I bogen om Postautomobilet står der også om dengang da Haslev posthus fik sine første varevogne (1964). AZ 60.076, AZ 60.079, AZ 60.078 (man kunne have gættet at den bagerste så havde AZ 60.077, men af det man kan se af nummerpladen kan man kun se det sidste ciffer som er 1).
Nummerpladerne er bemærkelsesværdige af to grunde:
1. Det er usædvanligt at de er gule, når postvæsenet dengang normalt altid havde sorte plader på deres varevogne. Der er dog enkelte andre eksempler på gule plader på postvæsenets varevogne i 60'erne.
2. Numrene er bemærkelsesværdigt lave. Man har næppe på 6 år kun nået nogle og 70 numre til benzindrevne varevogne gule plader i Haslev kreds. Og da Haslev posthus først blev motoriseret i 1964 har man næppe haft nogen gamle numre der kunne overføres. Så noget kunne tyde på at Haslev var blandt de kredse hvor gamle udgåede numre blev genbrugt. Men så er det bemærkelsesværdigt at man har haft en næsten sammenhængende serie ledig.