Side 9 af 9

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: tirs 27.04.2010 23:00
af LarsBudtz.dk
TT skrev:WC
:shock: Det skal da nok blive populært!

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: ons 28.04.2010 12:53
af sorensen
Ja, især i betragtning af at "VC" ikke kunne godtages i sin tid da man fastsatte hvilke kombinationer, der måtte bruges i system 1966

mvh
Torben

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: ons 28.04.2010 18:45
af dykker5502
I 1966 var USA travlt optaget af at jage "VC"ere i Vietnam. Sådan kan så meget være politisk ukorrekt for så årtier senere vælre nærmest glemt :-)

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: ons 28.04.2010 20:06
af TT
Omvendt var ordet YT ikke kendt (i hvert fald ikke af Birthe Rønn Hornbech) da de uhensigtsmæssige bogstavkombinationer i den sidste del af alfabetet blev fastlagt. Var der først taget stilling senere, var den måske røget samme vej som UD.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: ons 19.05.2010 17:48
af Norwoods
Hvis man nu ikke ønsker at reklamere for "EU og alt dens væsen :twisted: ", hvordan undgår man det - og hvilke bogstaver starter typisk IKKE-EU plader med nu for tiden ?

Synes i øvrig at SKATs hjemmeside http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1817298 informerer alt for dårligt om muligheden for at slippe for EU-symboler på danske nummerplader.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: ons 19.05.2010 18:07
af TT
Du sætter selv krydset på blanketten hvor du vil.

Hvis du skal have rektangulære nummerplader til almindelig personbil uden EU-mærke, vil du formentlig få ZZ eller FA. Hvis nummerpladen er af en anden type, vil det blive de en af de bogstavkombinationer man er nået til i den pågældende serie.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: man 05.07.2010 00:18
af dykker5502
Er KF brugt tidligere? Eller er det en typo at den mangler?

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: man 05.07.2010 05:48
af TT
KF bruges registreringsteknisk til kommunale brandvæseners køretøjer med egne nummerplader.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: lør 24.07.2010 01:55
af GM567B
Hej.

Så i dag den 23-07-10 en helt nyindregistreret bil hos en forhandler i Fredericia. Det var en bil med EU papegøjeplader med nummeret : FB 93 325
Jeg kan på et andet sted på dette forum se, at et lidt højere nr i samme serie er observeret i 10 måned 2009.
Ligeledes har jeg bemærket at andre nyindregistreringer i trekantområdet forlængst er nået til FC. Hvor er FB 93 325 udleveret fra. Er der nogen der kan hjælpe ?
På forhånd tak.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: lør 24.07.2010 21:06
af perhag
FB 92600 - FB93599 skulle efter vores tidligere analyser udlevereres i Nærum.

Dette bygger på systemet med udlevering efter kontornummer, når en ny serie introduceres. Netop ved EU-papegøjeplader er der dog konstateret en enkelt uregelmæssighed, idet FB 93600 og frem er udleveret i Middelfart.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: lør 24.07.2010 22:04
af GM567B
OK. Tak for svar. Det er en bil som er bygget om til van på Sjælland et sted. Så måske har den haft nr. pladen med derfra, og så leveret til kunden i Fredericia.
Er det rigtig forstået at EU papegøjeplader med henholdsvis FB og FC udleveres samtidig løbende, forskellige steder i landet, og i nogle tilfælde også med nogenlunde samme nummerkombination, alt efter hvor langt man er nået i rækkerne?

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: lør 24.07.2010 22:49
af TT
Hver nummerpladeekspedition har en serie med fortløbende numre. Når der kun er et bestemt antal tilbage, bliver der tilsendt en ny serie der tages i anvendelse når den gamle er brugt op. Lageret på de enkelte nummerpladeekspeditioner vil normalt kunne række i adskillige uger eller måneder, så det udleverede nummer på nummerpladeekspedion X kan afvige temmelig meget fra det der udleveres på nummerpladeekspedition Y. Således bliver der utvivlsomt fortsat udlveret FB mange steder, selv om FC er taget i brug andre steder.

Re: Nye danske nummerplader med EU-flag

Indlæg: søn 25.07.2010 20:51
af GM567B
Det lyder logisk at det hænger sammen på den måde med udleveringsstederne. Så er jeg med.
Mht. det lille hologram som er på EU pladerne, ser det altså mest ud til at der står OK istedet for DK. Men det har vist været oppe og vende før.