Folketingsdebat om Dannebrog på pladerne

[perhag]

Dansk Folkeparti har genfremsat et forslag fra 2009 om at det skal være muligt at vælge det danske flag som alternativ til EU-mærket (i stedet for de neutrale plader). Selve ordførertalerne i Folketinget 18 jan 2013 kan jeg ikke finde på nettet, men BT har bragt følgende fra debatten:

http://www.bt.dk/politik/df-kraever-dan ... erpladerne

I Folketingssalen møder Dansk Folkeparti dog ikke meget støtte til forslaget.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) peger på, at omkring 85 procent af alle danske bilejere selv vælger at have EU-flaget på deres nummerplader, og set i det lys er der ingen grund til at forsøge at få EU til at anerkende Dannebrog-nummerplader på linje med EU-nummerplader.

- I betragtning af, hvad der ellers bruges af ressourcer i EU, så har vi ikke tænkt os det, siger Holger K. Nielsen og fastslår, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Det kan Venstre heller ikke, og her peger man på, at ingen tvinges til at sætte et EU-flag på deres nummerplade.

- I Venstre er vi glade for at, Danmark har været med i EU i over 40 år, og det synes vi ikke, vi skal lægge skjul på. Derfor er det helt naturligt, at man som dansker kan vælge EU-flag på nummerpladerne. Vi kan ikke stemme for det i Venstre, siger Gitte Lillelund Bech (V), der er formand for Skatteudvalget.

Hos de Radikale kan man heller ikke se, at der skulle være et problem med EU-flag på nummerplader. Man kan jo bare male sin bil i rød-hvide farver, hvis man gerne vil vise, at man er dansker, når man kører rundt i andre lande, lyder det.

- Hvis man har et problem med at have et EU-flag på sin nummerplade, så kan man lade være med det, og hvis man vil tilkendegive, at man kommer fra Danmark, så kan man også gøre det. Så jeg har svært ved at se, at der er et problem, siger Pernille Boye Koch (R),

Det lader til at ordførerne ikke ved at knallertkørere og traktorførere ikke kan vælge EU-plader i den nuværende ordning, mens diplomater ikke kan fravælge EU-plader. Hvorfor EU ifølge skatteministeren skal anerkende Dannebrogs-nummerplader er uklart. Det kan vel kun være aktuelt i relation til Storbritannien og eventuelt andre EU-lande, som ikke har underskrevet den internationale konventionen om vejtransport.

[Erik Larsen]

Hvis andre lande og mikrostater kan opfylde kravene med et flag eller et våbenskjold, hvorfor skulle vi så ikke have lov?
De er da, vanen tro, ude af trit med realiteternes verden.
Og det er jo klart at så mange "vælger" EU-symbol, når så mange bilforhandlere undlader at spørge kunderne, samtidigt med at "ja" er fortrykt på blanketterne!

[TT]

Hvis andre lande og mikrostater kan opfylde kravene med et flag eller et våbenskjold, hvorfor skulle vi så ikke have lov?

Man kan IKKE opfylde kravene med et flag eller et våbenskjold alene.

Kravene er:

I EU-lande mfl. anerkendes EU-nummerplader som nationalitetsmærke. Udformningen skal være den vi kender fra efterhånden alle EU-lande med et blåt felt til venstre med gule stjerner og hvide kendingsbogstaver.

I lande der har ratificeret Wienerkonventionen fra 1968 om vejtrafik anerkendes nummerplader med kendingsbogstaver på nummerpladen. Udformningen er her mere fri. Man kan frit vælge imellem emblem for international økonomisk samarbejdsorganisation (fx EU), nationalflag eller det nationale våben - eller ingenting. Det anbefales at feltet med kendingsbogstavet har en særlig farve eller kendingsbogstavet har en afvigende farve fra den øvrige tekst eller at feltet er adskilt fra registreringsnummeret med en lodret streg. EU-nummerplader opfylder kravene. Det gør nummerplader med flag og kendingsbogstaver som fx de norske. Også nummerplader med nationalt symbol og kendingsbogstaver som fx de albanske (både den gamle røde og den nye blå version) opfylder kravene. Og også de tyrkiske hvor der bare er et blåt felt med kendingsbogstaver er helt ok. Det er også ligegyldigt om feltet er til højre eller venstre. Nummerplader kun med våben eller flag gælder ikke, fx Monaco eller San Marino. Liechtensteins er tvivlsomme. Selv om kendingsbogstaver og våben er på nummerpladen, fremstår bogstaverne FL som en del af registreringsnummeret.

De fleste europæiske lande har ratificeret Wienerkonventionen, men bl.a. Storbritannien, Spanien, Irland og Malta har ikke. De har kun ratificeret Genevekonventionen fra 1949, og den er ikke blevet opdateret med reglerne om kendigsbogstaver på nummerpladen.

Jeg har en formodning om at SKAT ikke er bekendt med at Wienerkonventionen er blevet ændret for nogle år siden med regler om kendingsbogstaver på nummerpladen. Vejtrafikkonventioner er jo ikke deres resortområde.

Mens dækningsområdet for EU-nummerplader således er større end for evt. nummerplader med Dannebrog og kendingsbogstaver, så er der ingen tvivl om at det vil være lettere at kende nummerpladerne fra hinanden hvis man i hvert land havde et forskelligt symbol, fx nationalflaget der som regel er kendt ud over landets grænser, end når alle lande bruger det samme symbol (EU-symbolet). Derudover kan flaget genkendes på længere afstand end de blot 2 cm høje kendingsbogstaver.

[perhag]

Forslaget om Dannebrogsplader blev endeligt forkastet i Folketinget 4 apr 2013.

Nu fandt jeg selve talerne i Folketinget. Her skatteministeren:

http://www.ft.dk/samling/20121/beslutni ... tItem=#nav

Skatteministeren (Holger K. Nielsen) :
Dansk Folkeparti har fremsat det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag. Beslutningsforslaget har følgende formulering:
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af dette folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer, at det fremover bliver muligt at vælge nummerpladetyper med dannebrog.
I begrundelsen for forslaget anerkendes det, at det er praktisk, at det internationale krav om, at et køretøj ved kørsel i udlandet skal vise, i hvilket land køretøjet er registreret, opfyldes af, at der er landekendingsmærke på nummerpladen. Forslagsstillerne finder det imidlertid urimeligt, at danske bilejere er tvunget til at vælge EU-nummerpladen for at opnå denne fordel. Som reglerne er i dag, skal den enkelte bilejer ved indregistrering af bilen vælge, om nummerpladerne skal være neutrale eller vise EU-flaget og de danske landekendingsbogstaver DK. Omkring 85 pct. vælger EU-nummerplader. Den høje procentandel har som anført af forslagsstillerne formentlig sammenhæng med, at det er praktisk ved kørsel i udlandet, at nummerpladen viser, hvor køretøjet er registreret.
Det er regeringens holdning, at den nuværende ordning, hvor den enkelte bilejer frit kan vælge, om bilen skal føre neutrale nummerplader eller EU-nummerplader, er hensigtsmæssig. Forslagsstillerne forestiller sig, at en nummerplade med et dannebrog og de danske landekendingsbogstaver DK skal anerkendelse af udenlandske myndigheder på samme måde som en EU-nummerplade. Det er ikke umiddelbart muligt.
Hvis nummerpladerne på en bil ikke opfylder kravene i Rådets forordning om EU-nummerplader, og det gør en nummerplade med et dannebrog ikke, skal bilen ved kørsel i udlandet overholde kravene i Wienerkonventionen fra 1968 om mærkning af biler med registreringslandets kendingsbogstaver. Det vil sige, at bilen skal have et ovalt hvidt mærke eller skilt med registreringslandets kendingsbogstaver i sort. At erstatte den nuværende neutrale nummerplade med en nummerplade med dannebrog har dermed ikke noget praktisk formål. Andre lande er ikke forpligtet til at anerkende nummerpladen med dannebrog og kendingsbogstaverne DK som en angivelse af, at bilen er registreret i Danmark. På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Det er forbavsende at ministeren og dermed sandsynligvis Skat i det hele taget tror at Dannebrogsplader ikke kan erstatte det ovale DK-mærke, når Norge og andre lande har brugt sådanne plader længe.

Men efterhånden er der mange eksempler på at nummerplader ikke kan være spidskompetancen hos Skat. Et andet eksempel var, da Skat sagde der ville gå et halv år før genbruget med AA gik i gang. Der gik under en måned før de første plader med AA kom på gaden, men Skat har nok bare opgjort beholdningen af plader divideret med det normale forbrug af plader. Altså uden hensyn til at nogle serier hurtigt ville gå i gang med AA, mens andre serier havde lager af gamle plader til flere års forbrug.