Side 1 af 6

Billeder fra A1 og flere fra A10 (1973)

Indlæg: tors 08.09.2011 13:25
af dykker5502
(Dedikeret til Jesper Bering)

I det nyeste nummer af VT lukker Morten Alstrup igen op for posen af gamle fotoes af trafikken på de danske hovedveje, denne gang fra en tur fra København til Århus dvs. ad hovedvej A1 og A10. Igen har jeg fået tilgang til kopier af scanningerne, så vi igen kan tage en tour de force i nostalgien og se hvormeget vejenes omgivelser har ændret sig - denne gang siden 1973 (der så i parantes bemærket var det år jeg fik mit styrebrev).

Vi lægger ud i Rødovre - på hovedvej A1 krydset imellem Roskildevej - Korsdalsvej (dengang lå førerbunkeren for Statens Bilinspektion i nummer 111) og Brøndbyøstervej.

Billedet her er set fra midterhellen ind mod Frederiksberg og København og krydset ligger bag fotografen:
19730423-00202_web.jpg

Desværre er billedet ikke helt skarpt, så man kan ikke rigtig se de enkelte nummerplader - men HOV - der ovre til højer kører der da en gammel bil:
19730423-00202_zoom.jpg

Idag ser der sådan her ud:
19730423-00202_idag.jpg

Det er en voldsom zoom af streetview billedet så derfor bliver det så uklart, men det er næsten samme snit som det oprindelige.
(Streetview folkene har iøvrigt tydeligvis været inde på Sheeltanken og "snolde" eller tanke for der er totalt kage i rækkefølgen af streetview billederne omkring det kryds!).

Villaen i forgrunden til venstre er idag væk. Her er enten en møbelforretning eller en vold hvor bl.a. IBM's ene driftscenter i storkøbenhavn ligger bagved. Længere oppe imod krydset ligger så Danske Spil. På den modsatte side er der de samme højhuse - som nu - nogle af dem er så dødsdømt og skal væltes omkuld senere.

Fortsættes......

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 13:37
af dykker5502
Det hvide hus man ser langt væk er idag "Manillahuset" og det ligger der stadig væk på hjørnet af Nyholms Allé og Roskildevej:

Manillahuset.JPG


Fotsættes...

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 14:11
af JMK
Hej venner !

Herligt at denne tråd er genoptaget, så er der noget spændende at logge ind efter.
Synes egentlig siden har været noget stille i lang tid, men sådan kan det jo gå med så snæver en interesse som vi har.
Det er en nummerpladeside og det skal fortsætte, men jeg har ingen problemer med også at læse noget vejhistorie.

Tak for bidragene, jeg kan desværre ikke bidrage med noget særligt, men glæder mig til at logge ind igen.

Hygge og hilsen fra Vestjylland.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 15:10
af dykker5502
Veteranbilen på Roskildevej er tydeligvis (for kendere) en Ford A. I 1973 ved jeg at der var nogle stykker i Københavnsområdet, der kørte rundt i Ford A som dagligbil så det burde ikke være helt umuligt at finde ud af hvem det måske er. Det er heller ikke utænkeligt at bilen findes endnu. I 1973 var en Ford A regnet som en veteranbil - Dansk Ford A-klub var forlængst stiftet i 1965 og holdt til ude på Christiania (der er idag stadig veteranbilsværksted i de gamle klublokaler men i privat regi).

Det ser ud som om den har en cykel på bagagebæreren. Har "Kardanaxel" et bud? Hvis billedet var fra idag kunne det jo være et medlem der var påvej hjem fra klubhuset, der nu ligger lidt længere ude ad Roskildevej.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 15:34
af dykker5502
Fortsat:
Drejer fotografen sig nu 180 grader rundt, ser man over mod Roskildevejs gennemskæring af Vestvoldsanlægget og Motorring III - dvs. den var man jo slet ikke begyndt på i 1973 - i hvert fald ikke længere end til Jyllingevej hvortil man åbnede i 1971. Forbindelsen videre til Holbækmotorvejen og derved under Roskildevej åbnedes først i 1977.

Amazonen til højre (i venstresvingsbanen) skal ned ad Korsdalsvej. Krydset og vejens forløb har ikke ændret sig ret meget, men gadelygterne er skiftet ud:
19730423-00206_web.jpg


Idag ser der sådan her ud:
19730423-00206_idag.jpg


Fortsættes.....

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 22:23
af Simca
Tror den cykel som Forden har bagpå er en rullestol. Måske det gør den nemmere at identificere?

Engang sidst i firserne så jeg en ældre mand i Humlebæk i en veteranbil på vanteplader (længe før man kunne få dem som genoptryk), han lignede én der havde haft bilen altid. Den var meget patineret, men kørte dog. Han var vist inde og hente noget brænde på en tom parcelhusgrund. Nogen der kender ham? Det kunne meget vel være en Ford A - eller lignende amerikaner.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 22:29
af dykker5502
Fortsat:
NOTE: Nu har jeg så selv modtaget VT og jeg mener hr. Alstrup har lavet et par fejl i den ellers udmærkede artikel, og dette sted er jo PERFEKT til at diskutere dette :-)

Vi fortsætter som i VT mod Roskilde og kommer til et gammelt "vartegn" eller mødested, nemlig de 2 BP stationer, der ligger på hver sin side af motorvejen og Køgevejen, som går over motorvejen på netop dette sted. Og Morten - det er forkert når du skriver i VT at strækning her ikke var motorvej. Tværtimod er det noget af Danmarks ældste motorvej, kun overgået af strækningen Jægersborg til Hørsholm S. Lad os lige se billedet:
19730423-00208_web.jpg

Når man nu ved (fra VT bl.a.) at serien her stammer fra Påsken 1973 (23 april '73 faktisk), så kan man jo gætte på at Escorten og Volvoen begge er på vej til sommerhuset med diverse udrustning på tagbagagebæreren. :-)
Men lad os lige få historikken om Holbækmotorvejen på plads. Den komplette historie kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside her:
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument. ... jno=238038

    1960: Nord om Hedehusene fra Roskildevej i Tåstrup til Københavnsvej
    1965: Syd om Roskilde fra Københavnsvej til Ringstedvej. Det er her billedet er fra
    1968: Vigerslev til Ring 3
    1972: Fra Ringstedvej til Kirke Sonnerup

Min faster og farmor bor/boede begge i Roskilde så vi var ofte i Roskilde - jeg husker ikke nogensinde at have kørt igennem Hedehusene og det skyldes jo nok at vi først fik bil i 1959 og i '60 kørte man udenon (og jeg var bare 5 år :-) ), men jeg husker etapen fra 1965. Anlægget med de 2 tankstationer og motel var, ligesom Storkereden på Helsingørmotorvejen (Hørsholmvejen hed den dengang) var klart forsøg fra Vejdirektoratets side på de fremtidige motorvejsanlæg - inspireret af hvad man så i Tyskland. I mange år herefter kom der ingen anlæg fordi staten jo ikke skulle vælge hvem der skulle have forretningen ved at servicere bilisterne. Det fik man styr på mange år senere bl.a fordi man nu kan udbyde det ved udbud.

Nå ja - og hvordan ser der så ud idag? Ja, jeg ved ikke om motellet stadig er åbent, men cafeteriaet er blevet en eller anden kinarestaurant og BP er blevet til Q8. Det viste anlæg er der endnu, men anlægget på den modsatte side er nedlagt og nedrevet inden for de sidste par år:

19730423-00208_idag.jpg


Igen er der kage i Streetviews rækkefølge af billeder, så jeg kunne ikke komme til at stå midt på broen uden at ryge ned på selve motorvejen :-/ .

Fortsættes....

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: tors 08.09.2011 22:44
af dykker5502
Simca skrev:Tror den cykel som Forden har bagpå er en rullestol. Måske det gør den nemmere at identificere?.

Det er jeg enig i!!!! Ja, hvem i Ford A kredse kan huske en der futtede rundt i lukket 2 eller 4 dørs Ford A med en kørestol på bagsmækken?

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: fre 09.09.2011 06:51
af TT
dykker5502 skrev:Fortsat:
Vi fortsætter som i VT mod Roskilde og kommer til et gammelt "vartegn" eller mødested, nemlig de 2 BP stationer, der ligger på hver sin side af motorvejen og Køgevejen, som går over motorvejen på netop dette sted. Og Morten - det er forkert når du skriver i VT at strækning her ikke var motorvej. Tværtimod er det noget af Danmarks ældste motorvej, kun overgået af strækningen Jægersborg til Hørsholm S. Lad os lige se billedet:
19730423-00208_web.jpg

Når man nu ved (fra VT bl.a.) at serien her stammer fra Påsken 1973 (23 april '73 faktisk), så kan man jo gætte på at Escorten og Volvoen begge er på vej til sommerhuset med diverse udrustning på tagbagagebæreren. :-)
Men lad os lige få historikken om Holbækmotorvejen på plads. Den komplette historie kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside her:
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument. ... jno=238038

    1960: Nord om Hedehusene fra Roskildevej i Tåstrup til Københavnsvej
    1965: Syd om Roskilde fra Københavnsvej til Ringstedvej. Det er her billedet er fra
    1968: Vigerslev til Ring 3
    1972: Fra Ringstedvej til Kirke Sonnerup


Holbækmotorvejen gik på dette tidspunkt fra Baldersbrønde ved Hedehusene helt til Langerød ved Holbæk. Stykket fra Kirke Sonnerup til Holbæk var lavet i 1969.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: fre 09.09.2011 07:05
af TT
Man kan se på disse billeder at centralregisternumrene helt har fået overtaget. Amazonen der vil ad Korsdalsvej har det hidtil højeste nummer CL 49.308 (tror jeg). Det nummer er cirka et år gammelt på dette tidspunkt. Den højeste kombination i påsken 1973 har nok været CX - evt. enkelte CY.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: fre 09.09.2011 08:42
af CSJ
Simca skrev:Engang sidst i firserne så jeg en ældre mand i Humlebæk i en veteranbil på vanteplader (længe før man kunne få dem som genoptryk), han lignede én der havde haft bilen altid. Den var meget patineret, men kørte dog. Han var vist inde og hente noget brænde på en tom parcelhusgrund. Nogen der kender ham? Det kunne meget vel være en Ford A - eller lignende amerikaner.


Kan det tænkes at være denne Chevrolet med originale Helsingør-vanteplader, som er observeret flere gange i de senere år?

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: fre 09.09.2011 13:38
af CSJ
Nu har jeg også fået Veteran Tidende. Selvom de centralregistrerede numre stort set har overtaget her 4 år efter at centralregistreringen var blevet landsdækkende er der enkelte lokale numre.

Et af billederne er så vidt jeg kan bedømme taget ved Glim lidt syd for Roskilde. Det er så jernbaneviadukten vejen hæver sig op mod i baggrunden, vejen til Gøderup til højre i billeder, og det busstoppested i en lomme der stadig eksisterer til venstre i billedet. På billedet ses en Opel Rekord fra 50'erne med M? 22.??? Det andet bogstav er meget utydeligt, men af mulige kombinationer kan det næsten kun være MA.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: fre 09.09.2011 14:31
af Kardanaxel
Ford A'en med rullestolen, kan jeg ikke placere hos tidligere eller nuværende medlemmer - men har et par ideer til nogle at spørge - det er ikke usandsynligt at der har været medlemmer (eller bare personer) som har brugt Ford A som daglig bil i 1973.

Da jeg begyndte at komme i Ford A klubben i 1976 var husker jeg stadig medlemmer med bilen i daglig drift, den sidste jeg kender til ophørte først da kørekortet ikke kunne fornys først i 00'erne.

Jeg brugte selv min grønne Tudor 1980 - 1981 som daglig bil på UH plader, nu har den købmanden fra Aså's som den fik i december 31, P 2542.

Kardanaxel

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: fre 09.09.2011 16:42
af Simca
CSJ - det er meget svært at sige. Bilen kunne godt ligne, men den var i stand med noget flere brugsspor.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10

Indlæg: lør 10.09.2011 08:51
af dykker5502
TT skrev:Holbækmotorvejen gik på dette tidspunkt fra Baldersbrønde ved Hedehusene helt til Langerød ved Holbæk. Stykket fra Kirke Sonnerup til Holbæk var lavet i 1969.

Her er listen af etaper fra Vejdirektoratets historieside om Holbækmotorvejen - ordnet i kronologisk rækkefølge:

    nord om Hedehusene, åbnet 04.07.1960, længde 6,4 km (rute 21)
    syd om Roskilde, åbnet 02.1965, længde 5,0 km (rute 21, rute 23)
    Vigerslev - Ring B3, åbnet 11.1968, længde 5,6 km (rute 21)
    Dyvelslyst - Langerød, åbnet 10.12.1969, længde 12,5 km (rute 21)
    Roskilde - Dyvelslyst (Kr. Sonnerup), åbnet 22.11.1972, længde 15,1 km (rute 21, rute 23)
    Ring B3 - Tåstrup, åbnet 10.07.1974, længde 6,8 km (rute 21)
    Tåstrup - Hedehusene, åbnet 29.10.1976, længde 7,2 km (rute 21)
    Langerød - Tuse nord, åbnet 15.08.2006, længde 5 km (rute 21)

så, ja, du har ret - i 1972 blev hullet lukket imellem Ringstedvej og Dyvelslyst - men min pointe var sådan set at Morten Alstrup i VT siger at den 4 sporede ved rundt om Roskilde ikke var opgraderet til Motorvej og det er ikke rigtigt. Den har været motorvej fra dag 1.

Men vi må videre - der er langt til Århus :-). Og vi skal ikke videre af Holbækmotorvejen, men ad Ringstedvej ved Roskilde og videre ad A1 mod Ringsted af det der idag er Hovedvej 14. Lidt før Ringsted fortsætter hovedvej 14 ad Østre Ringvej, men det gjorde den næppe i 1973 så man fortsatte ad det der nu hedder Roskildevej ind mod Ringsted. Her krydser man idag Vestmotorvejen, men den nåede først hertil i 1976. Oprindeligt har hovedvej A1 jo gået helt ind til Ringsted ad Nørregade, og Nørre Ringvej er nok først lavet i forbindelse med motorvejens etablering, så i 1973 har man nok kørt ad Nørregade ind til centrum. Her drejer man så til højre ad Sorøvej og idag hedder det så rute 150 og herfra er rute 150 = A1 indtil i hvert fald lidt uden for Korsør.

fortsættes.....

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10 (1973)

Indlæg: lør 10.09.2011 09:48
af TT
I 1973 kørte man fra Roskildevej via Nordre Ringvej til Sorøvej, så man kom ikke igennem Ringsted centrum.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10 (1973)

Indlæg: lør 10.09.2011 16:19
af dykker5502
TT skrev:I 1973 kørte man fra Roskildevej via Nordre Ringvej til Sorøvej, så man kom ikke igennem Ringsted centrum.
Det havde jeg også skrevet først, men så så jeg at motorvejen først var færdig i 1976, og så blev jeg i tvivl om hvorvidt kommunen allerede i '73 havde lavet omfartsvejen :-) .

OK - De næste billeder på strimlen må jeg melde pas til. Her er det med flest biler på og inden af nummerpladerne kan man se - men hvor er det?:
19730423-00213_web.jpg

Det er tydeligvis taget igen fra en motorvejsbro og det må antages at vi nu er forbi Ringsted (hvor motorvejen først kom til i 1976) og Sorø og er kørt ind på eller ved at køre ind på motorvejen efter Skovsø (jeg ved ikke hvorfor Vejdirektoratet skriver Skovse - det er der ikke noget der hedder). Eneste karakteristiske billedelement er det P&T radiokædetårn i horisonten og så selvfølgelig den fine kurve motorvejen slår her. Og heraf kan så udledes at det er EFTER Skovsø ;-).

Men hvor er det?

Er det helt ovre på Fynssiden? Her var der ikke ret meget motorvej i 1973 - blot 8,1 km. til Hjulby. Det næste billede på strimlen ligner et sted hvor en motorvejsetape slutter/starter ved den oprindelige landevej:
19730423-00216_web.jpg

Imidlertid tvivler jeg på at det er ved Hjulby hvor moorvejen fra Knudshoved endte i 1973. På skiltet ovre i højre side står der enten København eller Knudshoved og så står der Nyborg og måske noget mere ligeud:
19730423-00217_vejskilt.jpg


Fortsættes.....

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10 (1973)

Indlæg: lør 10.09.2011 16:38
af dykker5502
Fortsat:

Der er lige lidt nummerplader på billedet fra landevejen efter motorvejsophør ovenfor. "Herbie" folkevognen i forgrunden kan umiddelbart ses som "CK 21.418" mens Escort Mk. I'eren bagefter er meget svær at aflæse - selv ved en forstørrelse:
BX50866.jpg

...men jeg læser det som BX 50.866.

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10 (1973)

Indlæg: lør 10.09.2011 17:14
af PS
dykker5502 skrev:syd om Roskilde, åbnet 02.1965, længde 5,0 km (rute 21, rute 23)

fortsættes.....

Roskilde Museum har et dokument om Arkæologien under motorvejen.

http://www.roskildemuseum.dk/Files/Bill ... rvejen.pdf

Dokumentet har denne beskrivelse af ”Vejen og landskabet”:

Roskilde Amt anlagde i første halvdel af 1950’erne en tresporet omfartsvej syd om Roskilde. Omfartsvejen blev senere en del af Holbækmotorvejen, som anlagdes etapevis. Strækningen nord om Hedehusene blev som den første etape indviet i 1960, og i 1965 stod de fem kilometer syd om Roskilde færdige. På strækningen fra Københavnsvej til kort før Lindenborgvej blev den nuværende motorvej lagt oven i vejføringen fra 1950’erne. Dette anlæg slår en stor kurve gennem landskabet sydøst, syd og sydvest for Roskilde i en afstand af to kilometer fra byens centrum. Det landskab, der nu præges af motorvejen, er øst for Hedelandsvej relativt fladt og lavtliggende, omkring 26 m.o.h., men løfter sig mod vest betydeligt, op til et småbakket moræneplateau, beliggende omkring 42-53 m.o.h., som strækker sig til vest for Roskilde.

Det var altså en kort periode (ti-femten år) omfartsvejen syd om Roskilde fik som tresporet vej. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde fotografier af den fra dengang.

Mvh. Peter S

Re: Billeder fra A1 og flere fra A10 (1973)

Indlæg: lør 10.09.2011 22:21
af dykker5502
OK - så havde Morten lidt ret - der VAR en omfartsvej der IKKE var motorvej - men da den blev firesporet VAR det altså motorvej. Tak for input Peter.

Jeg har så diskuteret lidt med Morten, både på Facebook og til sidst i telefonen, og Morten mente at billede 216 overnfor ER ved Hjulby på Fyn, men motorvejen stoppede hvor den idag går under rute 160. Der er idag ingen til- eller frakørsel, men det skulle der så have været dengang. Det har man jo set før - motortrafikvejen fra Allerød imod Hillerød sluttede engang ved Lyngevej og det er helt umuligt at se idag.

Efter at have kørt ad Odensevej i Streetview, som rute 160 hedder der og som var hovedvej A1 dengang, finder jeg dette syn:
19730423-00217_idag.jpg

(GPS koordinater: 55,33816 nord 10,74750 øst)
Ingen tvivl om at det er der - de samme 3 huse ovre til højre. Gu' ved om man kan finde betonfundamenterne i rabatten til den galge der har hængt over vejen. Det er mærkeligt at vejen til København går fra til højre, når vejen mod Knudshoved og færgen vitterligen er til venstre. Der må jo have været sådan en sløjfe a la den der er ved Frederiksundsmotorvejens afslutning ved Motorring 4.

Her er Googles satelitbillede:
19730423-00217_map.jpg

Her kan man faktisk godt ane at der har været en bue fra der vestgående sport og ind på Odensevej, men sporene efter en evt. sløjfe ovre på vestsiden af Odensevej er der ikke så vidt jeg kan se, eller er det mon Toftegårdsvej der viser lidt af denne sløjfe? Ja, det er det nok!

Er der nogen der vil byde ind på den flotte motorvejsbue? Mit bedste bud er at billedet er taget fra broen der fører Skovvejen over motorvejen og de to "til/frakørsler" er ikke op til og ned fra broen, men derimod ind til rastepladserne Antvorskov Nord og Syd hhv.:
19730423-00213_map.jpg

men jeg kan ikke se hvor de tårn skal stå og landskabet i baggrunden ser også mere landligt ud en det gør idag (billede i næste indlæg). Der er også det problem ved denne placering at fotografen så skal have kørt en omvej for at kunne tage dette billede.

Fortsættes......