Side 1 af 1

Postvæsenets varevogne

Indlæg: tors 22.09.2011 14:47
af CSJ
I bogen om Postautomobilet står der også om dengang da Haslev posthus fik sine første varevogne (1964). AZ 60.076, AZ 60.079, AZ 60.078 (man kunne have gættet at den bagerste så havde AZ 60.077, men af det man kan se af nummerpladen kan man kun se det sidste ciffer som er 1).
Nummerpladerne er bemærkelsesværdige af to grunde:

1. Det er usædvanligt at de er gule, når postvæsenet dengang normalt altid havde sorte plader på deres varevogne. Der er dog enkelte andre eksempler på gule plader på postvæsenets varevogne i 60'erne.

2. Numrene er bemærkelsesværdigt lave. Man har næppe på 6 år kun nået nogle og 70 numre til benzindrevne varevogne gule plader i Haslev kreds. Og da Haslev posthus først blev motoriseret i 1964 har man næppe haft nogen gamle numre der kunne overføres. Så noget kunne tyde på at Haslev var blandt de kredse hvor gamle udgåede numre blev genbrugt. Men så er det bemærkelsesværdigt at man har haft en næsten sammenhængende serie ledig.

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: tirs 27.09.2011 17:23
af CSJ
Der er også et billede af denne perronkarre. Disse køretøjer husker jeg tydeligt fra 60'erne, hvor enhver større station havde dem til at køre rundt med gods på perronerne, DSB's var brune og postvæsenets var gule. Normalt var de ikke indregistreret, men i enkelte tilfælde var de indregistreret, hvis de i den daglige drift skulle køre på offentlig vej. Dette eksemplar har et nummer i en Nykøbing Mors-serie, så den må vel have været brugt på godsbanegården i Nykøbing Mors. Der var et ganske pænt jernaneterræn i Nykøbing med overfart med jernbanefærgen til Glyngøre, men ikke nogen jernbanelinier rundt på øen. Jeg nåede at besøge Mors mens hele anlægget endnu var i drift.

Jeg husker fra min barndom i 60'erne at have set en lignende perronkarre på en af de store sjællandske stationer, med nummerplader med de lokale kredsbogstaver i serien XX 69.xxx og to anhængere med hver en hvid rund nummerplade i serien XX 45xx. Desværre husker jeg ikke hvilken station det var, men jeg har en fornemmelse af at det kan have væet enten Holbæk, Ringsted eller Næstved.

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: ons 28.09.2011 04:05
af dykker5502
CSJ skrev:Der er også et billede af denne perronkarre.
Jeg mener de var danskbyggede og mange af de ældste havde Ford Kölner motor - en tysk videreudvikling af Ford A & B motoren, med afbalanceret krumtap, benzinpumpe og tryksmurte lejer. Den ydede 60 HK og passer lige ned i motorrum og på gearkasse på en Ford A. 50% effektforøgelse. Senere var de udrustet med Fords 1172 ccm motor på 34 HK. Der er en del af dem der er endt som motordonor til mangt en Ford A eller Ford C/Eifel/Anglia/Taunus/Prefect...
Gunnar Falk havde en på et tidspunkt udstyret med fejekost. Jeg har overvejet at spørge ham om han stadig har den, købe den og restaurere den. Om sommeren kan de låne den på Græsted station (Nordsjællands Veteranbaner) og om vinteren kan jeg feje sne på mit og naboernes fortove :-)

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: ons 28.09.2011 13:29
af Kardanaxel
Det er nu ikke helt rigtigt at en Kølner motor eller en Ford Køln G28T som den hedder kan lægges direkte i en Ford A, det kræver et kirogisk indgreb hvor man skal skære 1/3 af bundkaret (det under koblingshuset) af af for at konvertere til Ford A gearkasse. G28T blev også anvendt i mange af de trukne brandpumper som blev stationeret ved de kommunale beredskaber, civilforsvaret og brandvæsen, de var i brug fra omkring 1950 til 1990, men mange blev solgt i 80-erne. Men hvis man har TV avisen fra dengang Storebælts tunnelen blev oversvømmet er en af de første pumper man ser en afslagsen.
Også som strømmaskine blev den anvendt bla. på de felthospitaler man sendte til Korea krigen, jeg har en stående i en kasse der viser fragtmærkerne frem og tilbage.

Også Claas mejeterskere brugte den, derfor kalder nogen i Ford A klubben biler uden G28T en mejeterskermotorfri Ford A.

Perronvogn med G28T ved jeg der er et restauret eksemplar af ned på Stevns.

Bemærker den skadede nrplade

H

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: ons 28.09.2011 17:44
af CSJ
Dette eksemplar har flere gange optrådt på pinsetræffet i Græsted. Den tilhører vistnok Blovstrødbanen.

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: søn 11.03.2012 23:46
af dykker5502
Jeg havde glemt den her tråd - tak Carsten.

Har faktisk talt med Gunnar nu og han mener ikke at den han havde havde hydraulisk drevet roterende fejekost. Det kan være det var en af de 25 Børge Kaa købte.

Any way - jeg har fundet en med 1172 ccm motor og jeg skal gerne have den kørend til Græsted, hvor jeg skal bruge den som "firmabil", da jeg har opgaver på træffet iår :-)

Indregistreringen må jeg se på.

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: man 12.03.2012 12:06
af dykker5502
Nu har jeg ikke kørt med min endnu - men har nogen en anelse om hvad topfarten er/var på de her perrontraktorer?

For at være en traktor er max. = 40 km/t og et arbejdsredskab = 30 km/t.

Der er meget væsentlig forskel på vægtafgiften..... så pyt med om den kan få emalieplade på :ugeek:

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: man 23.04.2012 16:57
af CSJ
CSJ skrev:Jeg husker fra min barndom i 60'erne at have set en lignende perronkarre på en af de store sjællandske stationer, med nummerplader med de lokale kredsbogstaver i serien XX 69.xxx og to anhængere med hver en hvid rund nummerplade i serien XX 45xx. Desværre husker jeg ikke hvilken station det var, men jeg har en fornemmelse af at det kan have væet enten Holbæk, Ringsted eller Næstved.

Nu har jeg fundet to påhængsvogne af mærket P & T på trafikstyrelsen.dk med nabonumrene HA4529 og HA4530 og med stelnumrene 181 og 182. Begge står også på biltorvet med registreringsdato 20.3.1962. Kan det tænkes at det er disse køretøjer jeg i min barndom har set på Næstved station?

Re: Postvæsenets varevogne

Indlæg: ons 22.04.2015 12:44
af dykker5502
Så kig lige her: http://nrpla.de/KS4749 og her: http://nrpla.de/PJ2365 Carsten.