af CSJ » tors 10.04.2014 17:10
Det var en særdeles interessant video om en meget væsentlig, men desværre alt for ofte overset del af den danske kulturarv. Man ser tydeligt fremstillingen af en række Vejle-nummerplader, hvordan de enkelte bogstaver og tal bliver 'børstet af' efter skabelon.
Jeg spottede bl. a. OH 75.301 og OH 78.002 (to adskilte gule lastbilserier fra Svendborg), OH 76.100 (Svendborgs gule busserie), LU 76.548 (Nakskovs gule lastbilserie), EK 77.029 (Skælskørs gule lastbilserie). Desuden et nummer i Esbjergs gule benzin-busserie ZH 7009 - det er et temmelig højt nummer i den serie, gad vide om den nummerplade nåede at blive udleveret.