Side 1 af 1
Græsted pinsen 2014
:
man 09.06.2014 16:11
af CSJ
Citroënen med de originale Bjerre-Hatting-nummerplader var i Græsted i år.
Re: Græsted pinsen 2014
:
man 09.06.2014 16:19
af CSJ
Så var der to campingvogne med falske numre, begge fra Præstø amt. Det fra Vordingborg er udenfor serien, det fra Næstved er indenfor serien, men givetvis noget højere end man nåede i virkeligheden. Typografien ser tilforladelig ud, men pladerne er for korte.
Re: Græsted pinsen 2014
:
man 09.06.2014 18:08
af CSJ
Opel Olympia Caravan. Det ligner en typisk papegøjevogn, men hvis det er dens dokumenterede nummer, så kan det ikke være en af dem der i begyndelsen af 70'erne på fordelagtige vilkår fik papegøjepladerne skiftet ud med sorte, for så havde den ikke fået et lokalt nummer.
Re: Græsted pinsen 2014
:
tirs 10.06.2014 14:58
af CSJ
Græsted bød også på to Heinkel med for mig nye originale Roskilde-numre (knivskarpe spidser inden i A, V og 4, og reg. hhv. 2003 og 1999).
Kabinescooteren havde jeg set engang på et billede fra Oldtimerløbet i Gråsten for mange år siden, men jeg havde aldrig før set den i virkeligheden, scooteren havde jeg ikke hidtil kendskab til.
Re: Græsted pinsen 2014
:
fre 13.06.2014 15:27
af CSJ
Vauxhall Viva med nummer i den særlige "GM-underserie".
Bagerst Næstved-Vivaen i den pink farve (også set i Sorø).
Re: Græsted pinsen 2014
:
fre 13.06.2014 20:41
af Leth
Opelen er norsk import....
Re: Græsted pinsen 2014
:
lør 14.06.2014 20:00
af CSJ
Det var i denne bus at det danske fodboldlandshold kørte i triumftog gennem København ved hjemkomsten fra Göteborg efter europamesterskabet i 1992. Jeg har på facebook fået oplyst at det er en Wihte fra 1936, og der blev bygget 96 af denne bustype mellem 1936 og 39 til brug i Yellowstone National Park i USA, og nogle af dem kører derovre endnu.
Re: Græsted pinsen 2014
:
lør 14.06.2014 21:24
af Leth
Så er den da blevet malet
Re: Græsted pinsen 2014
:
ons 18.06.2014 13:44
af dykker5502
[quote="Leth"]Så er den da blevet malet
Ja, den har fået sin oprindelige Yellowstone farve tilbage. Den tilhører Gunnar Falk i Hillerød.
KH 30.007 er i den reserverede serie og nummeret er IKKE tildelt af MhS, så det er bestilt direkte hos SKAT.
Re: Græsted pinsen 2014
:
lør 21.06.2014 12:53
af CSJ
I Græsted fik jeg også min fødeby repræsenteret med en motorcykelplade. Det er min erfaring at H 13 xxx var en mc-serie fra St. Heddinge, mens H 14·xxx var en bilserie. Jeg har flg. notater om originale mc-numre begyndende med H 13: 030, 098, 368, 551, samt flg. historiske: 643, 647. Derudover har jeg et par historiske bilnumre med H 13·xxx, men ingen originale. Når jeg tænker tilbage, så var bilnumre i serien H 14·xxx almindelige i den stevnske trafik til et pænt stykke op i 60'erne, mens jeg ingen erindring har om H 13 xxx, bortset fra de nævnte eksempler.