Side 1 af 1

Nummerplade med dansk flag

Indlæg: tors 03.06.2010 08:53
af oz1cz
Danmarks Radios hjemmeside viser i dag en nummerplade med dansk flag på:

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/H ... 061233.htm

Er den ægte? Skrifttypen ser helt forkert ud.

--
Claus

Re: Nummerplade med dansk flag

Indlæg: tors 03.06.2010 12:34
af sorensen
Nej, den er ikke ægte!

Re: Nummerplade med dansk flag

Indlæg: tors 03.06.2010 12:40
af Leth
Næ de er helt i hegnet - man kunne i det mindste prøve at lave noget der ligner...

:roll:

Billede

Re: Nummerplade med dansk flag

Indlæg: tors 03.06.2010 12:42
af JMK
Nummerplade i TV indslag.

Har lige kigget på linket, det er en uægte plade, modellen har vi set før da debatten om udseendet på de nye EU plader kørte på sit højeste her på siden.
Vil man endelig granske, passer bogstaverne heller ikke. AD var med på listen over kombinationer i 1966/68 systemet og dermed udleveret på emaljeplader i sin tid.
EU plader har andre kombinationer ( startende med AF ) som kan findes andetsteds her på nrpl.dk

Omkring indslaget er det jo godt at der gøres opmærksom på problemet.
Vi bør fastgøre vore nummerplader bedre, dels er det jo træls at opdage at en nummerplade er væk, men endnu værre hvis de begge er væk. Bilen er ikke afmeldt, men hvor stor lyst har man lige til at køre afsted HELT uden nummerplader ? Det er jo en åben invitation til politiet om at blive stoppet ?
Jeg ville finde det SUPERtræls at skulle betale kr. 1.180 for et sæt nye nummerplader ( 2 erstatningsplader findes ikke, man skal acceptere nyt nummer ), pusle med montering, kontakte forsikring, autohjælp, bank (PBS) og andre som skal kende vores registreringsnummer.
Et vældigt bøvl for at få noget man dybest set havde i forvejen og slet ikke havde behov for at forny.
Der findes desværre et alt for stort antal mennesker der tror, det er fælleseje det hele.

Nå...der fik jeg lige luft for nogle personlige meninger.

Hygge og hilsen fra Vestjylland hvor solen har fået godt vejr at skinne i.... 8-)

Re: Nummerplade med dansk flag

Indlæg: tors 03.06.2010 12:48
af Flemming
Det er ikke en nummerplade-desigen der bliver brugt, hverken på EU pladen eller den med dansk flag på. Bogstaverne og tallene er for tynde i forhold til de plader der fås i dag, og man kan kun få nummerplader med EU symbol, eller såkaldte ikke EU plader uden nogen form for sybol, altså ingen med Dannebrog.
Jeg tror det er et arkivbillede som Danmarks radio havde liggende fra den gang EU pladerne blev omtalt første gang. Det ligner nogen af de vareprøver som blev vist for offentligheden.

Re: Nummerplade med dansk flag

Indlæg: tors 03.06.2010 17:56
af TT
Nej, det er ikke en ægte nummerplade. Det er slet ikke en nummerplade, ikke engang en vareprøve af en nummerplade, og slet ikke noget der kommer fra en offentlig myndighed (dansk flag har jo aldrig været på nogen dansk myndigheds program). Det er noget amatørisk klamphuggeri lavet af papir eller karton på en almindelig kontorprinter. Hvis jeg husker ret, er de pågældende eksemplarer lavet af Dansk Folkeparti som PR for at indføre nummerplader med dansk flag.