af TT » tors 18.09.2014 08:43
Det er i hvert fald bogstavet T der er relevant. Der var to politikredse i Viborg.
Den ene, nr. 57, omfattede selve købstaden (cirka Domsogn og Søndre Sogn plus nuværende Søndermark Sogn og Vestervang Sogn) og områder syd for købstaden (blandt andet sognene Dollerup, Almind og Sønder Rind). Den anden, nr. 58, omfattede områderne vest, nord og øst for købstaden (blandt andet sognene Asmild, Tapdrup, Vinkel, Finderup, Ravnstrup, Romlund, Fiskbæk og Vorde).
Politikreds nr. 57 (med det officielle navn "Viborg Købstad og Lysgaard samt en del af Houlbjerg Herred") havde numrene:
T 200-299, 400-599, 1700-2299, 2700-3099, 5000-6999, 11000-11999, 16000-21999.
Politikreds nr. 58 (med det officielle navn "Fjends-Nørlyng og Middelsom-Sønderlyng Herreder") havde numrene:
T 100-199, 300-399, 1300-1699, 2300-2699, 4000-4999, 8000-8999, 10000-10999, 12000-12999, 15000-15999, 22000-23999.
Numrene over 15000-17999 var frigivet til politikredsene i 1953 og 18000-23999 i slutningen af 1954. De fleste numre udstedt i 1955 har nok været i disse serier.
Jeg vender muligvis tilbage med mere.