Side 1 af 1

Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: ons 02.05.2018 18:15
af gbl
Er der nogle som ved hvonår det firkantede DK-skilt af denne type blev introduceret?

DK skilt. Type 5 typografi.jpg


Typografien på D'et og K'et matcher typografien på Type 5 nummerplader, så umiddelbart skulle man tro at det var blevet introduceret i 1950-1958.

Men findes der nogen konkret viden om det? Eller fotos fra perioden 1950-58 hvor dette skilt ses sammen med aktuelle friske Type 5 nummerplader?

Hilsen
gbl

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 12:18
af TT
D'et afviger fra dem der blev brugt på nummerplader 1950, idet de små forlængelser til venstre for den lodrette streg mangler. K'et er derimod nogenlunde identisk.

Jeg har ikke noget at hænge det op på, men det er min fornemmelse at dette skilt er tidstypisk for især den sidste del af 1950'erne og den første del af 1960'erne. Før dette forekom firkantede DK-skilte også, men de har nok haft en anden skrift.

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 13:50
af sorensen
Det ligner det DK-skilt, der sad på mine forældres biler i midten 1960'erne.
Om skiltet var af ældre dato, skal jeg ikke kunne sige

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 15:31
af gbl
TT skrev:D'et afviger fra dem der blev brugt på nummerplader 1950, idet de små forlængelser til venstre for den lodrette streg mangler. K'et er derimod nogenlunde identisk.


Typografien der er vist på Skats website for Type 5 nummerplader 1950-58 har ingen forlængelser på D'et, så jeg synes at både D'et og K'et ligner ganske godt hvad der er anvendt på DK-skiltet.

Mener du at D'ets typografi i Type 5 1950-58 er fejlagtig på Skats website?

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 18:08
af CSJ
D har i hvert fald forkert typografi på de historiske nummerplader type 5 (1950-58). Tidligere havde D samme fejl på de historiske type 6 (1958-76), men her har man fået fejlen rettet. Sådan ser D ud på hhv. de originale og de (fejlagtige) historiske type 5.

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 18:35
af TT
gbl skrev:Mener du at D'ets typografi i Type 5 1950-58 er fejlagtig på Skats website?


Da man op til ordningens indførelse i 1997 fremstillede tegninger til de historiske nummerplader, havde man kun meget begrænset information. Der har været meget gætteri involveret, og gætterier går ikke altid godt.

I dag er det væsentlig nemmere at finde ud af og dokumentere hvordan nummerpladerne i virkeligheden så ud, og i denne tråd søges den korrekte typografi 1930-1976 etableret.

Der er også et eksempel på det korrekte D her: https://www.arkiv.dk/vis/1147162

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 20:54
af gbl
Tak for opklaring af det. Mærkeligt, at SKAT på deres tegninger på websiden har korrigeret D'et for Type 6, men ikke for Type 5. Nummerpladetypografien kan altså ikke bruges som en indikation af alderen på det i toppen af tråden viste DK-skilt.

Jeg har på flere billeder har set at Citroën-forhandlerene fra 1956 på DS 19 monterede bagnummerpladen asymmetrisk mod venstre, således at der var efterladt plads til at montere et lille firkantet skilt til højre.

Nummerplademontering.jpg


A 110 397 er monteret i december 1956 og billedet er taget i sommeren 1957. Hvordan har et tidstypisk firkantet DK-skilt mon set ud i 1956?

Hilsen
gbl

Re: Aldersbestemmelse af DK-skilt

Indlæg: søn 06.05.2018 22:04
af TT
gbl skrev:Hvordan har et tidstypisk firkantet DK-skilt mon set ud i 1956?


I Veteran Tidende nr. 402 side 29 ser man Æ 4697 tilsyneladende med det samme skilt. Bilen skulle ifølge teksten i efterfølgende VT være fra 1953, men billedet kan naturligvis være nyere. Jeg tror dog ikke du går helt galt i byen. I samme stil (men dog med anderledes K) kom Dansk Standards vejtavleskrift, som er designet omkring 1953 og indført et par år senere. Skiltet kan også ses på biler med vanteplader, men det kan igen ikke siges præcis hvornår billedet er taget.

Selvsamme Æ på Æ 4697 er i øvrigt også et af de stærkt fejldesignede på de historiske nummerplader.

Jeg har set andre typer af firkantede DK-skilte hvor skriften er bredere. Disse er muligvis ældre.