I forgangne weekend kom jeg lige forbi Børge Kaa og han havde besøg af Niels fra Hillerød:
Niels har jo ligesom jeg historiske plader på - men bemærk lige ovre til højre:
En ægte bivejsplade i meget fin stand fra politikreds 30! Det er ikke korrekt at have den på en Ford T (tror jeg), da bivejspladerne blev uddelt til lettere biler som kunne få lov til at køre på bivejene.
Disse var jo ofte hverken brolagt endsige asfalterede i 1910'erne og '20'erne så det var køretøjer der vejede under 600 kg mener jeg der måtte køre der.
De var så udstyret med sådan et kryds her ved siden af nummerpladen eller som her i den modsatte side.
Det røde stempel er fra den udstedende politikreds og der er givet flere her der kan oplyse hvilken politikreds nummer 30 er.....
Nummerpladerne dengang (type 3) havde også disse stempler - en detalje man af forskellige grunde har droppet på de historiske.