Side 1 af 1

BY 70 ...???

Indlæg: fre 11.06.2010 10:20
af Ami
Hej.
Min mor havde en bil i slutningen af 1970 erne. Jeg ved ikke hvornår hun fik den, men hun havde den frem til 1982. Nummerpladen var en "almindelig, rektangulær, hvid, Naur Klint-desiget nummerplade". Jeg er ret sikker på at begge nummerplader var aflange og ikke "kvadratiske".
Jeg undre mig meget over at den begynder med BY 70 ... Hvordan kan det lade sig gøre?
Blev det system (som vi kendte frem til EU-nummerpladerne kom), først indført på et senere tidspunkt? Og i så fald hvornår?

Hilsen Ami

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 11.06.2010 12:13
af Leth
BY 70 har kørt under samme system som i dag og bør derfor være kvadratisk. Den eneste logiske forklaring som jeg ser det er hvis man har byttet bagerste blade ud med en erstatningsnummerplade fordi det normale format passer bedre på bilen, som på denne Rekord:

Billede
Billede

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 11.06.2010 19:24
af TT
Ami skrev:Hej.
Min mor havde en bil i slutningen af 1970 erne. Jeg ved ikke hvornår hun fik den, men hun havde den frem til 1982. Nummerpladen var en "almindelig, rektangulær, hvid, Naur Klint-desiget nummerplade". Jeg er ret sikker på at begge nummerplader var aflange og ikke "kvadratiske".
Jeg undre mig meget over at den begynder med BY 70 ... Hvordan kan det lade sig gøre?
Blev det system (som vi kendte frem til EU-nummerpladerne kom), først indført på et senere tidspunkt? Og i så fald hvornår?

Hilsen Ami


Hvilken bil var det?

Det nuværende system blev indført i 1966, og det bruges endnu. EU-nummerpladerne anvender ikke et nyt system, blot nye bogstavkombinationer i det gamle system.

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 18.06.2010 08:01
af Ami
Hej.
Tak for hjælpen og jeres svar.
Bilen var en autoBianci. Det må jo næsten være sådan at den ene nummerplade var kvadratisk, selvom vi husker det anderledes. (Vi har desværre kun et billede af forenden)
Angående det med nummerplade systemet, så mener jeg bare at efter vi er gået over til EU-nummerplader, så er der da blevet lavet ting om. Taxaerne er da begyndt at have de almindelige bilers begyndelsesbogstaver i stedet for H og J, som de havde før? Det var derfor jeg tænkte at nogle ting måske blev lavet om undervejs i en "systemperiode".
Hilsen Ami

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 18.06.2010 08:15
af CSJ
Da centralregistreringen blev taget i brug i 1966 startede samtlige serier fra samme udgangspunkt AB. Men de forskellige serier udviklede sig hurtigt meget forskelligt, den alm. bilserie 20000 nåede i løbet af få år langt ned i alfabetet, mens eksempelvis gule og papegøje mc-plader stort set ikke nåede længere i alfabetet. Den gule anhængerserie udviklede sig efterhånden så hurtigt at den 'overhalede' alle andre serier og nåede som den første serie til ZZ.
I forbindelse m. EU-pladerne starter alle serier igen fra samme udgangspunkt AF, men de vil også efterhånden udvikle sig meget forskelligt.

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 18.06.2010 08:34
af andershl
Jamen det var jo netop dem med de italienske biler, der i sin tid pressede på, for at få indført de kvadratiske som alternativ. Og til en Autobianchi (A112?) var det det naturlige valg. Så den bagerste har i hvert fald fra begyndelsen helt sikkert været kvadratisk.

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 18.06.2010 09:03
af TT
Systemet der anvendes i dag er grundlæggende det samme som blev indført i 1966. Adskillige af nummerintervallerne fra dengang anvendes stadig til samme eller næsten samme formål:

1000-2999: Campingvogne mv.
11500-18999: Motorcykler (1)
20000-59999: Personbiler med rektangulære nummerplader
60000-75999: Personbiler med kvadratisk bagnummerplade (2)
88000-97999: Vare- og lastbiler
98000-99699: Taxier mv. med rektangulære nummerplader
99700-99999: Taxier mv. med kvadratisk bagnummerplade

(1) Serien er siden blevet udvidet til 10000-18999
(2) Serien var oprindelig 60000-77999

Siden 1966 har der været adskilige ændringer, især ved overgang til reflekterende nummerplader og da den oprindelige serie for påhængsvogne var opbrugt. Siden SKAT overtog opgaven med registreringen er der på grund af papegøje- og EU-nummerplader og fordi personbilsserien er opbrugt, indført nye bogstavkombinationer med F, G og W, men systemet er opretholdt.

Re: BY 70 ...???

Indlæg: fre 18.06.2010 11:42
af Leth
Er det en tidlig A112 er en kvadratisk plade det naturlige valg og dermed kan BY også passe:

Billede

De senere fik ny udformning og dermed almindelige plader;

Billede

Re: BY 70 ...???

Indlæg: tors 24.06.2010 07:58
af TT
Ændringen skyldtes i øvrigt at det i Italien blev muligt at få rektangulære nummerplader bagpå. Indtil da havde italienske bagnummerplader kun kunnet fås som kvadratiske.

Re: BY 70 ...???

Indlæg: tors 24.06.2010 19:55
af CSJ
Da det i 1976 blev muligt i Italien at få rektangulære nummerplader bagpå blev disse dannet på en noget usædvanlig måde. I design 1976 og 1985 bestod bagnummerpladen af to plader - en med de lokale provinsbogstaver, og en med serienummeret (tal og evt. seriebogstav). Pladen med provinsbogstaverne fandtes i to udgaver, en kort og en lang. Når man satte en kort plade med provinsbogstaverne til venstre for pladen med serienummeret havde man en aflang nummerplade. Og når man satte en lang plade med provinsbogstaverne ovenover pladen med serienummeret havde man en kvadratisk nummerplade.
I det nuværende italienske system har kvadratiske plader altid Z som første bogstav - formentlig det eneste europæiske land udover Danmark hvor kvadratiske plader har særlige serier.