af CSJ » søn 30.10.2016 20:16
Fandt dette billede på facebooksiden Falck her og der og allevegne. En kranvogn fra Maribo, men jeg kan ikke få nummeret til at være andet end LR 64.075. Det er et meget højt nummer i den serie til en så lille kreds som Maribo. Jeg vil tillade mig at tvivle på at man nåede så højt i Maribo i den alm. gule serie til benzindrevne varevogne. Kun i 4 kredse har jeg med sikkerhed kendskab til at man nåede over 64.000: København, Århus, Odense og Roskilde. Derudover har jeg kendskab til yderligere en halv snes kredse hvor det kan tænkes at man nåede derop omkring. Kan det tænkes at Maribo har valgt at oprette en særlig underserie til redningskøretøjer ell. lign? Men selv i det tilfælde er det et meget højt nummer til det formål, hvis serien begyndte ved LR 64.000.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.