Mercedes Benz 180 reg. nr. M2837 !
Jeg har med interesse studeret jeres billeder fra Europæisk Bilmuseum i Fraugde, et museum jeg selv besøgte sidste sommer og hyggede mig vældigt med det.
Angående fotoet af M2837 skriver TT nogle fine bemærkninger om proportioner og det har fået min hukommelse i svingninger omkring den bil, jeg kan ikke hitte ud af om der er noget med den bil jeg kan huske fra førhen eller måske et helt andet eksemplar der rumsterer i tankerne :
Kan nogen af jer måske hjælpe mig på ret kurs ?
Jeg mener at have læst noget om præcis den Mercedes M2837, måske i Jyllands-Postens motorsider for LÆNGE siden (måske 10 år ? ), at bilen var nyregistreret med det nummer og kørt af samme ejer til langt op i 1990´erne, hvorefter en slægtning overtog både bil og nummer og søgte om lov til at beholde disse originale plader og var så heldig også at FÅ lov ?
Dengang var det ellers ikke muligt med eet-bogstavs-plader og de historisk korrekte nummerplader var endnu ikke indført.
Hvis ovennævnte er rigtigt husket, så er M2837 jo originale i stedet for historisk korrekte. Jeg har bemærket at i så fald er ejeren meget heldig med standen, men måske den ene nummerplade er en senere erstatningsplade ?
Jeg lurer på om een af jer kender den nuværende ejer af M2837 som kunne be- eller afkræfte mine tanker eller måske een af jer kan huske at have læst noget lignende ?
Jeg er HELT sikker på, at ovennævnte forløb er korrekt beskrevet, også med en M-plade og 4 tal, men husker jeg forkert sådan at historien passer på en VW Boble i stedet ?
Jeg synes selv jeg har en prima hukommelse indenfor nummerplader, men her er altså noget der ikke længere "sidder fast", og det irriterer mig .
Der var et også et fint billede af en Vauxhall Velox fra det museum, mon nogen kender årgangen på netop den bil ?
Hygge og hilsen fra Vestjylland