Københavnske taxiserier

Lokale underinddelinger af nummerserier, fx numre for ikke-benzindrevne køretøjer og prøveplader

Københavnske taxiserier

Indlægaf CSJ » tirs 21.06.2016 12:29

I det nye nummer af VT er der et billede hvor man ser at en veteranrandbil har fået monteret et indendørs skilt på instrumentbrættet, AH 76.068. Dette nummer må nødvendigvis have tilhørt en bil til erhvervsmæssig personbefordring, altså en taxi eller en bus. Nordre Birk havde en lang række gule busserier, således at mange forskellige busselskaber havde hver deres serie. Af disse serier har jeg:
AH 78.000-78.045 Forenede Rutebiler
AH 78.100-78.105 Herlev-ruterne
AH 78.175-78.185 div. busselskaber
AH 78.200 Hjortekær Trafik
AH 78.210-78.216 Stephansen, Ordrup
AH 78.220-78.224 De Blaa Omnibusser, Holte
AH 78.500-78.504 div. busselskaber
AH 79.500-79.550 skyggenumre til NESA's trolleybusser
AH 79.570-78.574 Stephansen, Ordrup
jeg har den sorte busserie AH 79.0xx.

Indenfor serien AH 75000-76999 har jeg kendskab til et par køretøjer udover nævnte indendørs skilt:
AH 75.324 Mercedes, taxi (VT 437)
AH 76.014 Mercedes
AH 76.117 Mercedes (postkort).

Både AH 75xxx og AH 76xxx har således formentlig været taxiserier, og alle tre kendte biler indenfor den serie er Mercedes, som dengang var et typisk taximærke. Men der har næppe været over 1000 dieseldrevne personbiler - hverken incl. privatbiler eller taxier alene - indregistreret i Nordre Birk i betragtning af den korte periode kredsen eksisterede som selvstændigt registreringsområde i 2-bogstav tiden. Mon serierne AH 75xxx og AH 76xxx kan have været undeserier til drosker hhv. lillebiler ligesom benzinserierne 47xxx og 48xxx?
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske taxiserier

Indlægaf CSJ » fre 08.09.2017 19:05

CSJ skrev:Både AH 75xxx og AH 76xxx har således formentlig været taxiserier, og alle tre kendte biler indenfor den serie er Mercedes, som dengang var et typisk taximærke. Men der har næppe været over 1000 dieseldrevne personbiler - hverken incl. privatbiler eller taxier alene - indregistreret i Nordre Birk i betragtning af den korte periode kredsen eksisterede som selvstændigt registreringsområde i 2-bogstav tiden. Mon serierne AH 75xxx og AH 76xxx kan have været undeserier til drosker hhv. lillebiler ligesom benzinserierne 47xxx og 48xxx?

Jeg har tænkt på om flere kredse evt. kan have haft diesel taxiserien underinddelt i en droske- og en lillebilserie, ligesom for de benzindrevnes vedkommende. København havde således taxiserien 75.000-76.999 Kan den have været underinddelt?

Her er to odenseanske taxinumre. Odense må have haft taxiserien 75.000-75.499. 75.5xx var en ambulanceserie (her kendes numrene MA 75.506 og MA 75.509). Busserierne var 80.xxx (gule plader) og 81.xxx (sorte plader). Kan Odense have haft over 400 dieseltaxier, eller mon serien var underinddelt? Højeste kendte numre i Odenses benzin taxiserier er MA 47.090 og MA 48.294.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske taxiserier

Indlægaf CSJ » man 25.09.2017 09:31

Jeg har altid været klar over at Nyborg havde nogle ret usædvanlige dieselserier. Men nu er er faldet lidt flere brikker på plads. Jeg har gennem en artikel i Bushistorisk Selskabs blad fået kendskab til to af Nyborg Turisttrafiks busser. En Triangel med et meget lavt nummer, men udstedt meget sent i 1-bogstav perioden, i 1957. Det var selskabets første bus, så det må være et genbrugt, ikke et overført nummer. Og en AEC, OA 79.001. Jeg havde i forvejen den gule busserie, men hermed er så også den sorte busserie. Jeg har i min samling dette skilt, som jeg ikke hidtil har kunnet vide om det havde hørt til en bus, men det må så have hørt til en taxi. Der tegner sig nu følgende billede:

OA 76.xxx Lastbiler gule plader. Her har jeg flere numre, højeste kendte er OA 76.184.
OA 77.0xx må være private personbiler. Jeg har et notat fra 60'erne, da jeg kom meget hos min familie på Fyn, om en personbil i denne serie. Det er meget usædvanligt at denne serie er til personbiler, i langt de fleste kredse var denne serie til lastbiler gule plader.
OA 78.0xx busser gule plader.
OA 79.0xx busser sorte plader.
OA 79.2xx må så være taxier.
OA 79.4xx her har jeg to natater, OA 79.401 (noteret som Austin ambulance) og OA 79.409 (bare noteret som Mercedes W120) men det må formentlig være en ambulanceserie.
OA 80.0xx påhængsvogne gule plader. Her kendes eet nummer OA 80.063.
OA 82xxx traktorer grønne plader. Her kendes en lang række numre, højeste er OA 82597. Her på siden er rapporteret en observation af grøn traktorplade OA 80548, men det er formentlig er fejlobservation.

Så mangler jeg kun papegøjeserien, lastbiler sorte plader, traktorer sorte plader og påhængsvogne sorte plader.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske taxiserier

Indlægaf TT » man 25.09.2017 21:02

Hvis man undrer sig lidt over denne næsten uendelige mængde af underserier - og så endda disse meget små parallelle serier kun for køretøjer drevet af diesel, gas, el eller andre drivmidler ud over benzin, så må man forestille sig at datidens motorregister var arrangeret i kartotekskort. Kortene skulle frem når der skulle betales vægtafgift eller (for nogle køretøjsarter, især erhvervskøretøjer) indkaldes til periodisk syn. Det var derfor hensigtsmæssigt at enhver gruppe af køretøjer som var omfattet af samme regler, lå i rækkefølge i kartoteket. Man kunne naturligvis godt lægge nr. XX.400 i den ene kasse og XX.401 i den anden, hvis de var forskellige typer, men så ville det være besværligt at bestille og genbestille nummerplader. Da antallet af dieseldrevne køretøjer blev stærkt forøget i løbet af de kun ca. 10 år, systemet var i drift, blev det alligevel nogen steder nødvendigt at finde ekstra serier til nogle af typerne. Omfanget af underserier for dieselkøretøjer bliver nok aldrig bare tilnærmelsesvis fuldstændigt, men der ligger sikkert billedmaterialer rundt omkring som man kan håbe ikke bliver destrueret.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Københavnske taxiserier

Indlægaf CSJ » tirs 26.09.2017 10:42

TT skrev:Da antallet af dieseldrevne køretøjer blev stærkt forøget i løbet af de kun ca. 10 år, systemet var i drift, blev det alligevel nogen steder nødvendigt at finde ekstra serier til nogle af typerne.

Et af de mest ekstreme eksempler på dette er at Vejle havde ikke mindre end fire adskilte grønne traktorserier. Man startede med serien 83000-83999, som var den serie de fleste kredse anvendte til grønne traktorplader. I nogle kredse var denne serie på 1500 numre og gik til 84499, hvorefter de sorte traktorplader startede ved 84.500, men i Vejle var den på kun 1000 numre, og de sorte traktorplader startede ved 84.000.
Da de første 1000 numre var brugt omkr. 1962 tog man en ny serie fra 82xxx-serien (den sorte anhængerserie) fra og med 82600. De sorte anhængerplader fik til gengæld så opbrugt denne serie og måtte tilsynelanende gå videre ind i 81.9xx-serien.
De grønne traktorplader fik opbrugt den nye 400-numres serie omkr. 1964, og fik derefter endnu en ny serie fra den sorte traktorserie, fra og med 84500.
Endelig blev denne serie også opbrugt omkr. 1966/67, hvorefter man tog endnu en ny serie i brug i 80xxx-serien (den sorte busserie) fra og med 80300, og også denne serie blev næsten brugt helt op, idet højeste kendte nummer er YP 80978.
Det giver i alt sammenlagt knapt 2600 grønne diesel traktornumre i Vejle. Man havde i Vejle to bogstavkombinationer til rådighed og kunne have valgt at gå videre ind i YR med traktornumrene, men valgte i stedet denne lappeløsning. Højeste kendte grønne benzin traktornummer i Vejle er YP 72518, hvilket giver nogenlunde det samme antal.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske taxiserier

Indlægaf CSJ » tirs 17.10.2017 19:44

TT skrev:Omfanget af underserier for dieselkøretøjer bliver nok aldrig bare tilnærmelsesvis fuldstændigt, men der ligger sikkert billedmaterialer rundt omkring som man kan håbe ikke bliver destrueret.

Hver kreds har formentlig som udgangspunkt haft 11 dieselserier: privatbiler, personbiler til erhvervsmæssigt formål, papegøjeplader, lastbiler sorte plader, lastbiler gule plader, anhængere gule plader, anhængere sorte plader, busser gule plader, busser sorte plader, traktorer grønne plader og traktorer sorte plader. Nogle kredse har haft flere underserier (eksempelvis taxier og ambulancer hver sin serie, lastbiler gule plader med synspligt egen serie), mens enkelte kredse har haft nogle af de 11 serier slået sammen til færre serier. Jeg kender i alt de 655 af disse serier.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)


Tilbage til Lokale nummerserier 1958-1968