Jeg overvejer kraftigt at bestille en ny bil her i sommer. Den vil nok først kunne leveres hen mod efteråret. Jeg ville gerne have de såkaldte EU-plader på med det blå nationalitetsfelt til venstre. Ikke fordi jeg er så politisk aktiv, men det er da rart at slippe for at skulle have et DK-skilt på bilen. Desuden virker det efterhånden noget gammeldags, at vi er de eneste i Europa, der ikke har EU-plader. Desværre synes jeg, at man kan tolke ud fra meldingerne, at EU-pladerne først indføres til næste år. Er det rigtigt? Er der ikke håb om, at man kan få EU-plader efter sommerferien, når vi nu går over til nye nummerplader fra en ny leverandør?
Med venlig hilsen
Henrik Münster