Side 1 af 1

9. april 1976

Indlæg: ons 14.08.2013 12:11
af red67
hej alle
Jeg har netop købt en bil der blev registret første gang d. 9. april 1976.
Jeg vil gerne have historiske nummerplader på den og vil derfor høre jer om I kan hjælpe mig med et svar på hvad den korrekte historiske nummerplade for en bil indregistreret første gang på denne dato vil være?
Kan I også svare mig på hvad dimensionerne på de "nye" historiske nummerplader er?

mange tak!

Re: 9. april 1976

Indlæg: ons 14.08.2013 18:03
af TT
Som udgangspunkt er bilen ikke berettiget til nye historiske nummerplader, idet grænsen er 1. april 1976.

Biler fra efter 1. april 1976 kan dog godt have haft sorte nummerplader oprindelig, idet de enkelte motorkontorer ved overgangen til de hvide plader brugte lagrene af de sorte op først. En bil registreret på dette tidspunkt med to sorte rektangulære plader (som i øvrigt ligesom de nye havde målene 10½ × 40½ cm) ville have normalt have fået EC eller EE på nummerpladen. Numrene EC 37.850-38.499 er reserveret historiske nummerplader og et nummer i det interval ville være brugbart.

Men som sagt er grænsen 1. april 1976, så om det lykkes dig at få dem, er usikkert.

Re: 9. april 1976

Indlæg: ons 14.08.2013 22:51
af perhag
Hvis bilen oprindeligt havde emaljeplader, er det måske lettere at få myndighederne til at se bort fra grænsen 1 apr 1976. I de registre vi kender til kan bilens plade som nyregistreret ikke findes, medmindre køretøjet stadig var indregistreret med de oprindelige plader efter omkring år 2000. Derfor må man selv finde nummeret i de gamle bilpapirer eller måske bedragerisk angive et tidstypisk nummer.

Inden genbruget af numre gik i gang 2012 kunne groft sagt ethvert ledigt emaljenummer vælges, mens det nu kan være at det kun er muligt at få et nummer fra sekvenserne reserverede til historiske plader. I marts 1976 var der allerede fuld gang i udleveringen af refleksplader i hvert fald i København, hvor følgende refleksplade EH 20322 må være registreret 19 marts 1976:

Køretøj
Stelnummer:06907
Mærke, Model, Variant:FORD, TAUNUS, 1,6
Art:Personbil
Seneste ændring: d. 29-08-2005
Registrerings­forhold
Registrerings­nummer:EH20322
Første registrerings­dato:19-03-1976
Anvendelse:Privat personkørsel
Seneste ændring:Afmeldt almindeligt d. 29-08-2005

Re: 9. april 1976

Indlæg: fre 06.09.2013 08:28
af dykker5502
Der er jo den rygende pistol for at der vittterligt ER udleveret hvide plader inden den officielle dato 1. april 76. Så vidt jeg ved har det tidligere været baseret på folks erindring om "at onkel Hans fil en ny Toyota i marts 76 med hvide plader" ;-)

Re: 9. april 1976

Indlæg: fre 18.10.2013 15:17
af JBN
dykker5502 skrev:Der er jo den rygende pistol for at der vittterligt ER udleveret hvide plader inden den officielle dato 1. april 76. Så vidt jeg ved har det tidligere været baseret på folks erindring om "at onkel Hans fil en ny Toyota i marts 76 med hvide plader" ;-)


Ja, jo....
Men, teoretisk set, kan den nævnte bil med EH 20.322 sagtens have haft en andet nummer før dette nummer, omend det naturligvis er tankespind...
Lad os antage, at den nævnte Ford Taunus er blevet registreret som demo-bil hos forhandleren i den 19. marts 1976 på sorte emaljeplader (EC eller EE f.eks) og i løbet af en måneds tid der efter er blevet solgt til en kunde, som gerne ville have de smarte nye hvide nummerplader på - for at dække over købet af en kun "næsten ny" bil. Jeg kender postivt selv til folk, som "unødigt" fik skiftet nummerplader på deres brugtkøbte bil omkring 1976/77, blot for at give den et optisk aldersmæssigt facelift!

Ovennævnte er som sagt tankespind - men jeg vil påstå, at man ikke kan kalde eksemplet med Taunus´en fra 19. marts 1976 på hvide EH-plader for "en rygende pistol". Det er et indicium - men ikke et bevis - desværre!

Re: 9. april 1976

Indlæg: fre 25.10.2013 23:18
af perhag
Der er stadig nogle plader at finde med EH på motorregister.skat.dk, og ved bare at søge gennem EH20000 til EH25000 er der mange indicier på at nogle af disse plader blev registreret i marts, fordi det passer fint med kronologien. I den første leverance fra kontoret i København er der følgende:

Køretøj
Stelnummer:06907Mærke, Model, Variant:FORD, TAUNUS, 1,6Art:PersonbilSeneste ændring: d. 29-08-2005
Registrerings­forhold
Registrerings­nummer:EH20322Første registrerings­dato:19-03-1976Anvendelse:Privat personkørselSeneste ændring:Afmeldt almindeligt d. 29-08-2005

Køretøj
Stelnummer:KE201247007Mærke, Model, Variant:TOYOTA, COROLLA, 1200 SEDANArt:PersonbilSeneste ændring: d. 13-08-1987
Registrerings­forhold
Registrerings­nummer:EH20812Første registrerings­dato:26-03-1976Anvendelse:Privat personkørselSeneste ændring:Registreret d. 13-08-1987

Fra et andet kontor, måske Helsingør, er følgende udleveret:

Køretøj
Stelnummer:189791Mærke, Model, Variant:SEAT, FIAT, 127Art:PersonbilSeneste ændring: d. 20-11-2001
Registrerings­forhold
Registrerings­nummer:EH24573Første registrerings­dato:18-03-1976Anvendelse:Privat personkørselSeneste ændring:Afmeldt almindeligt d. 20-11-2001

Køretøj
Stelnummer:3162664486Mærke, Model, Variant:OPEL, KADETT, CArt:PersonbilSeneste ændring: d. 21-04-2008
Registrerings­forhold
Registrerings­nummer:EH24596Første registrerings­dato:19-03-1976Anvendelse:Privat personkørselSeneste ændring:Afmeldt almindeligt d. 21-04-2008

Re: 9. april 1976

Indlæg: tirs 02.09.2014 12:34
af perhag
Med fremkomsten af http://nrpla.de/soeg kan man komme tættere på første udleveringsdag for EH og de fleste andre bogstavskombinationer:

Fandt 29 resultater

Reg. nr. Fabrikant Model Variant Første reg. dato Stelnummer Status Type
EH34100 Mazda 818 SEDAN COUPE 15-03-1976 STC352677 Afmeldt Personbil
EH32350 Volvo 242 UOPLYST 16-03-1976 81973 Afmeldt Personbil
EH32462 Saab 96 V4 SEDAN 17-03-1976 96762001957 Afmeldt Personbil


EH24573 Seat Fiat 127 18-03-1976 189791 Afmeldt Personbil
EH32524 Volvo 244 UOPLYST 18-03-1976 139673 Afmeldt Personbil
EH43122 Volkswagen Passat UOPLYST 18-03-1976 3262127883 Afmeldt Personbil
EH20322 Ford Taunus 1,6 19-03-1976 06907 Afmeldt Personbil
EH24596 Opel Kadett C 19-03-1976 3162664486 Afmeldt Personbil
EH32585 Volvo 242 UOPLYST 19-03-1976 87115 Afmeldt Personbil

Blandt personbilerne med 1. registreringsdato 12-03-1976 har jeg undersøgt dem med plader fra 1999 eller senere for at finde deres oprindelige registreringsnummer i historikken på motorregister.skat.dk , men der var ingen at finde med EH som tidligere plade.

Men noget kunne tyde på EH må være gået i gang endnu tidligere i marts eller måske endda i februar 1976. Når der søges på EE-plader sidst i februar fås nemlig:

EE39166 Saab 96 V4 SEDAN 25-02-1976 96762002172 Afmeldt Personbil
EE23910 Opel Kadett C 26-02-1976 3162598533 Afmeldt Personbil
EE22797 Opel Kadett 1,2 CITY 26-02-1976 3362577539 Afmeldt Personbil
EE21475 Ford Escort 1300 26-02-1976 GCATRM57708 Registreret Personbil
EE37568 Toyota Corolla 1200 SEDAN 27-02-1976 KE201245348 Afmeldt Personbil
EE39188 Opel Ascona 1,2 S B 27-02-1976 8162633841 Registreret Personbil
EE23923 Volvo 242 UOPLYST 27-02-1976 76761 Afmeldt Personbil

Der ses altså at 3 biler EE39166, EE37568, EE39188 med nogle af de sidste EE-numre er fra sidst i februar 1976, og med omkring 100 forskellige udleveringssteder og godt gang i bilsalget på det tidspunkt skulle man tro de første steder løb tør for emaljeplader omkring 1 marts 1976.

Det kan tænkes de 3 biler med høje EE-numre er hurtigt omregistreret fra tidligere numre, men det kan vi nok ikke få svar på, selv om ejeren af EE39188 deltog i debatten her, da det vist var ham som blev dræbt i en trafikulykke ved Tissø.

Re: 9. april 1976

Indlæg: fre 13.02.2015 21:09
af dykker5502
red67 skrev:hej alle
Jeg har netop købt en bil der blev registret første gang d. 9. april 1976.
Jeg vil gerne have historiske nummerplader på den...

Vi fik aldrig givet et klart svar på det oprindelige spørgsmål og siden jeg selv bød ind med svar og var med til at få tråden ledt ind på noget helt andet, har jeg lært mere om reglerne her.

Lov om registrering af motorkøretøjer giver Skatteministeren adgang til at udlevere historiske nummerplader til køretøjer fra før 1. april 1976. Loven giver ikke mulighed for dispensation, så biler der nyere end 31. marts 1976 er så bare for nye.

Uanset hvad der rent faktisk foregik i sin tid.

Re: 9. april 1976

Indlæg: ons 25.03.2015 14:12
af Simca
På siden her finder man også CT97858 - registreret så sent som juli 1979 på gule emaljer. Findes der endnu yngre eksempler?

Re: 9. april 1976

Indlæg: ons 25.03.2015 20:46
af TT
Traileren CS 3726 er registreret lidt senere, nemlig 21.8.1979.

BD 3961 skulle være registreret i 1991 og BY 3266 i 1996, men spørgsmålet er om det er korrekt.