk kildemateriale.
24·600·24·699: Luksusvogne (hvilket også må have været en slags hyrevogne).
I denne serie har jeg kun et mc-nummer K 24 657 (Motor 2004, 3).
30·000-30·199: Rute- og turistvogne.
Der kendes en lang række turistbusser indenfor denne serie, især fra TLO's lister og forskellige bushistorikeres lister samt andet bushistorisk kildemateriale.
30·200-30·699: Vogne til udlån uden fører.
Det eneste nummer jeg kender til i denne serie er K 30·622 i filmen »I kongens klær«, som Buster Larsen kører i, og som også skal forestille at være en udlejningsvogn.
30·500-31·999: Almindelige lillebiler.
Disse to serier overlapper hinanden, men der kendes flere numre i denne serie, som udmærket kan have været lillebiler, bl. a. en London taxi K 31·255 i bogen »Danskernes veje«, og en Citroën K 31·162, som Dirch Passer kører i filmen »Rekrut 67 Petersen« og som også skal forestille at være en hyrevogn.
38·000-38·999: Faste prøveskilte med sort K.
Der kendes en lang række prøveplader i denne serie, bl.a. FDM's som kører endnu, K 38·448. 38·800-38·999 ser ud til at have været en underserie til faste mc-prøveplader.
39·000-39·299: Løse prøveskilte med rødt K.
Også i denne serie kendes er række prøveplader. Bl. a. K 39·207 som sad på en af de to Zil som H. C. Hansen og Bomholt fik foræret af Krusse under et besøg i Sovjetunionen.
39·800-39·999: Grænsenumre med rødt K.
Jeg kender et enkelt grænsenummer som ligger lidt udenfor denne serie, K 39·679 fra Teknisk Museum i Helsingør.
60·000-69·999: Cykler med hjælpemotor (knallerter).
Disse særlige knallertplader fik kun en kort levetid, så serien må derefter have været taget i brug til andet formål.
Der kendes enkelte numre i denne serie. K 60·000 gul plade ses på en video om Ravnholm Emaljeværk lagt ud her på siden. K 60·018 blokvognsplade ses på Falck-Zonen Bornholms facebookside. K 68·464, en De Soto som skal være rapporteret her på siden observeret 1983.
110·000-opefter: Numre til dansk-amerikanere (hvilket må være en misvisende betegnelse for grænseplader).
Der kendes en række bevarede grænseplader i serien 110·000-110·999, alle i design 1930 eller 1950.
Serien 111·000-129·999 må have været anvendt til alm. civile numre, idet der kendes en lang række numre til alm. personbiler i denne serie, hvoraf et par stykker kører endnu: K 111·808, K 114·656 og K 121·639.
Fra K 135·888 og opefter med K 148·258 som det højeste kendes en lang række grænseplader, alle i design 1958 og derfor udstedt mellem 2-bogstav systemets indførelse og 1963, da man gik over til de nye grænseplader.
Der må dog have været en papegøjeserie ind imellem, da der her på siden et dukket et par papegøjeplader op: K 140·593 og K 141·260.

Endvidere hedder det: »Almindelige motorcykler, lastmotorvogne og personmotorvogne har ikke af Københavns politis motorkontor fået tildelt numre i bestemte grupper, hvorfor disse må udelades.«

Af serier som ikke en omtalt, men som kan fastlægges udfra en lang række observationer er:

8000-8099: må have været en serie til KS-busser, udfra bushistorisk materiale. Der kendes en lang række numre, og K 8041 er genudstedt som historisk til Skjoldenæsholms Triangel. K 8000 var KS' direktionsvogn, og 8090-8099 har tilsyneladende været en underserie til KS-arbejdskøretøjer.
8900-8929: har tilsyneladende været en underserie til politiets køretøjer.
13-8xx: i denne serie kendes et par prøveplader, alle design 1921, men der kendes også alm. nummerplader ind imellem disse.
24·700-24·899: må også have været en serie til KS-busser.
24·900-27·999: der kendes hovedsagelig motorcykelnumre indenfor denne serie, men dog også enkelte lastbilnumre.
28·000-29·999: har tilsyneladende været en ren last- og varevognsserie.
32·300-32·399: må igen have været en KS-serie, med 32·360-32·399 som underserie til arbejdskøretøjer.
32·400-33·999: ser igen ud til at have været en last- og varevognsserie.
34·000-34·129: ser ud til at have været en underserie til Postvæsenets varevogne.
34·200-37·999: må igen have været en last- og varevognsserie.
39·300-39·499: må have været en serie til faste prøveplader.
40·000-49·999: må have været en ren motorcykelserie. Jeg kender ikke et eneste originalt bilnummer i denne serie, kun 3 historiske samt et falsk fra filmen »Ved Kongelunden«.
50·000-59·999: har igen overvejende været en serie til last- og varevogne, dog med enkelte personbiler ind imellem.
70·000-79·999: har overvejende været en mc-serie. Dog har visse offentlige myndigheder haft enkelte bilnumre ind imellem, ligesom der har været enkelte prøvenumre.
90·000-90·999: har tilsyneladende igen været en ren motorcykelserie.
100·000-109·999: jeg ved ikke om denne serie har været reserveret til et eller andet formål, men der kendes ikke eet eneste nummer i denne serie.

Endvidere kendes der en hvid rund sidevognsplade, K-504, et par hvide runde anhængerplader K-22, K-122, K-132, K-134, K-668, K-688, samt et par grønne runde traktorplader, K-9010 og K-9520, men det vides ikke om disse indgik i de almindelige københavnske serier eller de havde deres egen paralelle serie.

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: tirs 21.10.2014 11:49
af dykker5502
Tak Carsten,
den liste vil jeg gemme sammen med den øvrige dokumentation jeg har (bl.a. fra dig) :-)

Thomas - var det en ide at lægge listen ind i de oversigter der allerede er herpå siden? Eller er den for uunderbygget (man kunne jo tage forbehold).

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: søn 08.02.2015 22:17
af TT
dykker5502 skrev:Thomas - var det en ide at lægge listen ind i de oversigter der allerede er herpå siden? Eller er den for uunderbygget (man kunne jo tage forbehold).


Hvis det er ok for Carsten, vil jeg lave en liste og sætte den på hjemmesiden.

Derudover har jeg planer om at lave en side til indtastning af historiske etbogstavsnumre fra hele landet fra gamle fotos og lignende, således at det bliver lettere at få et indtryk af hvor der har været en systematik i nummereringen.

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: man 09.02.2015 09:42
af CSJ
Ja, lav du bare en liste på basis af mine observationer.

Re: Udenlandske numre som historiske danske numre

Indlæg: ons 02.12.2015 21:31
af CSJ
CSJ skrev:32·300-32·399: må igen have været en KS-serie, med 32·360-32·399 som underserie til arbejdskøretøjer.

Jeg har fundet dette billede, så underserien til KS arbejdskøretøjer skal muligvis justeres så den begyndte senest ved K 32·345.