Jeg mener at have nogenlunde styr på hvad der findes af gamle biler i mit nabolag og hvem der har dem (før 1960 that is).
På vej til møde i Nærum igår aftes kom jeg til at køre bag ved denne smukke Mercedes 190 SL næsten ligesom jeg var kørt ud på landevejen:
Jeg har aldrig set bilen før, så jeg undrede mig en del.
Det lykkedes at komme i kontakt med ham og han skulle også til Nærum, men var lidt i tvivl om hvordan man lige kom mod Isterødvejen, så jeg tilbød at vise vej. Det undrede mig godt nok at han ikke kendte vejen hvis han boede på de kanter, men han kunne jo være nytilflyttet - hvad ved jeg?
Da vi ankom til Nærum fortalte han at han havde undret sig over hvorfra jeg havde vist at han skulle til Nærum indtil han kom i tanker om at det jo var første torsdag i måneden. Han SKULLE til Nærum, men det var for at besøge nogle venner! Og han havde været i Rågeleje for at besøge nogle andre venner.
Jeg fik dog lige taget nogle billeder ved Mødested Nærum af den smukke bil:
Man bedes bemærke at bilen har 6 cifret nummer - hvilket har været bilens oprindelige første nummer:
Det er min overbevisning at netop mange fine biler dengang - også amerikanerbiler - netop havde disse 6 cifrede numre fordi der oprindeligt IKKE var prestige i et 3 eller 4 cifret nummer, med mindre man havde haft det fra det var nyt af.
Derfor er det efter alt overvejende sandsynlighed historisk ukorrekt med de mange 3 og 4 cifrede plader på US biler. Det kan godt være at de passer bedre i de amerikanske nummerpladehuller, men det var ikke væsentligt i slut 50'erne.