Side 1 af 1

Et nummer ala november 1975

Indlæg: lør 20.08.2011 12:14
af Rekord d
Hej,

Jeg har et spørgsmål til forummet, jeg står og har en Opel Admiral fra 1975, som stammer oprindeligt fra Herning af.

Mit spørgsmål lyder derfor, som følgende:
Hvilken bogstavskombination og hvilket nummer ungefähr passer til de plader der blev udstedt i Herning omkring November 1975?

Re: Et nummer ala november 1975

Indlæg: lør 20.08.2011 12:55
af TT
I november blev der generelt på motorkontorerne mest udleveret DZ og EB foruden de sidste DY-plader.

Jeg har noteret følgende som de mest aktive perioder for de enkelte kombinationer:

DY 06.1975-11.1975
DZ 08.1975-01.1976
EB 11.1975-02.1976

Ud fra almindelige fordelingsmæssige forudsætninger må DZ være den mest sandsynlige kombination. Nummeret kan sådan set være i hele nummerserien 20.000-59.999.

Hvad der lige er blevet udleveret i Herning i november er på det nærmeste umuligt at sige. Hvis man kan finde gamle Herning-billeder fra 1975 eller årene derefter kan det være man er heldig at der optræder en bil med et DZ-nummer eller et lavt EB-nummer. I så fald kan man tage et nummer i nærheden.

Re: Et nummer ala november 1975

Indlæg: man 22.08.2011 08:42
af Rekord d
Hej,

Tak for svaret, så er der da lidt at gå videre med.

Re: Et nummer ala november 1975

Indlæg: tirs 23.08.2011 21:25
af MogensBH
Hej!
Jeg kan så fortælle, at min far, der bor i det daværende Give kommune 17.11.75 fik indregistreret en ny Austin med nr. EB 39.201. Bilen blev købt i Give, så jeg gætter på, at det har været motorkontoret i Vejle.
Mogens

Re: Et nummer ala november 1975

Indlæg: ons 24.08.2011 01:44
af JMK
Hejsa !

Mine forældre fik en Ford Escort Mk. 2 den 04.12.1975 med nr. DZ 58.455

Den blev købt hos Ford i Varde og jeg er ret sikker på Varde Motorkontor.

Hygge og hilsen fra Vestjylland.