Side 1 af 1

Prøveplader underserier

Indlæg: lør 23.10.2010 17:22
af CSJ
I system 58 var underserierne til prøveplader (biler/motorcykler og faste/løse) fastsat lokalt, og derfor forskellige fra kreds til kreds. I alle kredse begyndte faste til biler formentlig ved 6000, og i en del kredse begyndte løse til biler ved 6400 eller 6500. Men så vidt vides har ingen nummerpladeforskere hidtil haft kendskab til motorcyklers underserier. Her er en i en bog om BSA motorcykler som jeg købte i dag i Fredericia. Så er spørgsmålet om det er en fast eller løs prøveplade. Mit gæt er en fast, dels fordi bogstaverne ser ud til på det sort-hvide billede at have samme farve som tallene, dels fordi den tydeligvis hører til hos en forhandler. Måske skulle AA6410 erstatte VE6603 på siden med illustrationer, så man har et autentisk nummer.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: lør 23.10.2010 20:42
af TT
Jeg tror også den er fast. Jeg ændrer nummeret ved lejlighed.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: man 03.10.2011 15:28
af CSJ
Jeg ser at DB 52 94 er observeret! For det første yderligere en kategori (udover alm. bilserie og diesel lastbilserien) der tog hul på DB. Og for det andet endnu en motorcykel prøveplade underserie. Meeeeen. Serien er forkert, nummeret er indenfor campingvognsserien, så det må være en fejlobservation eller fejlindtastning (DB 62 94 ?).
Kendte prøvenumre i Herning er:
faste til biler: DA6049, DA6073, DA6107.
løse til biler: DA6507.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: man 03.10.2011 17:40
af TT
Det må være en fejlobservation. Det er umuligt at gætte hvad det skulle have været, så jeg prøver at huske at slette den ved lejlighed.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: tors 11.08.2016 10:48
af CSJ
Fandt dette billede på facebook. Enten havde Fredericia serien 62xx til løse prøveplader, eller også var der mere end 200 faste prøveplader i Fredericia. Det er lidt svært at afgøre bogstavernes farve på det sort-hvide billede. Mit umiddelbare gæt er løse prøveplader. Jeg mener at kunne ane en lidt lysere farve på bogstaverne. Billedet er taget hos DAB i Herning, så det må være et køretøj der er bygget hos DAB. Det kan ikke have været DAB's egen prøveplade, for så ville den have haft DA. Det er formentlig en løs prøveplade som kunden, Shell raffinaderiet i Fredericia selv har haft med hjemmefra til at køre hjem på.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: søn 12.02.2017 10:40
af CSJ
Dette billede har været lagt ud på facebook, en gammel Vauxhall der er til syn i Holstebro sidst i 60'erne på prøveplader fra Grenå. Samme prøvenummer har siddet på et af Falcks køretøjer i Grenå ifølge et billede i bogen Falcks redningskorps i Danmark. Så er spørgsmålet om det er faste eller løse prøveplader. I den forbindelse melder der sig følgende spørgsmål:

Har bogstaverne samme farve som tallene?

Har der været mere end 100 faste prøveplader i Grenå? Jeg har kun sikre oplysninger om mere end 100 faste prøveplader i ca. 10 kredse og mere end 50 faste prøveplader i ca. 20 kredse, og Grenå hørte ikke til de største kredse. Grenå var ca. nr. 50 (ud af 94 kredse) hvad angår antal af numre i alm. bilserie.

Kan de løse prøveplader have begyndt ved 6100 i Grenå. Jeg har oplysninger om flere kredse hvor de løse prøveplader begyndte ved 6200, men ingen hvor de begyndte allerede ved 6100.

Kan rækkefølgen af prøveserier have været uregelmæssig i Grenå, så de faste prøveplader begyndte ved 6100?

Har Falck haft egne prøveplader? Og i givet fald, hvordan kan det gå til at en tilsyneladende privatbil har anvendt en af Falcks prøveplader ved kørsel til syn?

Eller har Falck og en privatbilist haft lejet de samme løse prøveplader?

Billedet fra synet i Holstebro er ikke nøjagtig dateret, men hvis det er efter 1.10.1968 må det vel være faste prøveplader, da løse prøveplader med lokale kredsbogstaver så vidt jeg ved ikke blev anvendt efter kredsens centralisering.

Falckvognen fra Grenå er ifølge billedteksten en Volvo 4x4, men det forlyder ikke noget om hvorfor den er på prøveplader.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: søn 12.02.2017 12:12
af CSJ
CSJ skrev:Billedet fra synet i Holstebro er ikke nøjagtig dateret, men hvis det er efter 1.10.1968 må det vel være faste prøveplader, da løse prøveplader med lokale kredsbogstaver så vidt jeg ved ikke blev anvendt efter kredsens centralisering.

Ved nærmere eftersyn er billedet fra synet i Holstebro fra ca. 1959-60, hvilket også stemmer godt med bilmodellerne.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: ons 28.03.2018 16:21
af CSJ
Vi kan også lige opsummere de kendte underserier til prøveplader. Der har været 4 serier: faste til biler, faste til mc, løse til biler og løse til mc.

I alle kredse har faste til biler formentlig haft den laveste serie fra 6000.

At dømme ud fra fotos tegner der sig formentlig flg. billede af de øvrige serier:

Løse til biler serie 6200: Ringsted, Bornholm, Brønderslev, Fredericia, Holsted.
Løse til biler serie 6400: Aabenraa, Graasten, Silkeborg, Thisted, Viborg, Aalborg.
Løse til biler serie 6500: Roskilde, Køge, Herning, København.
Løse til biler serie 6700: Lemvig, Aarhus, Kolding.

Der kendes en kreds med faste til mc, serie 6400: Frederiksberg,

og en kreds med løse til mc, serie 6300: Ribe.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: tors 22.11.2018 09:40
af CSJ
Nu er Søndre Birks løse prøvepladeserie kendt. Den hidtil eneste kendte der begyndte ved 6600.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: tirs 05.11.2019 09:28
af CSJ
Prøveplade fra Helsinge. Nummeret er meget utydeligt, men jeg er ret sikker på at det ikke begynder med 60, dvs. at det er en løs prøveplade. Mit bud er at det er BP 6604, men det er meget usikkert.

Re: Prøveplader underserier

Indlæg: lør 19.08.2023 11:34
af CSJ
Hasle Herred XH 6305. Den første kendte kreds med løse prøveplader til biler i den serie.