Side 1 af 1

Nummerserier BF

Indlæg: lør 03.10.2015 07:02
af TT
Her er en tråd til nummerserier med bogstaverne BF. Mange af numrene har været brugt for få år siden på EU-nummerplader, men nogle blev ikke benyttet.

Re: Nummerserier BF

Indlæg: man 03.10.2016 09:00
af Martin O
Nu er der (i fredags d. 30. september) taget hul på BF-serien med tre numre i BF10xxx. Fra nrpla.de:

BF10093 Volkswagen Touareg 3.0 TDI V6 BMT 245 HK TIP8 10-07-2013 WVGZZZ7PZED000563 Registreret Varebil
BF10176 Citroën Jumpy 2,0 Kassevogn 6 30-09-2016 VF7VFAHKHGZ049439 Registreret Varebil
BF10177 Citroën Jumpy 2,0 Kassevogn Aut 30-09-2016 VF7VFAHKHGZ036836 Registreret Varebil

Førstnævnte er ændret 30-09-2016, men uden tidligere registreringsnummer, så det er velsagtens en importeret brugt vogn.

Re: Nummerserier BF

Indlæg: ons 05.10.2016 14:39
af mikkelhansen
Martin O skrev:BF10093

Lidt skræmmende så jeg præcis denne bil ved Kolding i dag. Jeg har registreret den på nrpl.dk/plate, gul med EU.

Kode: Vælg alt
Mærke, Model, Variant: VOLKSWAGEN, TOUAREG, 3.0 TDI V6 BMT 245 HK TIP8
Art: Varebil
Seneste ændring: d. 30-09-2016
Registrerings­forhold
Registrerings­nummer: BF10093
Første registrerings­dato: 10-07-2013
Anvendelse: Godstransport erhverv
Seneste ændring: Registreret d. 30-09-2016

Re: Nummerserier BF

Indlæg: tors 03.11.2016 02:48
af Martin O
Det ser ud til at der foreløbig er et temmelig stort hul i BF-serien. Der er kommet en del gule plader med BF 10 xxx (fortsættelsen af en serie der er begyndt i BE 96 xxx), og så er der dukket et par MC-plader op med BF 10 9xx (og en enkelt personbil med BF 10 7xx; men om den er på gule plader, eller det er en kvadratisk serie, tør jeg ikke forsøge at gætte på). Resten af de ubrugte BF-numre er stadig ledige ifølge nrpla.de. Det er numrene op til 18 999, 19 500 - 19 999, 60 000 - 75 999 og 78 000 - 87 999. "Hullet" fortsætter et godt stykke ind i BG, hvof nrpla.de viser numre fra BG 60 4xx og opefter. .

Re: Nummerserier BF

Indlæg: søn 27.11.2016 18:36
af Martin O
Martin O skrev:Det ser ud til at der foreløbig er et temmelig stort hul i BF-serien. Der er kommet en del gule plader med BF 10 xxx (fortsættelsen af en serie der er begyndt i BE 96 xxx), og så er der dukket et par MC-plader op med BF 10 9xx (og en enkelt personbil med BF 10 7xx; men om den er på gule plader, eller det er en kvadratisk serie, tør jeg ikke forsøge at gætte på). Resten af de ubrugte BF-numre er stadig ledige ifølge nrpla.de. Det er numrene op til 18 999, 19 500 - 19 999, 60 000 - 75 999 og 78 000 - 87 999. "Hullet" fortsætter et godt stykke ind i BG, hvof nrpla.de viser numre fra BG 60 4xx og opefter. .


Det ser ud til at den gule serie slutter med BF 10 714.
Derefter kommer en neutral hvid serie med kvadratisk bagplade på 200 numre. Det eneste nummer i dette interval, der foreløbig er ude, er BF 10 748, som sidder på en Toyota, der er til salg i Hedehusene. Derfor har jeg fundet et billede af den på nettet, men desværre kun forfra. (Se billedet nedenfor. Der er tre til, hvor det kom fra.) Jeg fandt endnu et billede af bilen, dennegang bagfra, på biltorvet.dk.
Fra BF 10 917 er der en MC-serie, som jeg dog gætter på kommer til at begynde med BF 10 915.
Hvis vi antager, at MC-serien bliver på de sædvanlige 1000 numre, er der nemlig derfor et hul på præcis 40000 numre op til det næste ibrugtagne nummer, BG 60 423:

BF 11 915 - 18 999 i alt 7085 numre
BF 19 500 - 19 999 i alt 500 numre
BF 60 000 - 75 999 i alt 16000 numre
BF 78 000 - 87 999 i alt 10000 numre
BG 13 508 - 18 999 i alt 5492 numre
BG 19 500 - 19 999 i alt 500 numre
BG 60 000 - 60 422 i alt 423 numre

Alt i alt 40000 numre.

Re: Nummerserier BF

Indlæg: man 28.11.2016 16:40
af perhag
Svært at gennemskue hvorfor 40.000 numre med BF endnu ikke er ibrugtaget. Tidligere har vi oplevet overraskelser med et usædvanligt langt papegøjeinterval med AS og 10.000 AW-numre til neutrale gule plader, men 40.000 numre skulle man tro kun vil blive udfyldt at hvide EU-plader, men den type plader er gået videre først med BG-numre og nu BJ-numre.

Et 10.000 numre stort interval sidst i AE og først i AF mangler vist stadig foruden nogle kortere intervaller med AA. Blandt faste prøvenummerplader er en masse bogstavkombinationer indtil videre sprunget over som en samlet blok fra AW-BF.

Re: Nummerserier BF

Indlæg: man 28.11.2016 23:14
af Martin O
Det er i hvert fald svært at forestille sig, at den igangværende MC-serie, der begynder med BF 10 915, bliver på 41000 numre. :-)

Re: Nummerserier BF

Indlæg: tirs 29.11.2016 16:14
af PS
Martin O skrev:Det ser ud til at der foreløbig er et temmelig stort hul i BF-serien.

Min teori er, at det er fejlhændelser, der bevirker at en allokeret gruppe numre aldrig bliver brugt. DMR er genbrugsbaseret med hensyn til registreringsnumre. Derfor er det ikke nok at produktionen af plader sker ud fra et fra-nummer kombineret med et til-nummer. Hver gang der skal produceres 10.000 sæt plader, må produktionen få tilført en fil med hver eneste af de 10.000 numre. Det er ikke noget problem at danne filen. Den skal blot transmitteres fra DMR ud til produktionen. Samtidig med filen bliver dannet, vil DMR markere et nyt startnummer for næstkommende produktion. Men hvis der sker en transmissionsfejl, vil filen aldrig nå frem. I næste forsøg vil en fil blive dannet igen, men denne gang ud fra et nyt startnummer. Dermed har man oversprunget 10.000 numre, som forbliver ubenyttede.

Mvh. Peter S

Re: Nummerserier BF

Indlæg: fre 02.12.2016 18:55
af Martin O
@PS: Det er jo en besnærende teori; men det er jo ikke sædvanligt at se huller der som dette kunne passe med teorien, nemlig med et rundt antal numre.

@perhag: Det interval, der mangler i slutningen af AE og begyndelsen af AF, er ikke på netop 10000 numre. Den neutrale AE-serie ser ud til at slutte med AE 89 506; hvis der ikke er overlevende emaljenumre, passer det nemlig med en serie på 4000 numre fra AE 85 507 til AE 89 506. Der kan på nrpla.de findes to overlevende (i den forstand at numrene ikke kan genbruges) emaljeplader med højere numre i AE-serien, nemlig AE 92 081 (afmeldt 11-07-2016) og AE 96 745 (afmeldt 27-08-2007). nrpla.de viser også AE 96 925; men den er afmeldt helt tilbage i 1999 og kan derfor godt genbruges. Det kan ikke udelukkes, at der er flere spærrede numre; men de kan ikke umiddelbart findes på nrpla.de. Første nummer i AF-serien efter MC- og traktorserierne er AF 19 960. Hullet er derfor:

AE 89 507 - AE 97 999: 8491 numre (hvor de to nævnte numre er trukket fra)
AF 19 500 - AF 19 959: 460 numre

I alt 8951 numre. Ikke just et rundt tal.

Antallet af hvide plader i AF og AG frem til den gule serie fra AG 67 xxx er (ca.):

AF 19 960 - AF 19 999: 40 numre
AF 67 000 - AF 75 999: 9000 numre
AF 82 600 - AF 87 999: 5400 numre
AG 19 500 - AG 19 999: 500 numre
AG 61 377 - AG 67 736: 6360 numre

I alt 21300 numre. Der "mangler" altså tilsyneladende 8700 numre. Det er ikke hele hullet; men hvis de første 250 numre skulle have været noget andet, fx en traktorserie, er der kun et enkelt nummer i overskud, som kan være et ukendt spærret nummer. Det er også lidt usikkert, om AG 61 375 og AG 61 376 hører til overgangsserien eller til den ordinære hvide serie. Derfor mit (ca.) foran udregningen.