Jeg havde ikke selv lejlighed til at deltage i lastbiltræf i Gjern i år, men jeg har fundet dette billede på facebook. Nummerpladen ser spændende ud, tilsyneladende en gul emaljeplade fra Vejle. Men jeg kunne ikke finde nogle numre på nrpla.de som matchede med en Opel, gule plader fra Vejle. Så gættede jeg på at det kunne være en afmeldt og evakueret nummerplade, eller evt. et falsk nummer.
Men ved nærmere eftersyn så der ud til at stå YP 42.925, hvilket er indenfor Vejles reserverede serie til historiske numre. Og dette nummer står på opslagstjenesterne som historisk (ex FA 33 552).