Side 1 af 1

Nummerplader i reklamer

Indlæg: man 21.02.2011 18:02
af Toppedal
CODANS forsikringskunders plader:

Jeg har set et reklameindslag på TV2 hvor et par reklamerer for CODAN bilforsikring mens de (måske) bakker ind i en anden bil. Deres bil har en dansk hvid EU-nummerplade med registreringsnummeret FA 27 495
Findes denne bogstavkombination på hvide EU-plader?

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: man 21.02.2011 19:35
af mikkelhansen
Nej. :)
De eneste EU-plader der starter med FA, er papegøjeplader - hvorfor de så ikke startede dem med GA i stedet, så Fx blev en ren ikke-EU-serie, er mig en gåde...

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: man 21.02.2011 20:35
af AndersF
Gx-serien er jo allerede brugt til papegøjeplader uden EU-symbol.

AndersF

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 01:52
af Leth
Det er ikke ukendt at der bliver brugt forkerte kombinationer. Ofte er det jo udenlandske reklamer der er "rettet til" - Lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på den sektion med gamle reklamer vi netop har offentliggjort på www.youngtimer.dk - Her er masser af eksempler på kombinationer der ikke er korrekte - gengiver et par stykker her men der er mange.

Denne burde være kvadratisk efter kombinationen:

Billede

"DN 30" er ikke et gulpladenummer, men et sortpladenummer.

Billede

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 08:29
af TT
Det er en meget omfattende og meget fin sektion du har fået oprettet på youngtimer.dk. Foruden fiflede numre som disse er der også en del ægte numre.

Derbyen har fået et nummer fra en kvadratisk nummerplade, og tegnene er tydeligvis for store til nummerpladen — især i højre side. Det billede som nummeret er sakset fra, har nok været taget mere fra siden end billedet af Derbyen. AMC'en har måske oprindelig haft DN 90 på nummerpladen — et nummer i den sidste bogstavkombination på gule emaljeplader. Der er lavet et analogt stykke photoshoparbejde med at flytte rundt på cifrene. Den slags er lettere i dag, men alligevel er resultatet ofte ringere.

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 09:15
af mikkelhansen
AndersF skrev:Gx-serien er jo allerede brugt til papegøjeplader uden EU-symbol.

AndersF

Det er jo lige hvad jeg fremhæver - hvorfor byttede man ikke rundt på serierne, så Fx fik ikke-EU-papegøjepladerne.

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 09:31
af TT
Nu var man jo allerede begyndt med G-numrene til ikke-EU-papegøjeplader, og EU-papegøjepladerne var derfor nødt til at starte et andet sted.

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 10:15
af Leth
TT skrev:Det er en meget omfattende og meget fin sektion du har fået oprettet på youngtimer.dk. Foruden fiflede numre som disse er der også en del ægte numre.

Derbyen har fået et nummer fra en kvadratisk nummerplade, og tegnene er tydeligvis for store til nummerpladen — især i højre side. Det billede som nummeret er sakset fra, har nok været taget mere fra siden end billedet af Derbyen. AMC'en har måske oprindelig haft DN 90 på nummerpladen — et nummer i den sidste bogstavkombination på gule emaljeplader. Der er lavet et analogt stykke photoshoparbejde med at flytte rundt på cifrene. Den slags er lettere i dag, men alligevel er resultatet ofte ringere.


Tak for de pæne ord. Der er gået meget tid til den, men jeg tænkte nok du ville synes om den. - Bringer lige en enkelt mere fra den forfalskede ende.
Billede

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 18:25
af CSJ
Det er en enormt spændende side du har lavet, Jakob. En del af reklamerne husker jeg tydeligt fra da de blev bragt. Et par stykker har jeg af nummerpladehistoriske årsager stående i min database. VW's reklame med en »VWeteranbil« fra Lundtofte-Nybøl herreder, som kan være en erstatningsplade, hvis den ikke er falsk. Også håndværksmesteren fra Odense som ville køre i sin VW til den var slidt op husker jeg.
Jeg erindrer også en reklame med en bil med sorte emaljeplader med et EE-nummer, tilsyneladende en af de sidste sorte emaljeplader, men reklamen blev vist bragt helt tilbage i 60'erne, i hvert fald længe før man nåede til EE i virkeligheden. Jeg erindrer desuden en reklame for Saab, hvor man så en gammel Saab med et KB-nummer og overskriften »Ghita slår gnister«, men den reklame har jeg ikke kunnet finde ved at blade igennem gamle numre af Motor.

Re: Nummerplader i reklamer

Indlæg: ons 23.02.2011 19:14
af CSJ
Jeg husker også Volvos reklame fra 1961 »I Vorgod kører man Volvo« hvor både præsten, lægen og dyrlægen har Volvoer med DA-numre. I den forbindelse noterede jeg at Vorgod må have hørt under Herning kreds, og nummerpladeforskningen viser da også at Vorgod sogn blev overført fra Ringkøbing til Herning politikreds pr. 1.4.1958.