Det er planen at der fra 1. april 2011 skal være mulighed for at biler registreret første gang i perioden 1. april 1958 - 31. marts 1976 (altså den periode hvori der blev udleveret emaljenummerplader med to bogstaver) også skal have mulighed for at få historisk korrekte nummerplader på samme måde som det nu er muligt for biler registreret første gang før 1. april 1958.
Det var oprindelig meningen at muligheden skulle have været skrevet ind i registreringsbekendtgørelsen, men da Skat måtte nøjes med at gennemføre en reduceret ændring i bekendtgørelsen blev det udskudt til en senere revision at føre det ind i bekendtgørelsen.
Se Motorhistorisk Samråds nyhedsbrev nr. 1 2008:
http://www.motorhistorisk.dk/Nyhedsbrev1_2008.pdfTil diskussionen på minispeed skal det bemærkes at det endnu ikke er muligt at få lovlige erstatningsnummerplader i emalje. Hvis man mister en emaljeplade, skal bilen have reflekterende aluminiumsplader både foran og bagpå. De "polske" plader som en del har fået lavet, er ikke lovlige og kan i værste fald betegnes som dokumentfalsk.
Thomas