Hvide plader på " gul-plade-køretøjer"
Ang. din forespørgsel på disse observationer ved jeg ikke noget om autotransporteren, med mindre det har været en dobbelt-kabine, altså med bagsæde til befordring af passagerer fra den havarerede bil på ladet. ( Rent gæt )
Er der andre der ved noget, så skriv det endeligt
De 2 andre køretøjer har fået hvide plader fordi køretøjet ( som dybest set er bygget til godsbefordring ) er indrettet / påbygget med fastmonteret specialudstyr så det ikke længere kan benyttes til godsbefordring.
Eksempler er Falcks skiltevogne, politiets mobile fartkontroller ( se din fart ),
lastvogn med betonpumpe, da denne er et arbejdsredskab, som ikke må forveksles med betonkanonen som jo forsyner betonpumpen med beton der så bliver transporteret på gummibånd til byggestedet.
Jeg har så set tilsyneladende almindelige personvognstrailere med hvide plader, men hørte engang at netop denne type trailere dybest set var en teltvogn ( beboelse=campingvogn=hvide plader) hvor telt-overdelen var pillet af og en almindelig åben trailerkasse var påmonteret. Dette kunne lade sig gøre fordi det var typegodkendt fra starten.
Har aldrig kunnet få det bekræftet
Som en helt særlig niche til denne rubrik :
En rustvogn er dybest set en specialbygget varevogn og i dens registreringsattest under anvendelse står " Rustkørsel"
Hvis dette skal forklares kynisk er det godsbefordring at køre med en ligkiste i et varerum ( trækasse = gods )
Hvor vidt det er en tom kiste eller der er en afdød indeni, betyder intet i den forbindelse, da en afdød jo er et afsjælet legeme og dermed ikke længere " en person" i juridisk forstand.
De pårørende har imidlertid svært ved at forholde sig til dette faktum, at de bærer kisten med deres kære ind i en varevogn, lukke bagklappen og se en gul nummerplade og derfor har bedemændene fået den særlige ordning, at myndighederne kan skrive i rustvognens papirer som de vil, men rustvognene er indregistreret på hvide plader af etiske hensyn. Af samme grund er der heller aldrig en vægttavle på siden af rustvognen, som varevogne jo ellers skal have.
De pårørende mener jo stadig at deres kære afdøde er en person, som skal befordres i en personvogn ( hvide plader )
Denne ordning blev nødvendig og opfundet engang i gamle dage, da de gule nummerplader til godsbefordring blev opfundet. Før den tid havde alle køretøjer jo sorte emaljeplader uanset anvendelse.
Rent personligt har jeg det fint med at rustvogne kører på hvide plader selvom de i juridisk forstand er varevogne.
Som slutbemærkning, hvis man ser en ældre rustvogn på gule nummerplader ( heldigvis sjældent
) er det en udtjent rustvogn som bedemanden har opgivet at bruge eller sælge til sit egentlige formål og den er så solgt til en privatmand og på bilens registreringsattest under anvendelse vil der så stå " Privat godsbefordring"
Rent personligt har jeg det fint med at jeg nærmest aldrig ser sådan en biltype brugt til privat kørsel på gule plader, men der "blæste en hippie" rundt i en Opel Rekord rustvogn på gule plader i Esbjerg for nogle år siden. Det syn savner jeg ikke.
Hilsen fra JMK - Vestjylland.