Side 1 af 1

EU-plader

Indlæg: lør 28.06.2008 19:57
af Münster
Jeg overvejer kraftigt at bestille en ny bil her i sommer. Den vil nok først kunne leveres hen mod efteråret. Jeg ville gerne have de såkaldte EU-plader på med det blå nationalitetsfelt til venstre. Ikke fordi jeg er så politisk aktiv, men det er da rart at slippe for at skulle have et DK-skilt på bilen. Desuden virker det efterhånden noget gammeldags, at vi er de eneste i Europa, der ikke har EU-plader. Desværre synes jeg, at man kan tolke ud fra meldingerne, at EU-pladerne først indføres til næste år. Er det rigtigt? Er der ikke håb om, at man kan få EU-plader efter sommerferien, når vi nu går over til nye nummerplader fra en ny leverandør?

Med venlig hilsen
Henrik Münster

Re: EU-plader

Indlæg: lør 28.06.2008 23:41
af TT
Meldingerne har hidtil gået på at EU-nummerplader først bliver indført når det nye digitale motorregister bliver sat i drift, og det er så forsinket at det formentlig først sker i slutningen af næste år. Leverandøren kunne formentlig opstarte en produktion med relativt kort varsel, men der er åbenbart edb-systemet der er problemet. Hvorfor EU-nummerpladerne skal vente på det digitale motorregister, mens der åbenbart med kun et halvt års varsel kan indføres nye papegøjeplader, er mere dunkelt.