Hvorfor skal EU flaget vente

Spørgsmål og diskussioner om danske nummerpladers design (skrift, EU-mærke, hologram etc.)

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf perhag » ons 08.07.2009 01:45

Først vil jeg undskylde over for eventuelle norske læsere min påstand om stjerner på de norske plader når det er et norsk flag i stedet.

Der er ikke kommet et ordentligt frit valg med den nye valgordning. Så skulle der også have været den 3. valgmulighed med Dannebrog på pladen. Nu er der nok mange som vil krydse af ved EU-plade, alene fordi de så kan undvære et DK-mærke.

Det er svært at vide hvor mange bogstavskombinationer man vil nå i gang med inden genbrugsordningen. Hos skat nævnes kun AF, AG, AW og BF. Derfor er det ikke helt sikkert at BH, som Skat har lovet vil komme i betragtning, vil blive brugt til EU-nummerpladerne. Det kan også tænkes at BH og andre nu ikke længere anstødelige kombinationer vil følge efter GZ eller WZ. Der er dog afbildet en EU-plade med MU, som tyder på at rækkefølgen BF, BG, BH, BU er rigtig. Om CC, CD, DK og EU vil blive brugt, ved jeg endnu ikke. Det er allerede meddelt at KZ ikke vil blive brugt. Ret latterligt i betragtning af at Norge bruger denne kombination, og at der vist ikke længere kan være ret mange andre end Birthe Rønn Hornbech, som opfatter KZ som mere anstødelig end f.eks. AK og AV
perhag
Medlem
 
Indlæg: 796
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf TT » ons 08.07.2009 10:14

Jeg ville helst undvære KZ og SS på nummerpladen, men hvis man er utilfreds, kan man på den anden side blot komme igen senere og få bilen omregistreret, eller vælge en ikke-EU-nummerplade, hvis den uønskede kombination er en EU-nummerplade - eller omvendt. De spærrede kombinationer der i princippet kan komme på tale er:

BH, BU, CC, CD, DK, DU, EU, KZ, MU, PU, PY, SS, UD, UN og VC.

Derudover er der ZB som blev sprunget over ved en fejl.

Der er følgende kombinationer med F, G og W, hvoraf nogle ikke kan bruges:

AF, AG, AW, BF, BG, BW, CF, CG, CW, DF, DG, DW, EF, EG, EW,
FA, FB, FC, FD, FE, FF, FG, FH, FJ, FK, FL, FM, FN, FP, FR, FS, FT, FU, FV, FW, FX, FY, FZ,
GA, GB, GC, GD, GE, GF, GG, GH, GJ, GK, GL, GM, GN, GP, GR, GS, GT, GU, GV, GW, GX, GY, GZ
HF, HG, HW, JF, JG, JW, KF, KG, KW, LF, LG, LW, MF, MG, MW, NF, NG, NW, OF, OG, OW,
PF, PG, PW, RF, RG, RW, SF, SG, SW, TF, TG, TW, UF, UG, UW, VF, VG, VW,
WA, WB, WC, WD, WE, WF, WG, WH, WJ, WK, WL, WM, WN, WP, WR, WS, WT, WU, WV, WW, WX, WY, WZ,
XF, XG, XW, YF, YG, YW, ZF, ZG, ZW

Følgende kombinationer er med sikkerhed i anvendelse: FZ, GR, KF og RF. Derudover er der FF der muligvis anvendes i CRM for biler på køretekniske anlæg, og der har været oplysninger her om at Forsvarets køretøjer nu er registreret i CRM med FA, FH og FS. Det sidste harmonerer dog ikke så godt med at SKAT nu oplyser at FA skal bruges til EU-papegøjenummerplader. Forsvaret kunne vel også nøjes med en enkelt bogstavkombination da hvert nummer så vidt jeg ved kun findes én gang. Kombinationen CF har nok aldrig været i CRM, selv om den har været brugt på Civilforsvarets nummerplader.

Nogle af de ovenstående kan være kandidater til nye spærrede kombinationer: FY, UF og WC. Politiske forkortelser som fx DF og SF har man hidtil ikke blokeret, og det ville være svært at bestemme hvor man skulle starte og slutte da partier med varierende mellemrum opstår og nedlægges.

De ovenstående kombinationer kan række til mange år, så genbrug af nummerplader er ikke presserende. Der er derfor endnu mulighed for at droppe det påtænkte genbrug af numre. Men det bliver, som det allerede er anført, et forvirrende kludetæppe af bogstavkombinationer og nummerserier.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf PS » tors 09.07.2009 17:38

Det er bemærkelsesværdigt at datoen for introduktion af nummerplader med EU flag er sat til 12.10.2009. Hvis man - ud fra den suspenderede side med højeste nr observeret - vil beregne en dato for, hvornår ZZ 59 999 vil blive efterfulgt af GA 20 000 (eller evt. FA 20 000), vil jeg tro vi rammer meget tæt på selvsamme dato. Så vi kan forvente at flere af de mange kombinationer, som Thomas har listet ovenfor, bliver taget i brug i oktober. Hvis SKAT har en plan om at opdele de ca. 120 kombinationer i to bunker til plader med og uden EU flag, har det vel heller ikke noget hastværk. De kan nå at se hvordan efterspørgslen bliver. Måske er det derfor de kun melder de allerførste kombinationer ud nu. Med hensyn til design kunne det være interessant at se hvordan motorcykelpladerne skal se ud med EU flag. Umiddelbart er der vel for lidt plads. Man kan så flytte EU flaget ned i bunden, eller man kan flytte cifre mellem linierne. Men det bliver næppe elegant. En tredje mulighed er en kludetæppe ændring. Man kan bytte om på nummerserierne til motorcykler og påhængsvogne, så motorcyklerne får de 4-cifrede numre. Så vil motorcykelpladerne kunne designes med alle tal på nederste linie.

Mvh. Peter S.
PS
Medlem
 
Indlæg: 507
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf TT » tors 09.07.2009 18:08

De kvadratiske bilnummerplader har samme "problem". Den fornuftige løsning er at sætte det blå felt nederst til venstre og evt. højrestille tallene på nederste linje hvis det ser bedre ud, eller hvis der ellers ikke er plads.

Hvis man flyttede et tal fra øverste til nederste linje ville nummeret være vanskeligt at læse, så selv om den løsning er dårlig, blir nok den SKAT vælger! Hologramfadæsen viser at SKAT kan finde på hvad som helst. Det er jo ikke SKAT der skal aflæse numrene i virkeligheden, så hvor let det er at læse, tænker de nok ikke så meget på. Nummerpladerne er nok mest noget der er besværligt for SKAT.

Nummeret med at bytte om på nummerserierne tror jeg ikke vil blive brugt. Der er nok heller ikke numre nok til at alle femcifrede kvadratiske nummerplader kan få fircifrede i stedet.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf A. Lunde » fre 10.07.2009 12:08

Der er vel ikke andre lande, der har valgt at placere feltet på nederste linje? Jeg har bemærket at de norske kvadratiske bilnummerplader kun har bogstaverne på øverste linje, sammen med flaget i det blå felt. Det giver 5 sammenpressede tal på nederste linje, men pladerne ser også ud til at være bredere end de danske kvadratiske.

For mig at se, så tror jeg ikke det vil virke ret harmonisk, hvis feltet skal være på den nederste linje. Jeg tror det virker bedre, hvis man tilpasser designet, så der er plads til det i øverste venstre hjørne.
A. Lunde
Medlem
 
Indlæg: 137
Tilmeldt: fre 27.06.2008 10:11

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf TT » fre 10.07.2009 16:17

Det kan netop ikke lade sig gøre at ændre designet så feltet kan være øverst uden at gøre nummeret vanskeligere at læse - eller nummerpladen større (eller tegnene mindre). Da det trods alt må være vigtigere at kunne læse nummeret sikkert end at det blå felt sidder lidt mere harmonisk. Hvis man gør nummerpladen større, passer den til de biler den skal bruges til. Pladen er allerede rigelig stor. Jeg kan ikke huske om nogen lande anvender blåt felt nederst.

Jeg vil prøve at lave en tegning.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf CSJ » fre 10.07.2009 18:45

Skattefar forsømmer ikke nogen lejlighed til at demonstrere sin manglende dømmekraft med hensyn til design - først den underlige fordeling af den gule og hvide bundfarve på kvadratiske papegøjeplader, og nu det uæstetiske og anmasende hologram på EU-pladerne.

Sverige har haft et lignende problem med anbringelsen af det blå felt, som måtte konkurrere med det farvede mærkat om pladsen i øverste venstre hjørte. Men det farvede mærkat måtte vige for det blå felt.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf nikrha » fre 10.07.2009 23:59

Med hensyn til placering af EU-feltet på kvadratiske nummerplader, så er jeg sikker på at have læst i et direktiv eller en bekendtgørelse, eller hvad det nu måtte være, at feltet MÅ sidde i nederste venstre hjørne. Om det ikke er særligt udbredt (hvis det overhovedet findes).

Jeg har tilladt mig at "lege" lidt med forskellige løsninger.

Hvordan bliver det i øvrigt ikke med dette hologram på de kvadratiske plader? På de almindelige kan man håbe, at det ikke vil fremstå vildt tydeligt på afstand, men på de kvadratiske plader bliver det da helt håbløst... :cry:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
nikrha
Medlem
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: man 16.06.2008 11:05

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf TT » lør 11.07.2009 07:26

Her er forskellige muligheder til biler med kvadratisk bagnummerplader. Uden det tåbelige hologram.

Det viste sig at pladsen var lidt bedre end forventet, så nogle af de løsninger jeg ikke troede var mulig, godt kan lade sig gøre, med en del god vilje. Jeg har enkelte steder reduceret tegnafstanden til minimum, således at der "kun" er 57 mm plads til et bogstav. Dette mål fremgår af en af tegningerne hos 11design, så det skulle være tilladt. Afstanden mellem tallene, som kræver mindre plads, har jeg reduceret tilsvarende.

Øverst er fornummerpladen.

I midten til venstre en variant med blåt felt foroven og "normal" tegnfordeling med to bogstaver og to tal foroven og tre tal forneden. Jeg synes ikke der var mening i kun at have striben foroven, så jeg lod den være gennemgående i hele pladens højde. I øverste linje er der minimal tegnafstand. Der er dermed lige plads til et lille mellemrum mellem bogstaverne og cifrene. Emblemet og kendingsbogstaverne har jeg centreret lodret i det blå felt, men de kunne også være forneden.

I midten til højre er det blå felt placeret nederst, hvilket giver bedre plads foroven. Jeg har valgt at centrere de tre tal på nederste linje i den plads der er til overs. Man kunne også centrere det i forhold til hele pladen eller højrestille dem.

Nederst til venstre er en "norsk" løsning med bogstaverne foroven og alle tal forneden. Her har jeg valgt at centrere bogstaverne på hele linjen da en centrering i den plads der var til overs så mærkelig ud. Nederste linje er lavet med minimal tegnafstand. Der er dermed lige blevet plads til et lille mellemrum mellem tusinderne og hundrederne.

Nederst til højre er feltet foroven, men et af tallene er flyttet ned, så der er tre tegn foroven og fire forneden. I stedet for at placere tallene på nederste linje 2+2, kunne man også vælge 1+3 eller slet intet mellemrum. Ingen af løsningerne er dog særlig fornuftige.

Jeg har ikke forsøgt mig med motorcykelplader. Her vil pladsforholdene være anderledes, og det er ikke sikkert at der er det samme antal muligheder.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf PS » lør 11.07.2009 10:35

Der er åbenbart alligevel plads til en lang blå stribe kombineret med den sædvanlige danske opsætning af bogstaver og tal. Jeg synes helt klart bedst om øverste venstre løsning. Det er nok også den der bedst kan anvendes på kvadratisk papegøjeplade med EU flag, som bliver helt eksotisk at se på. Det har jeg prøvet mig frem til her:
FA84582.GIF

Mvh. Peter S
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
PS
Medlem
 
Indlæg: 507
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor skal EU flaget vente

Indlægaf nikrha » søn 12.07.2009 11:35

Hej Thomas

Du er noget bedre til det med grafikken end jeg. Interessant at se, at der rent faktisk kan blive plads til det blå flet + den eksisterende tegnfordeling.
Vi må se hvad SKAT beslutter sig for.

> Sjovt også at se eksempel på papegøjeplade med blåt felt - det bliver en farvestrålende sag... :o

/Niels
nikrha
Medlem
 
Indlæg: 61
Tilmeldt: man 16.06.2008 11:05

Foregående

Tilbage til Nummerpladedesign