Det er en spændende side med mange locations fra filmen. I bogen »Nimbus-legender« fortælles også mange baggrundshistorier om filmen.
Dreyer var jo forbilledet for Lars von Trier og co. som er modstandere af falske virkemidler på film. Filmen »De nåede færgen« blev optaget mens Danmark var i fuld gang med retsopgøret med besættelsestidens landsforrædere, og så foreslog Dreyer at man skulle bruge en af de dødsdømte landsforreædere som stuntman i den scene hvor de kører galt med motorcyklen og bliver slået ihjel
. Hvis han så overlevede, så kunne man jo benåde ham!!!
Men det var den kendte Nimbuskører Joseph Koch og hans hustru Kamma der kom til at sidde på cyklen under hele filmen. Han var en af Danmarks største vovehalse, men han døde en naturlig død som 77-årig i 1988.
Dreyer var også rundt på alle fynske alderdomshjem for at finde en gammel mand med det rette lange hvide skæg til at spille rollen som færgemanden over floden til dødsriget.
Engang sad filmfotografen Jørgen Roos i en sidevogn under kørende filmsoptagelser, og motorcyklen blev tvunget i grøften så han kom til skade med hånden. Dreyer kom kørende lige bagefter, han standsede op og kom løbende hen og spurgte - ikke til Roos, men om kameraet havde taget skade! Roos var på arbejde igen dagen efter med hånden i gips, men han var noget hæmmet af sin dårlige hånd, så han kom til at sætte den samme filmrulle i kameraet to gange, så filmen blev dobbelteksponeret.
Johannes V Jensen kørte selv Nimbus »kakkelovnsrør« A 3025, så han har boet på Frederiksberg, hvor også Nimbusfabrikken lå.