Prøveskilte

Spørgsmål og diskussioner om prøvemærker og prøveskilte

Prøveskilte

Indlægaf Jakob » fre 11.06.2010 11:22

Hvad er forskellen på faste og løse prøveskilte (og hvorfor er der denne forskel)?
Jakob
Medlem
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons 21.10.2009 10:51

Re: Prøveskilte

Indlægaf Jesper Bering » fre 11.06.2010 11:50

Kære Jakob,

Løse prøveskilte kan købes og anvendes af enhver, man lejer dem for et antal dage, og afleverer dem igen, hvis der ikke er tale om disse nymodens klistermærker. Ansvarsforsikringen er indregnet i lejen.

Faste prøveskilte er 'indregistreret' til en bestemt ejer. Man kan kun 'købe' dem hvis man driver erhverv inden for automobilbranchen. Dvs. man har dem liggende hele tiden, og kan så bruge dem på hvilke køretøjer man har behov for. Indehaveren skal selv tegne ansvarsforsikring.

hilsen Jesper
Jesper Bering, Alstedvej 26, Alsted, 4173 Fjenneslev, 57-60 80 12, j(snabela)b48(punktum)dk
Brugeravatar
Jesper Bering
Medlem
 
Indlæg: 305
Tilmeldt: søn 09.11.2008 20:53

Re: Prøveskilte

Indlægaf dykker5502 » fre 11.06.2010 12:21

Faste prøveskilte kan tildeles til virksomheder og personer, som regelmæssigt og som en del af deres professionelle virke har behov for at køre med uindregistrerede køretøjer. På den måde slipper de for i værste fald dagligt at skulle på motorkontoret og leje prøveskilte.
Indehaveren tegner ansvarsforsikring ligesom man gør med almindelige indregistreringer.

Løse prøveskilte udleveres fra Skats kotorkontorer til alle os andre og har forsikring indbygget (Staten er selvforsikret). Vi alm. dødelige kan jo også have behov for st skulle flytte en uindregistreret bil.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1135
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: Prøveskilte

Indlægaf TT » fre 11.06.2010 19:55

Løse prøveskilte findes siden 1.1.2008 kun som selvklæbende prøvemærker, men der er ingen forskel fra den tidligere ordning med løse prøveskilte udformet som egentlige nummerplader, bortset fra at mærkerne ikke skal leveres tilbage.

Allerede før 1919 fandtes prøveskilte med påskriften "Prøvevogn" over registreringsnummeret. Jeg har ikke kunnet finde noget formelt omkring det før 1919, hvor udformningen prøveskiltene blev skrevet ind i bekendtgørelsen.

I 1921 blev almindelige nummerplader sorte, men man valgte de omvendte farver til prøveskilte, nemlig sort på hvid. Der skelnes i bekendtgørelsen reelt mellem faste prøveskilte og løse prøveskilte, men udseendet er ens.

I 1950 får de løse prøveskilte rødt bogstav, mens de faste fortsat har sort bogstav. I forbindelsen med cenraliseringen af motorregistreringen fra 1966 fik de løse prøveskilte tocifret rødt motorkontornummer i stedet for røde lokale kendingsbogstaver. Løbenummeret er fortsat sort.

I 1958 får prøveskiltene to bogstaver, men farverne er de samme.

I 1976 indføres de hvide reflekterende nummerplader, hvilket betyder at de faste prøveskilte får røde bogstaver. De løse prøveskilte har fortsat rødt motorkontornummer og løbenummer i sort.

I 1997 fik nogle motorkontorer — herunder Rødovre og Nærum — prøvemærker i stedet for løse prøveskilte. Prøvemærkerne har motorkontornummer og et femcifret løbenummer i sort.

I 2008 overtager SKAT registreringen fra Politiet, og alle nummerpladeekspeditioner får prøvemærker, og de løse prøveskilte udgår dermed. De første to cifre har ikke længere noget med motorkontoret at gøre, men er fortløbende fra 10. P.t. udleveres prøvemærker med 11.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Prøveskilte

Indlægaf Jakob » fre 18.06.2010 10:32

Imponerende specialistviden du har, TT
Jakob
Medlem
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: ons 21.10.2009 10:51


Tilbage til Prøvemærker og prøveskilte