nrpl.dk

Hej nr. plade forum.

Jeg er tæt på at skulle indregistrere min importerede 1964 Chevrolet Corvair Spyder. jeg håber at kunne få historisk korrekte plader til den, når der bliver åbnet op for dette. Mit spørgsmål til jer eksperter er følgende : Hvilken plade skal der sidde bag på sådan en, jeg ikke mener at der er plads til en kvadratisk plade i den ramme/indpresning som klart er designet til USA plader. I starten af 1960serne blev der både samlet og solgt Corvair biler i Danmark, er der nogle der har kendskab til hvilke plader der sad på disse, måske fremstillede man en nr. plade holder med lys til montering under kofangeren ?
Hvis nogle har billeder eller historier om disse specielle biler, vil jeg meget gerne høre fra jer.

På forhånd tak

Claus Sørensen
Glostrup

I 1964 fandtes der kun rektangulære nummerplader til biler. Nummerpladen målte ca. 40,5 x 10,5 cm og var dermed 10 cm bredere end en amerikansk nummerplade.

Det betød ofte at man måtte ændre på amerikanerbiler for at få anbragt nummerpladen.

Jeg tror den løsning du skitserer, var almindelig. Nogle gange har man kunnet nøjes med at flytte belysningen, mens man i andre tilfælde har måttet fjerne en del af kofangeren.

Thomas - tak for dit svar
Jeg kan se at kvadratisk nr. plade er udelukket hvis jeg skal "lade" som om det var en nyregistrering i 1964.
Men hvis nogle skulle have et billed af en dansk Corvair set bagfra, så jeg kan blive inspireret til placering mv.
vil jeg være taknemmelig.

Claus Sørensen
Glostrup

Jeg ved at en medarbejder hos FDM havde sådan en vogn i 60'erne og den er afbildet flere gange i Motor. Skal se om jeg får tid til at kigge i arkiverne i løbet af ugen.

Flot vogn iøvrigt!

Det må være FDM's mangeårige fotograf Leif Nielsen.

Tusinde tak for billedet, det er sjovt at se en dansk Corvair cabriolet, det må havde været en sjælden fugl, hvor imod der skulle havde været et vist antal 4 dørs sedan på vejene.
Den måde nr. pladen er monteret ser måske OK ud på billedet men vil virkeligheden se langt fra elegant ud.
Det får mig til at spekulere på om de informationer jeg har fundet på nettet om at der i fremtiden vil være mulighed for danske nr. plader i USA størelse, såkaldte amerikanerplader, er det en and eller er der realiteter bag, nogle der ved noget om dette ?
Jeg ved godt at det sandsynligvis ligger uden for dette forum, men hvis der er andre billeder af Corvair biler i DK, så lad dem endelig komme her.

Claus Sørensen
Glostrup

Skatteministeriet fik i sin tid en skrevet amerikanerplader ("små nummerplader til biler") ind i Lov om registrering af køretøjer, selv om SKAT var imod. Loven indeholder dog andet end at amerikanerpladerne er blevet skrevet ind i prislisten:

§ 8. For nummerplader betales:
1) 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2-4, stk. 2, og § 9. Disse priser gælder også små nummerplader til biler, historisk korrekte nummerplader, nummerplader til blokvogn, grænsenummerplader, ønskenummerplader, erstatningsnummerplader og prøveskilte.

Pladerne er imidlertid ikke kommet endnu, og SKAT har været helt tavs om sagen siden. Måske afventer de det Digitale Motorregister som skulle være klar til efteråret, hvor det må antages at være lettere at holde styr på nummerpladetypen end i det antikverede Centralregister. Eller også bliver de skrevet ud af loven ved næste lejlighed. Skatteministeriets Departement er nemlig i mellemtiden blevet lagt sammen med SKATs hovedkontor, så hvordan holdningen måtte være harmoniseret i den fusionerede administration, vides ikke.

På billedet kan det se ud som om at der er blevet monteret nummerpladebelysning i kofangeren. Det er muligt det ikke er elegant, men meget værre løsninger er set.

Nogle amerikanerejere anvender i stedet den hårde metode: Man køber en ønskeplade med få tegn og klipper enderne af. Det må man selvfølgelig ikke.

En alm. kvadratisk reflekterende plade kan være der i bredden men næppe i højden.

Jeg (og Jesper Bering) kender en der har arbejdet sammen med Leif Nielsen. Jeg vil spørge ham om ikke han kan prøve at finde ud af det.

Det er jo et problem der er lige så gammelt som biler fra Amerika hvor karosseriet indeholder en plads til nummerpladen - dvs. fra omkring 1950.

Jeg mener at have set nogle beslag, der er lavet af noget fladjern 3,5 x 20 mm bøjet 180 grader rundt i ender med en radius på 15 - 20 mm. Enderne er så slittet op med en rille til nummerplade boltene. Selve beslaget boltes så på bilen i nummerplade nichen. Derved løses problemet med at den lange plade ikke kan sidde inde i den "niche" der er lavet i karrosseriet til USA pladen. Da nummerpladen stort set sidder der hvor USA pladen skulle sidde kan man være heldig at nummerpladelyset kan bruges som det er, men sidder lyset oppe i "loftet" af nichen dur set ikke. Det er ikke sjovt at skære huller i en forkromet kofanger og det kan faktisk godt være at der har været en europæisk variant med nummerpladelys i kofangeren. Det må der være nogen af de mere seriøse amerikanerentusiaster der kan svare på.

Nej, det vil aldrig blive elegant og det er der bare ikke noget at gøre ved.

PS: Hvorfor er jeg ikke overrasket over at det var Carsten der havde et billede af sådan en bil.

De amerikanske nummerplader var oprindelig af forskellig størrelse, men blev i 1956 standardiseret til 6 × 12 tommer (152 × 305 mm). Denne størrelse havde sikkert været almindelig i de fleste stater i forvejen. Dermed kunne man inddrage nummerpladens tiltænkte placering og dens belysning i designet, som blev stadig mere væsentligt i efterkrigstiden.

I Europa gik udviklingen i en anden retning. De fleste steder var nummerpladerne oprindelig meget store men blev efterhånden gradvist mindre. Der var ingen fælles europæisk standard, men de fleste steder endte man med en lang rektangulær fornummerplade og en bagnummerplade der enten også var rektangulær eller nærmest kvadratisk. Den rektangulære var typisk noget længere (40-52 cm) og lavere (10-12 cm) end den amerikanske, mens den kvadratiske havde nogenlunde samme bredde (28-34 cm), men var højere (20-21 cm).

Europæisk standardisering kom så vidt vides først i 1970'erne og vedrørte ikke nummerpladerne, men anbringelsesstedet for nummerpladerne, eller rettere bageste nummerplade. Anbringelsesstedet skal være 120 × 520 mm (til rektangulær) eller 240 × 340 mm. Standarden er formentlig fremkommet ved at man tog de største eksisterende nummerpladedimensioner i EF. Indtil standardiseringen lavede hvert lands fabrikanter ofte anbringelsesstedet efter egne sædvanlige nummerplademål hvilket ikke altid var hensigtsmæssigt. De fleste europæiske lande anvender i dag nummerplader på omkring 110 × 520 mm med eksempelvis Danmark som en undtagelse (120 × 504 mm).

Ingen af de eurpæiske standardmål er eller var optimale for biler indrettet til amerikanske nummerplader. Før anden verdenskrig hvor nummerpladerne ofte blev monteret med et beslag, har man - i de tilfælde hvor det var nødvendigt - formentlig blot fået tilpasset beslaget eller fået fremstillet et nyt. I efterkrigstiden, hvor anbringelsesstedets størrelse kunne udgøre en væsentlig begrænsning, har man måttet finde andre løsninger. I 1950'erne kunne man formentlig få plads til en plade med 4 eller færre cifre, men en 5-cifret var for stor. I 1958 blev den danske bilnummerpladestørrelse ensartet med 40,5 cm i bredden, og kvadratiske plader fandtes ikke. Som jeg husker det, havde mange amerikanerbiler fra fx 1960'erne fået nummerpladerne med temmelig interimistisk udseende løsninger. Det kunne være under kofangeren sammen med en belysningsanordning, i hvilket fald man kunne placere DK-skilt eller lignende på det sted hvor nummerpladen skulle have siddet. Vistnok efter pres fra FDM fik bilisterne endelig fra 1.4.1966 lov til at få kvadratiske plader på 20 × 23 cm (identiske i størrelse og design med motorcykelplader), dog kun i de områder der var inddraget under centralregisteret, hvilket først var tilfældet alle steder pr. 1.1.1969. Den kvadratiske plade kunne passe på bl.a. italienske biler og mange amerikanske. Det løste problemet i bredden, men pladen var dog højere end de amerikanske, hvilket kunne give nye problemer. Den reflekterende blev noget bredere (309 mm), hvilket faktisk passer glimrende til det amerikanske breddemål. Den er lidt højere end emaljepladen (21 cm), men til gengæld er den mere fleksibel.

I USA begyndte man allerede i 1920'erne at fremstille nummerplader i præget aluminium, så hvis du vælger en almindelig nummerplade frem for en historisk korrekt emaljeplade, synes jeg ikke det vil virke specielt uhistorisk.

dykker5502 kender én, der har arbejdet sammen med Leif Nielsen - det er mig.
Jeg er ovebevist om, at Leif Nielsen ikke erinder noget som helst om, hvordan bagnummerpladen på hans Corvair var monteret - det er jo snart 50 år siden.
Men vi kan jo prøve noget andet. For jeg er nemlig i besiddelse af et sådant beslag, som dykker502 nævner. Det er lidt overfladerustent, men det kan jo renses eller sandblæses.
Og da jeg selv er fan af biler med luftkølede hækmotorer - især et vist bilmærke, der er kendt for luftkølede hækmotorer med mere end 4 cylindre (nej, ikke Porsche, og ikke Corvair - nogen bud? - dykker5502 skal venligst IKKE gætte med!), vil jeg gerne skænke beslaget til Corvair-ejeren. Jeg bor selv i Rødovre, og da jeg ser, at Corvair'en har til huse i Glostrup, kan vi nok finde ud af at arrangere en overdragelsesforretning. Men så vil jeg også have en tur i Corvairen, når den er indregistreret!
Skriv direkte til mig, så finder vi ud af noget.

Hej Svend

Det lyder super med det beslag, jeg sender en privat besked med kontakt info.
Det skal være mig en fornøjelse at give dig en tur når den er blevet køreklar, jeg har arbejdet på den et års tid og er lige ved at være færdig.

Jeg tænkt på opgaven du har stillet os / mig, og svaret må være TATRA.

Claus Sørensen
Glostrup

Hej Claus,
Bilmærket er korrekt gættet!
Jeg ser frem til at vi kan afprøve, om beslaget kan løse problemet.
Svend

Interessant at følge jeres lille snak om det beslag og gætte bilmærker. Jeg kom for sent til at gætte med.

Nu lurer jeg jo på om der kommer et godt foto af den Tatra her på siden, den er da så sjælden på de danske veje og man faktisk skal ty til fotos for at blive klar over hvordan sådan een ser ud... Har dog set een før...

Hygge og hilsen fra Vestjylland

Jeg var også lige på nettet for at få genopfrisket hvordan en Tatra ser ud, her hvor jeg bor er de selvfølgelig også sjældne, men om sommeren plejer jeg at se en Tatra 613 ind imellem på Roskildevej, det er måske Svends.
For øvrigt holdt der en 613 i en carport ind til for et par år siden her i Glostrup på Byparkvej er det en du kender Svend ?

Jeg er jo blevet bryllupskørt i en Tatra, men ikke Svends



Jeg indstiller søgningen af billedet da nogen er hurtigere end mig

Tatra T2 603 fundet på nettet. Bemærk det meget særprægede bagparti, som vognen har.

Angående Tatra.

Tak for jeres hurtighed omkring billeder, det glæder mig at de er taget i den vinkel så man kan se modellen samt (evt.) nummerplader.
Jeg er jo kombineret nummerplade- og bilnørd så fotos på den måde er lige vand på min mølle.

Sidst jeg så en Tatra var på Bornholms Bilmuseum ved Åkirkeby i sommeren 2010.

Hygge og hilsen fra Vestjylland

Der er faktisk en et par håndfulde i DK og heldigvis ser vi dem til Youngtimertræf en gang imellem

Denne model 613 er i store træk identisk med Svends:

Hej Claus,
Den Tatra, du har set på Roskildevej, kan udmærket være min.
Den sorte 613'er du tidligere har set i på Byparkvej (det må have været på hjørnet af Lærkevej), tilhørte min gode ven Daniel. Han er siden flyttet til Jylland, og bilen er i øvrigt solgt til Tyskland.
Jeg har faktisk ingen gode fotos af min egen T613, men Leths foto af en vore fælles venners (ja, Tatra-ejere kender da hinanden!) viser fint, hvordan sådan én ser ud.
Jeg sender et foto fra vores fælles udflugt til Gavnø i 2005, med bl.a. min daværende hvide Tatra 603 - den solgte jeg siden til en englænder, som nogen tid efter videresolgte den til Tjekkiet.
Hilsen
Svend C.

Jeg vil gerne sige tak til alle på dette forum som gav deres besyv med iforbindelse med nr. plade valg til min Corvair.
Jeg ville gerne være historisk korrekt, men kan ikke leve med beslag der anbringer en sort plade mærkeligt uden på den ramme fabikken har designet, så her er hvad det blev til:
( Kører til Kastellet i eftermiddag )