Skrifttype på numreplader

[mclc]

Er der nogen som ved hvilken skrifttype det bliver brugt på nummrpladerne? På nye og gamle.

[TT]

Skrifttype 1976 er designet af Naur Klint. Skrifttype 2008 er designet af 11design. Begge skrifttyper er designet eksklusivt til danske nummerplader.

[thomsen]

Det er rigtigt, at skrifttypen er designet af Naur Klint til de nye reflekterende nr.pl. som vi fik i 1976. Hvad de er i dag ved jeg ikke.
Men min personlige mening er, at designet er gammeldags, (bl.a. streg under 1 tallet) og tegnstørrelsen ikke harmonere med selve pladen. Her tænker jeg på højden af tegnene.
De nye reflekterende nr.pl. blev produceret fra januar 1976 og frem til foråret 2007 hos Stig Ravn A/S, senere S P Medical A/S, i Karise.
De mistede kontrakten med staten, da Skat overtog nr.pl. registreringen efter Rigspolitiet til det tyske firma UTSCH AG, som var nød til at arrangere sig med det danske firma Aksel Ketner A/S i Glostrup, men det bliver pladerne ikke danske af og det er måske også derfor at tegntypen er "gammeldags".
S P Medical ankede udbudsafgørelsen til Klagenævnet for Udbud, som besluttede at indgået kontrakt mellem Skat og Erich Utsch AG annulleres.
Dette skete ikke og sagen skal for en domstol. Hvornår denne afholdes vides ikke.

Thomsen

[TT]

Skrifttypen er designet af 11design, som er et dansk firma. Resten af nummerpladen er samme design som i 1976. Utsch har derfor ikke noget med designet at gøre. Det er et rent dansk design. Ketner-Utsch står alene for produktionen og har ikke noget med designet at gøre.

Skriften har samme højde som den tidligere på bilnummerplader. På motorcykel- og knallertnummerplader er den højere end den tidligere. Skriften er smallere end tidligere hvilket skyldes at der skal være plads til en blå stribe med EU-emblem og danske kendingsbogstaver.

Skriften vil jeg betegne som væsentlig mere moderne end den tidligere. Tegnene er åbnet mere op, og den ligner derfor andre moderne skilteskrifte, fx DSBs. Den ligner faktisk også temmelig meget den gamle nummerpladeskrift. Den gamle havde som den nye åbne 4-, 6- og 9- taller, samt åbne A'er, V'er mv. Den havde dog visse gammeldags træk, som mere lukkede Helvetica-agtige afslutninger på buerne i tegn som C, J, S og 2. Træk som at stregerne bliver smallere hvor de mødes og bredere for enden, fx i T, V og 7 har de til fælles.

Foden under 1-tallet er ikke en moderne/gammeldags forskel. De danske nummerplader 1908-1921 havde normalt ingen fod. De danske nummerplader 1921-1930 havde fod. I 1930-1950 havde de igen ingen fod. De danske nummerplader 1950-1976 havde fod igen. Fod/ikke-fod er et konkret designvalg i forhold til hvordan man synes tegnet skal fylde pladsen ud. Det er ikke hensigtsmæssigt i en serieproduktion af prægede aluminiumsplader at tallene har forskellig bredde. Derfor anvendes tal af samme bredde. På de gamle nummerplader ville endecifre som 818 have et 1-tal som ser fortabt ud i det store mellemrum mellem de to 8-taller. Ulempen med 1-tallet med fod er at det ser mindre elegant ud. Valget af fod/ikke fod er altså en afvejning af to ulemper. Man kan ikke få det hele.

[Jesper Bering]

Jeg husker en artikel i Motor fra omkring 1975 af eller om Naur Klint, og om det anvendte skriftsnit. Klint mente at han havde reddet fædrelandets typografiske ære ved at forpurre at staten overtog svenskernes datidige skriftsnit som de ellers havde tilbudt os kvit & frit, og det vil jeg til enhver tid give ham ret i.

Klint omtalte som et væsentligt designelement i den nye skrift at der skulle være en mindste rundingsradius (var det 1mm ?) i indvendige hjørner ved sammenløbende linier som i N, M, K osv. Dette er et typografisk set meget utraditionelt stilelement og gav meget forventeligt en hel del besvær. M og N undgik jo heller ikke at blive temmelig grimme. Bortset fra det er resultatet utrolig vellykket, navnlig synes jeg at Klints delikate anvendelse af forskellen på op- og nedstreger (hhv. de smalle og brede streger i bogstaverne) og antydninger af fortykkelser ud mod enderne (et stilelement der kompenserer for de manglende seriffer ('fødder' for enden af stregerne)) er ganske overordentlig vellykkede. De nævnte fortykkelser ses bl.a. på de øverste vandrette streger i 3, 5, 7.

Den nye skrift er da ikke dårlig - fædrelandets typografiske ære er vel stadig i behold - men når man skal erstatte noget der er så smukt som Naur Klints arbejde, skal man nok stå meget tidligt op for at få ros for det man laver. Forskellen er vel som på Mesteren og hans lærling. Efter min smag burde 11design have holdt sig til samme generelle stregbredde som Klint - der er simpelthen for meget 'mørke' i den nye skrift.

Da Klint lavede sit arbejde, var der vel ingen der forestillede sig at der ville blive brug for bogstavet I på nummerpladerne. Samtidig mente han åbenbart at have løst problemet med det smalle 1-tal ved at give det tre forskellige skikkelser (venstrestillet, midtstillet og højrestillet), og derfor kunne han tillade sig at være temmelig hårdhændet i sin bevarelse af det karaktertræk fra den romerske antikva der giver bogstaverne forskellig bredde. (Interesserede kan prøve at slå Trajansøjlen op (the Trajan Column) - den skrift er almindelig anerkendt som den ypperste romerske antikva. Bortset fra det, har Klints skriftsnit også adskillige mindelser om Helvetica, som Thomas rigtigt fremfører - og den er jo meget forskellig fra Trajansøjlens skrift.)

Sagt på en anden måde - karakteren i Klints skrift fordrer at bogstavet I og tallet 1 begge bliver meget smalle. Og vi kan jo se på visse ønskenummerplader at det ikke altid har været lige nemt at have med at gøre. F.eks. er den berømte ønskenummerplade IIIIIII blevet lige lovlig ekstrem at se på, ud fra et typografisk synspunkt - sikkert til ejerens udelte fornøjelse.

11design har sikkert ønsket at distancere sig lidt fra denne ekstreme egenskab ved Klints skriftsnit ved at gøre 1-tallet bredere - og det kan man vanskeligt gøre på andre måder end ved at give det en fod. Hvis man forsøger sig med at gøre næsen væsentlig større, vil for mange 1-taller nok blive fejllæst som 7-taller. Desuden bidrager foden meget praktisk til at distancere 1 fra I (tror jeg nok - har vi set bogstavet I i den nye skrift?). Læseligheden er trods alt det vigtigste for en nummerpladeskrift.

hilsen Jesper

[TT]

I'et i 11designs skrift er ligesom i Naur Klints. De første ønskenummerplader i det nye design fyldte bogstavet I lige så meget i bredden som andre tegn, men det er nu rettet. Det samme var i øvrigt gældende på de første ønskenummerplader i det gamle design. I den nye nummerpladeskrift findes der i øvrigt også et højre- og venstrestillet 1-tal, selv om det ikke er lige så nødvendigt som hidtil.

Den tykkere stregbredde bliver lidt lovlig bastant på bilnummerpladerne. Men den løser et af problemerne ved det gamle design, nemlig at tegnene på motorcykel- og knallertnummerplader var meget spinkle og svære at aflæse. Samtidig er tegnenes højde øget lidt på de tohjuledes nummerpladetyper hvilket også afhjælper problemet. Det koster lidt på den æstetiske konto.

Mange var i 1976 utilfredse med Naur Klints design, som indeholdt nogle efter datidens standard bemærkelsesværdige elementer, men man skulle i stedet have været lettet over ikke at være belemret med den svenske skrift fra 1972 (som dog er bedre end det meste af det man fra svensk side senere har ladet sine køretøjer forsyne med). Den svenske skrift var ellers ganske gennemtænkt, så vidt jeg husker, men efter teknokratisk model hvor man især gjorde forsøg med varierende stregbredder og valgte den der gav det optimale resultat, mens man ikke gjorde noget særligt ud af det æstetiske.

På samme måde bør vurderingen af den nye skrift indeholde en lettelse over at det ikke gik meget værre. Man kunne have valgt den meget uæstetiske FE-skrift som findes på tyske - og efterhånden en række andre landes - nummerplader. Eller man kunne have valgt en passer- og linealskrift, som anvendes mange steder (DIN-skrift og lignende skrifttyper).

11designs opgave kunne næppe have været løst ret meget bedre ud fra opdragets rammer. Man skulle lave en skrift hvor der kunne være 7 tegn, to mellemrum, et nationalitetsfelt, en (farvet) oppræget kant, og en (ufarvet) kant uden for denne på en bredde af i alt 50 cm.

[thomsen]

Det havde ikke været noget problem at producere plader med EU-mrk. for Stig Ravn A/S. Der var plads nok på pladen. (Har været med til produktionen i 24 år og vi havde naturligvis også lavet test plader med mærket).
Og jeg er helt enig i at Naur Klints design er den smukkeste og bedst læselige. Men Skat som har valgt de tyske plader er ikke stået tidligt op, så de har fået det de har betalt for. En direkte gammel dags tegn type.

[Jesper Bering]

Kære Thomsen,

Tak for oplysningerne. Vil det sige at Skat har valgt en anden leverandør, og så har selve leverandørskiftet medført at vi har fået et nyt skriftsnit?

Du skriver at der var plads nok på pladen med det gamle skriftsnit. Var det så Skat eller andre der mente at det gamle skriftsnit blev for klemt, og at man så havde behov for et nyt skriftsnit - eller er det selve leverandørskiftet der har medført at der blev skiftet skriftsnit?

hilsen Jesper

[TT]

Skulle Naur Klints skrifttype være på en nummerplade sammen med et EU-mærke, ville tegnene blive meget tæt sammmenpresset, eller også skulle man bruge en mindre skrift (jeg vurderer at skriften skulle reduceres til ca. 90 pct. af det eksisterende). Det er så i øvrigt lige nøjagtig det der er gjort med den nye skrift - med bevarelse af skrifthøjden på ca. 72 mm.

Det er ikke nummerpladeproducenten der har valgt at skifte skrifttype, men SKAT. Producenten producerer nummerplader med det design som de får besked på. 11design er SKATs normale designere, idet de bl.a. har designet SKATs design. Det er SKAT der har bestilt den nye skrifttype.

Når skrifttypeskiftet falder sammen med producentskiftet, er det formentlig mest af praktiske årsager. Der har også været nævnt noget med royalties for benyttelse af Naur Klints skrifttype, hvilket SKAT ikke ønskede. Til 11design har man måske betalt en gang for alle.

Når man kritiserer den nye skrifttype, bør man huske på at den gamle skrifttype heller ikke var uden uheldige træk (som vi dog har vænnet os til igennem mere end 30 år), og at langt de fleste nummerpladeskrifter i andre lande er værre end dem begge. Man behøver kun tage til Tyskland eller Polen for at finde noget virkelig hæsligt - eller til Norges næstnyeste og heldigvis kortlivede nummerpladeskrift.

[dykker5502]

Udlægningen fra "Stambordet" er, at som kvittering på at SKAT fik opgaven fra Politiet skulle alt der kunne ændres - ændres - og der er de der allerede har sagt at de måske spændte buen lidt vel hårdt.

[thomsen]

Hej Jesper.
Jeg ved ikke hvem der har bestemt hvad skrift der skulle bruges til de nye plader.
Men man kan måske godt give Dykker 5502 ret i, at alt skulle ændres, når Skat skulle overtage fra Politiet. (Man stillede ihvertfald ikke de samme krav til den ny levarandør som man gjorde til S.P.Medical).
Man kan også undres over at Skat ikke skal rette sig efter en Ankenævnsafgørelse, at Skat skulle annullere aftalen med UTSCH AG, når du som privat person skal. Er der lavet en ”studehandel” med tyskerne?

Til TT.
Du lyder som om du har en bedre viden. Hvad er din baggrund?
Med hensyn til at tegnene bliver for sammenpresset, så er det noget vrøvl!
De prøver jeg har lavet viste det ikke.


Lige et rygte: Politiet skal have problemer med at ”scanne” de nye plader, så de skal måske have nyt udstyr, men det er som sagt kun et rygte.

thomsen

[TT]

Thomsen,

Naur Klints design udfylder pladsen maksimalt på de 50,4 cm. Tegnene er gjort så brede som muligt og mellemrummene så små som muligt. Tegnene går i højre og venstre side så langt ud til kanterne de kan. Maksimalmålet er 52 cm hvis den skal passe til de anbringelsessteder der er kravet til europæiske biler. Der er altså kun 1,6 cm ekstra til at presse et blåt felt på 4,5 cm. Det betyder altså at man må fjerne mellemrum på resten af nummerpladen sammen svarende til ca. 3 cm. Det ville betyde at de i forvejen minimale mellemrum der adskiller tegngrupperne, ville forsvinde og gøre pladen ulæselig. Begge dele ville se forfærdeligt ud. Hvis man øgede nummerpladelængden, ville bilisterne også skulle skifte nummerpladerammer, hvilket ville medføre en del irritation hos bilejerne. Nej, Naur Klint designet duede bare ikke til EU-nummerplader, hvordan man så end vender og drejer den. Jeg vil prøve at fremstille en tegning på et tidspunkt, men ellers kan man se nedenstående konstruerede billede hos SKAT. Her er der virkelig gjort vold på Naur Klints design.



At det er SKAT der har valgt den nye skrift er uomtvisteligt. Det fremgår af medieartikler. At det er SKATs, og mange andre statsinstitutioners, normale designer, underbygger dette. De nummerplader Utsch laver andre steder har ikke skrifttyper der på nogen måde ligner denne skrift, og Utsch har kommercielle interesser i andre skrifttyper, så de havde utvivlsomt valgt en anden løsning end denne. Hvis SP Medical havde beholdt kontrakten, er jeg i øvrigt overbevist om at der ville være indført en ny skrifttype alligevel. Det fremgår af udtalelser fra myndighederne fra før kontraktindgåelsen med Utsch at skriften skulle ændres for at det blå felt kunne være på nummerpladerne.

Man kan med rette undre sig over kontraktforløbet, men afgørelserne i Ankenævnet for udbud er nu en gang ikke bindende. Hvis SP Medical virkelig er blevet snydt, bør de jo kunne vinde en retssag mod SKAT.

[dykker5502]

@thomsen
Det fremgår jo klart i det du skriver at du er (tidligere?) ansat hos SR Medical, og det er klart at man der må føle en skuffelse over at tabe en kontrakt, man har haft siden 1976.
Her til lands er vi også tilbøjelige til at tillægge alle mulige skumle hensigter når et stort udenlansk firma overtager en kontrakt fra en hæderkronet dansk virksomhed.
Jeg har ikke kendskab overhovedet til hvad det er SRM i den konkrete sag har klaget over, men det forholder sig altså således, at alle udliciterede opgaver skal være tidsbegrænsede i henhold til EU retten. En kontrakt kan forlænges 2 gange tror jeg det er og der kan kun undtagelsesvis afviges fra disse regler. F.eks. ved jeg der var tatsinstitutioner, der fik lov tuil at udskyde en driftslicitation til efter år 2000 fordi man ikke ønskede år 2000 problematik oven i et leverandørskift.
Er kontrakterne over et vist beløb skal de udbydes i EU-udbud, hvorved de annonceres i EU-tidende og der kan komme bud fra hele EU.
Igen - uden at kende detaljerne, så har jeg lidt kendskab indenfor outsourcing området.
For SR Medical må nummerpladeproduktionen have været en bibeskæftigelse da navnet jo ligesom antyder at man er indefor medicinalindustri. Efter at have haft den i så mange år må kontrakten have været meget lukrativ, men har man delt denne med kunden? I udbuddet har man været oppe imod en af verdens største producenter af nummerplader - og som jeg forstår det - et hovedområde for virksomheden.
Det er jo klart at det er en ret ulige kamp - og har SRM ikke udnyttet sin fordel fuldt ud (maskinpark og processer der er fuldt indkørt og optimeret) men søgt at fastholde det lukrative, så har man fra SRM's ledelse nok ikke forstået spillets regler.
Det er bittert, for jeg er ikke i tvivl om at medarbejderne ved SRM har været loyale og dygtige - det må jo også være lidt som de der var med til at bygge Storebæltsbroen - det farmand laver er meget synligt for alle - so noget stolthed er der vel også inde i billedet.
Vi har i Danmark en lov om virksomhedsovertagelser, som kommer i anvendelse ved sådanne skift, således at jeg vil tro at Ketner- Utsch har været nødt til at tage stilling til ansættelse af eventuelle medarbejdere fra produktionen hos SRM, der blev overflødige ved tabet af kontrakten. Det er en win-win-win ordning for alle parter.

Noget helt andet er så, som jeg tidligere har været inde på, at SKAT nok har skrævet over meget mere end bukserne kunne holde til! De har sat i hvert fald to komplette IT projekter i søen - det ene er det digitale register hvor de har fyret IBM efter 2-3 år og nu reelt er slået tilbage til start på det område. Et andet projekt til effektivisering af ligningen er også forinket, men "effektivitetsgevinsten" bliver indkasseret i form af afskedigelser hvorfor indrivelsessagerne hober sig op! Som det ser ud lige nu er nummerplade projektet det der kører bedst - der bliver faktisk leveret nummerplader fra den nye leverandør. Og hvis SKAT taber sagen til SRM får SRM ikke kontrakten. Det er der ikke tradition for. SRM får en erstatning - men det hjælper jo ikke de gamle nummerplademedarbejdere fra SRM hvor jeg fornemmer at du, Thomsen, er en af dem.
Desværre.

[perhag]

Det kan undre at Skat ignorerer en afgørelse fra Nævnet for Udbud, når man ved hvor ivrig den danske stat plejer at være med at overholde regler og konventioner, selv når det er straffrit at lade hånt om reglerne. Resultatet ved at lade udbuddet gå om ville sikkert fastholde Erik Utsch som vinder, fordi SB Medical øjensynlig ikke formår at konkurrere prismæssigt med tyskerne.

Det kan tænkes at Utsch har fået en økonomisk øretæve ved at skulle levere en masse særplader ikke specificeret i udbuddet, eller måske er deres produktion så rationel at det ikke skaber øgede udgifter at levere erstatningsplader, tredje nummerplade, papegøjeplader og amerikanerplader. Det var netop de utallige nye krav, som den hidtidige leverandør, Stig Ravn i Køge (overtaget af plastfirmaet SB Medical i Middelfart), havde haft erfaringer med, som ikke var nævnt i udbudsbetingelserne.

Det lader til at Utsch opfylder alle krav udover udbudsbetingelserne. Amerikanerplader er dog ikke indført, men var det ikke embedsmændene i Skat som forhindrede det? I næste udbudsperiode vil Utsch nok sætte prisen lidt højere, også fordi der vil blive åbnet for historisk korrekte emaljeplader fra perioden 1958-1976, og disse plader må være relativt dyre at fremstille.

[mclc]

Jeg faldt i dag over en diplomatplade med den nye skrifttype.

[oleerikjuul]

Som ganske alm. jævn borger og bruger af nr.plade, bliver jeg noget overrasket, over det væld af tekniske oplysninger og forklaringer vedr. den nye skrifttype på nrl.plader. Såvidt jeg har observeret starter det et stykke inde i 'ZM ...', og min
vurdering af den nye skrifttype - uanset teknikken bag den - er, at den er grim og ser meget hjemmelavet ud. Min første tanke, da jeg observerede den første gang, var netop, at DENNE plade er da hjemmelavet.
Sjusk!
Ole Juul Jensen
Mariager.

[dykker5502]

Jeg bruger nogen af disse grå feriedage til at rydde lidt op i garageni kælderen, så jeg kan få plads til nogle flere "projekter"
Her faldt jeg over 2 emaljenummerplader jeg har "glemt" at aflevere eller har "tabt" op på hylden. Den ene er en KA plade fra en 1960 Volvo Amazone (med rødt bagblink og "isenkræmmer mærke" på bagsmækken) og den anden er en gul CN plade fra min afdøde morfar og mormors Mascot varevogn. Her observerede jeg at bogstaverne på KA pladen var noget tyndere end bogstaverne fra den 10-15 år yngre CN plade:

KA: 9 mm
CN: 11 mm.

Det har du jo givet vis helt styr på Thomas, men nu ville jeg lige give min observation videre. Jeg tror ikke vi får forskellige bredder når vi får 2 bogstavs historiske plader.

[TT]

Det er ikke alderen men farven der er årsagen.

I 1958 var man blevet klar over at skilte i negativ (lys skrift på mørk baggrund) giver en overglow-effekt når de bliver belyst. Det går ud på at den hvide skrift under belysning optisk virker til at brede sig ud i det sorte - virkere federe. Det kunne med den hidtidige "fede" skrift betyde at hullerne i midten af bogstaverne kom til at virke for små til ugunst for læsningen. Derfor lavede man en "slankere" skrift til de sorte plader. På gule og hvide plader bevarede man den brede streg da var baggrunden der kunne "brede sig" ind over tegnene. Af pladshensyn eller måske blot for at få en ensartet skrift på hele pladen brugte man tynd skrift i det gule felt på papegøjeplader. Før 1958 havde negative og positive plader samme stregbredde.

Hvis man også skulle få gule plader i design 1958 er man nødt til at lave en tynd skrift til sorte plader og en federe til gule plader da det ellers vil se helt tosset ud.

[Jesper Bering]

Kære Dykker,

Meget interessant observation - tak! Og tak til Thomas for forklaringen.

Da jeg skulle have indregistreret min veteranlastvogn i 2000, lagde jeg et voldsomt arbejde i at få ejere af veteranvarevogne og veteranlastvogne over hele landet til at rejse en opstand og forlange at der blev fremstillet gule historiske nummerplader. Jeg fik ikke meget mere end 12 interessenter, hvilket ikke gjorde indtryk på nogensomhelst. Svend Draaby fortalte mig at pladefabrikanten ville have 50.000 kr for at begynde med den gule farve, og det ville ministeriet ikke betale - der havde nok skullet nogle hundrede interessenter til for at gøre noget virksomt indtryk på ministeriet.

1) Er der noget håb om at vi får de gule nummerplader med i næste ombæring? Hvis vi også skal have 2-bogstavs historiske nummerplader, bliver der jo et betydelig større marked for den gule farve, selvom det nok ikke bliver 'meget' stort.

Den dag vi får den gule farve, skal jeg have pladerne på min lastvogn byttet med det samme.

2) Med alle de fejl i de historiske pladers udseende som vi kloge hoveder efterhånden har fået listet op, er der materiale til en hel del detailrettelser af tal, bogstaver m.v.

Kunne man tænke sig at der kunne blive gjort noget ved denne sag, når der alligevel skal en mand til tegnebordet for at lave tykke og tynde bogstaver til 2-bogstavs-pladerne?

hilsen Jesper

[CSJ]

Jeg har gennem mange år som nummerpladeforsker været klar over at stregtykkelsen var et par mm bredere på gule emaljeplader end på sorte, men jeg har ikke været klar over at det var pga. den særlige optiske virkning. Det var interessant at få det forklaret.

Jeg giver min fulde opbakning til ønsket om som minimun at få udvidet sortimentet af historiske nummerplader til også at omfatte gule plader.