Auning by
:
lør 26.10.2013 19:17
af CSJ
Her er en side med billeder af gamle biler og nummerplader i Auning, endda med et link til denne side
http://www.auningby.dk/gamle-biler-fra-auning.html
Re: Auning by
:
søn 27.10.2013 11:22
af PS
Nabobyen til Auning hedder Allingåbro. Her er der billeder fra værkstedsmuseet, som holder til i den tidligere jernbanestation:
http://www.vaerkstedsmuseum.dk/16392664Blandt billederne er denne væg udsmykket med et par emalje-nummerplader:
Mvh. Peter S
Re: Auning by
:
søn 27.10.2013 18:59
af TT
V 3104 er et nummer fra den lokale politikreds Rougsø m. fl. Herreders Politikreds (Rougsø og en Del af Sønderhald Herred samt Øster Lisbjerg og en Del af Sønderhald Herred), hvortil også V 333 fra en anden tråd hørte. Politikredsen havde hjemsted i Randers ligesom også Randers politikreds (Randers Købstad samt Nørhald, Støvring og Galten Herreder). I 1956 blev de to politikredse slået sammen, idet dog den sydlige del (Øster Lisbjerg Herred) blev overført til Hasle Herreds politikreds og fik kendingsbogstav X, mens politikredsen til gengæld fik områder umiddelbart vest for Randers der tidligere havde haft bogstav T idet de havde været del af Fjends-Nørlyng m. fl. Herreders politikreds (Fjends-Nørlyng og Middelsom-Sønderlyng Herreder).
VL 20.450 er et lavt nummer fra efter 1.4.1958 fra den altså dengang ret nye Randers Politikreds.
R 14·855 er derimod ikke lokal og stammer fra Voer-Nim m. fl. Herreders politikreds (Voer og Nim Herreder samt Stensballegård Birk og Tyrsting og Vrads Herreder).
Re: Auning by
:
søn 27.10.2013 23:12
af perhag
Pladen med R 14·855 er måske købt på et kræmmermarked i den tro det er en plade fra det gamle Randers Amt. Det er jo ikke alle, som på stående fod er klar over at R hørte hjemme i Skanderborg Amt, mens Randers Amt havde V.
Det kan tænkes at køberen af pladen har fundet et sted at slå op at den stammer fra en lokalitet, som hedder noget med Voer. På Randers-egnen er Voer et stednavn kendt for færgefarten over Randers Fjord fra Mellerup til Voer. Derfor er det måske ikke så underligt at en plade fra Horsens-egnen havner i Allingåbro, som ligger tæt på Voer i Rougsø.