Nummerplade i TV indslag.
Har lige kigget på linket, det er en uægte plade, modellen har vi set før da debatten om udseendet på de nye EU plader kørte på sit højeste her på siden.
Vil man endelig granske, passer bogstaverne heller ikke. AD var med på listen over kombinationer i 1966/68 systemet og dermed udleveret på emaljeplader i sin tid.
EU plader har andre kombinationer ( startende med AF ) som kan findes andetsteds her på nrpl.dk
Omkring indslaget er det jo godt at der gøres opmærksom på problemet.
Vi bør fastgøre vore nummerplader bedre, dels er det jo træls at opdage at en nummerplade er væk, men endnu værre hvis de begge er væk. Bilen er ikke afmeldt, men hvor stor lyst har man lige til at køre afsted HELT uden nummerplader ? Det er jo en åben invitation til politiet om at blive stoppet ?
Jeg ville finde det SUPERtræls at skulle betale kr. 1.180 for et sæt nye nummerplader ( 2 erstatningsplader findes ikke, man skal acceptere nyt nummer ), pusle med montering, kontakte forsikring, autohjælp, bank (PBS) og andre som skal kende vores registreringsnummer.
Et vældigt bøvl for at få noget man dybest set havde i forvejen og slet ikke havde behov for at forny.
Der findes desværre et alt for stort antal mennesker der tror, det er fælleseje det hele.
Nå...der fik jeg lige luft for nogle personlige meninger.
Hygge og hilsen fra Vestjylland hvor solen har fået godt vejr at skinne i....