af TT » man 28.03.2011 22:50
De amerikanske nummerplader var oprindelig af forskellig størrelse, men blev i 1956 standardiseret til 6 × 12 tommer (152 × 305 mm). Denne størrelse havde sikkert været almindelig i de fleste stater i forvejen. Dermed kunne man inddrage nummerpladens tiltænkte placering og dens belysning i designet, som blev stadig mere væsentligt i efterkrigstiden.
I Europa gik udviklingen i en anden retning. De fleste steder var nummerpladerne oprindelig meget store men blev efterhånden gradvist mindre. Der var ingen fælles europæisk standard, men de fleste steder endte man med en lang rektangulær fornummerplade og en bagnummerplade der enten også var rektangulær eller nærmest kvadratisk. Den rektangulære var typisk noget længere (40-52 cm) og lavere (10-12 cm) end den amerikanske, mens den kvadratiske havde nogenlunde samme bredde (28-34 cm), men var højere (20-21 cm).
Europæisk standardisering kom så vidt vides først i 1970'erne og vedrørte ikke nummerpladerne, men anbringelsesstedet for nummerpladerne, eller rettere bageste nummerplade. Anbringelsesstedet skal være 120 × 520 mm (til rektangulær) eller 240 × 340 mm. Standarden er formentlig fremkommet ved at man tog de største eksisterende nummerpladedimensioner i EF. Indtil standardiseringen lavede hvert lands fabrikanter ofte anbringelsesstedet efter egne sædvanlige nummerplademål hvilket ikke altid var hensigtsmæssigt. De fleste europæiske lande anvender i dag nummerplader på omkring 110 × 520 mm med eksempelvis Danmark som en undtagelse (120 × 504 mm).
Ingen af de eurpæiske standardmål er eller var optimale for biler indrettet til amerikanske nummerplader. Før anden verdenskrig hvor nummerpladerne ofte blev monteret med et beslag, har man - i de tilfælde hvor det var nødvendigt - formentlig blot fået tilpasset beslaget eller fået fremstillet et nyt. I efterkrigstiden, hvor anbringelsesstedets størrelse kunne udgøre en væsentlig begrænsning, har man måttet finde andre løsninger. I 1950'erne kunne man formentlig få plads til en plade med 4 eller færre cifre, men en 5-cifret var for stor. I 1958 blev den danske bilnummerpladestørrelse ensartet med 40,5 cm i bredden, og kvadratiske plader fandtes ikke. Som jeg husker det, havde mange amerikanerbiler fra fx 1960'erne fået nummerpladerne med temmelig interimistisk udseende løsninger. Det kunne være under kofangeren sammen med en belysningsanordning, i hvilket fald man kunne placere DK-skilt eller lignende på det sted hvor nummerpladen skulle have siddet. Vistnok efter pres fra FDM fik bilisterne endelig fra 1.4.1966 lov til at få kvadratiske plader på 20 × 23 cm (identiske i størrelse og design med motorcykelplader), dog kun i de områder der var inddraget under centralregisteret, hvilket først var tilfældet alle steder pr. 1.1.1969. Den kvadratiske plade kunne passe på bl.a. italienske biler og mange amerikanske. Det løste problemet i bredden, men pladen var dog højere end de amerikanske, hvilket kunne give nye problemer. Den reflekterende blev noget bredere (309 mm), hvilket faktisk passer glimrende til det amerikanske breddemål. Den er lidt højere end emaljepladen (21 cm), men til gengæld er den mere fleksibel.
I USA begyndte man allerede i 1920'erne at fremstille nummerplader i præget aluminium, så hvis du vælger en almindelig nummerplade frem for en historisk korrekt emaljeplade, synes jeg ikke det vil virke specielt uhistorisk.