Københavnske underserier

Spørgsmål og diskussioner om historiske danske nummerplader, dansk nummerpladehistorie, historiske køretøjers nummerplader og emaljeplader

Københavnske underserier

Indlægaf CSJ » fre 07.05.2010 13:06

Her er til orientering for Motorhistorisk Samråd hvad jeg har kendskab til af københavnske underserier under eet-bogstav systemet. Nogle af serierne figurerer i de officielle lister (Hvem-hvad-hvor 1952), andre har jeg kun kendskab til udfra personlige observationer og erfaringer.

900-1599 Taxier (drosker)
denne serie optræder i de officielle lister, og der kendes en del eksempler. Men det nummer der indgår i filmtitlen »Taxa K1640 efterlyses« ligger lidt udenfor virkelighedens serie.

8000-8089 KS-busser
8090-8099 KS-arbejdskøretøjer o. l.
disse serier har jeg kun kendskab til fra personlige obserevationer, jeg kender en række eksempler, og K8041 er genudstedt som historisk nummer til en Triangel.

8900-ca.8929 Politiet havde tilsyneladende en sammenhængerde underserie. Der er en række eksermpler i Bilhist. Tidsskrift 124 fra 1996.

13·815, 13·873, 13·888
disse numre var prøvenumre (bog om Hærvejens Buslinier, Veteran Tidende 348 s.11, bog om Østsjællands Jernbane), men jeg ved ikke om der var tale om en systematisk sammenhængende prøveserie. K 13·826 (des.50) er observeret som alm. nummer på en Opel Rekord/Olympia i 1966.

23·000-23·699 Udenlandske gesandters vogne
denne serie optræder i de officielle lister, men 23·052, 23·102 og 23·310 er prøvenumre (Veteran Tidende 298, s.22 og 345 s.11). K 23·519 er udstedt som historisk nr.

24·400-24·599 Busser i fast rute (gule plader eller rødt cirkelrundt skilt)
denne serie optræder i de officielle lister, og jeg har en række eksempler.

24·600-24·699 Store taxaer (såkaldte luksusvogne)
denne serie optræder i de officielle lister, men K 24 657 (des.21) er et motorcykelnummer (Motor 2004, 3, s.98).

24·700-24·899 KS-busser
her har jeg et par eksempler udfra personlige observationer.
desuden forekommer der flere motorcykelnumre indenfor serien 23·000-27·999.

27·000-29·999
numre indenfor denne serie forekommer fortrinsvis til last- og varevogne.
Eksempler: K 28·313 (sorte pl. des.50) De Soto lastbil som kører endnu. K 28.598 The Motor Shop's Ford A som også kører endnu. K 28 647 (des. 21, kvadr) Ford A, udstedt som hist. nr.
K 28·448 (des.30) er udstedt som historisk nr. til en Ford V8 Cabriolet.

30·000-30·199 Turistbusser
denne serie optræder i de officielle lister, og jeg har en lang række eksempler.

30·200-30·699 Udlejningsvogne
denne serie optræder i de officielle lister. I filmen »I kongens klæ'r« optræder K 30·622, og denne bil skal også forestille at være en udlejningsvogn i filmen, så dette nummer ser umiddelbart ud til at være ægte.

30·500 (?)-31·999 Taxaer (lillebiler)
denne serie optræder i Hvem-hvad-hvor, men den overlapper ovenstående serie. Jeg har flere eksempler indenfor serien 31·000-31·999.

32·300-32·359 KS-busser
32·360-32·399 KS-arbejdskøretøjer o. l.
Jeg har flere eksempler udfra personlige observationer.

32·400-37·999
numre indenfor denne serie forekommer især til last- og varevogne, men der er dog også personbiler imellem.

38·000-38·849 Faste prøveplader til biler
38·850-38·999 Faste prøveplader til motorcykler
39·000-39·399 Løse prøveplader til biler
disse prøveserier optræder i de officielle lister, og jeg har en lang række eksempler, bl. a. FDM's prøveplade K 38.448 som kører endnu.
K 38·110 (des.50) er udstedt som historisk nummer til en MG.

39·600-39·999 Grænseplader
denne serie optræder i de officielle lister med serien 39·800-39·999 til grænseplader, men Teknisk Museum i Helsingør har i sin samling en grænseplade K 39·679.

40 000-49 999 Motorcykler
indenfor denne serie har jeg en lang række eksempler udfra personlige observationer, både originale og historiske.

50·000-59·999
igen en serie som fortrinsvis forekommer på last- og varevogne. Jeg har en lang række eksempler, både i des.30 og i des 50. både sorte og gule plader. Enkelte numre er udstedt som historiske til personbiler.

60 000-69 999 Knallerter
denne serie optræder i de officielle lister, men jeg jeg ikke eet eneste eksempel, men de særlige knallertplader fik også kun en meget kort levetid.

70 000-71 999 Motorcykler
72·000-72·999 muligvis visse offentlige myndigheders køretøjer
73 000-79 999 Motorcykler
Jeg har en række eksempler på motorcykelnumre udfra personlige observationer, og indenfor 72·000-serien K72·289 (des.30) Humber Pullman tjestevogn for tolddirektør, K 72·417 ambulance, og K 72·555 (des.30) Politiens Volvo bus.
K 72 361 og K 72·597 er udstedt som historiske til hhv. en NSU motorcykel og en DKW personbil.

90 000-99 999 Motorcykler
igen en serie hvor jeg har en lang række eksempler udfra personlige observationer, både originale og historiske.

110·000-110·999 Grænseplader (rødt K)
denne serie optræder i de officielle lister som 'numre til dansk-amerikanere', men det er nok bare alm. grænseplader. Udtrykket skyldes nok at man fortrinsvis kendte disse nummerplader fra dansk-amerikanere på besøg i deres gamle land.
K 110·237, K 110·243, K 110·387 og K 110·957 er udstedt som historiske til hhv. to Chevrolet Bel Air, Morris Minor 1000 og Austin-Healey.

130.000-149.999 grænseplader (rødt K, des.58)
denne serie anvendtes efter 1.4.1958 og frem til ca. 1963.
Carsten
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 1977
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske underserier

Indlægaf TT » fre 07.05.2010 22:28

Jeg tror ikke listen i Hvem Hvad Hvor på nogen måde er officiel - snarere baseret på observationer i det københavnske bybillede. Det tyder hjemmelavede betegnelser som "numre for dansk-amerikanere" på - ligesom også nummerserien for diplomater er blevet for bred.

Sådanne falske generaliseringer møder jeg ofte i spørgsmål eller ser på diverse fora. Således opfattedes en overgang nummerplader med H som "reserveret til hyrevogne", og nummerplader med DT opfattes som "reserveret til amerikanerbiler" eller "reserveret til import fra lande uden for EU". Man fokuserer på eksemplet, men glemmer modeksemplet.

Der er et ret stort potentiale for at sammenstille numre set i diverse billedmateriale til nogle lister der er brugbare for MhS. Det gælder dels fordelingen af numre på køretøjsarter i København, men også placering af numre på registreringsområder inden for den enkelte politikreds i provinsen.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3190
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Københavnske underserier

Indlægaf dykker5502 » lør 08.05.2010 07:47

Hej Carsten,

1000 tak. Jeg vil tage dem med til Erik Mieth næste gang jeg skal på "kursus" og sammenholde din liste med hans liste over de numre der er uddelt. I hans liste kan man se om et givet nummer er uddelt på basis af dokumentation eller blot tildelt.

Vi skal klart prøve at indrette tildelingen af historiske plader efter de faktiske historiske forhold, men myndighederne har jo gjort det svært for os fordi Rigspolitichefen og Rigsarkivaren en gang er blevet enige om, at uddeling afnummerplader er et rent internt politianliggende uden (historisk) interesse for borgerne, så Rigspolitichefen har fået lov til at kassere disse arkivalier (sammen med en række andre reelt interne arkivalier).

Det var egentlig en god ide at poste dine observationer her frem for bare at sende en mail.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1084
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: Københavnske underserier

Indlægaf perhag » lør 08.05.2010 12:18

dykker5502 skrev: Jeg vil tage dem med til Erik Mieth næste gang jeg skal på "kursus" og sammenholde din liste med hans liste over de numre der er uddelt. I hans liste kan man se om et givet nummer er uddelt på basis af dokumentation eller blot tildelt.


Listen med uddelte historiske plader er ret vigtig at sikre og gerne lægges på nettet. Helst med navn og adresse på veteranbilejerne, hvis Registertilsynet accepterer det. I Sverige er bilregister, folkeregister og skatteregister offentligt tilgængelige, mens Forbudsdanmark holder det meste skjult.

Danmarks Statistik har vist sikret sig information om alle registreringer siden 1992, så den nyere del af registreringshistorien er endnu ikke gået tabt, men medmindre en vaks ansat ved Politiet har tilegnet sig og gemt oplysningerne fra CMR 1966-1992 må den del af kulturarven anses som tabt.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 572
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Københavnske underserier

Indlægaf TT » lør 08.05.2010 12:28

K 63·000-serien, som var tiltænkt knallerter, er helt eller delvis blevet brugt på vare- og lastvogne (gule plader).
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3190
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Københavnske underserier

Indlægaf TT » lør 08.05.2010 12:42

Den københavnske taxi-serie som startede ved K 900 fandtes allerede i 1919. I Automobil-Eiernes Bog tilhører K 900-1334 og K 1550-1599 vognmænd eller Taxamotorkompagniet direkte. K 1335-1499 findes ikke, mens numre i serien K 1500-1549 faktisk ikke tilhører vognmænd. Der var på dette tidspunkt altså et hul i taxiserien på 50 numre.

Der er i øvrigt en del motorcykler i K 26·000-serien (K 26·293, K 26·300, K 26·444 - sidstnævnte kører endnu).
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3190
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Københavnske underserier

Indlægaf dykker5502 » tirs 11.05.2010 22:34

Per,
den liste indeholder ikke oplysninger om ejer - kun registreringsnummer 1. reg. dato (ifølge dok), Bilmærke og Model.

Du kan være helt sikker på at den ikke må komme på nettet - især ikke hvis den indeholder persondata (hvad den ikke gør lige nu).

Engang kunne man også se oplysninger om skattebetalinger og indtægter på Kæmnerkontoret ("Rådhuset"). Jeg tror det forsvandt ved komunalreformen i 1971.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1084
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: Københavnske underserier

Indlægaf CSJ » søn 03.10.2010 17:47

Her er det første af mig kendte københavnske mc-papegøjenummer (i en af mine bekendtes samling - en af dem vi traf i Nyvang i dag). Samme bekendte har oplyst at der også har været gule 6-cifrede numre i København, ifølge dette link:
http://www.trucknostalgi.dk/206/
Vedhæftede filer
K78838.jpg
K78838.jpg (149.1 KiB) Vist 1056 gange
Carsten
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 1977
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske underserier

Indlægaf TT » søn 03.10.2010 18:04

A 130·024 på gul plade kunne jeg finde på den side du linker til.

I øvrigt en spændende side med mange billeder, ser det ud til.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3190
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Københavnske underserier

Indlægaf CSJ » man 04.10.2010 18:56

De fleste af vognmand J. Werner Nielsens biler havde K-numre, men et par enkelte havde A-numre (A 83·967 og A 130·024), og allerede dengang automatisk tlf.nummer 945336. Det kunne tyde på at han har haft en filial i Københavns omegn, og ifølge en gammel telefonbog tyder 94-tfl.nummer på Herlev. A 83·967 er et Nordre birk-nummer, hvilket stemmer overens med Herlev.
Mange af numrene indenfor serien 120·000-129·999 kan henføres til Frederiksberg, så måske skulle vi operere med den teori at Nordre Birk havde endnu er serie som startede ved 130·000.
Carsten
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 1977
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Københavnske underserier

Indlægaf CSJ » fre 10.03.2017 17:23

Ifølge de lister i Hvem Hvad Hvor som jeg har haft adgang til har der været lidt usikkerhed om fordelingen af serierne til lillebiler og udlejningsvogne indenfor serien K 30·200-31·999. Usikkerheden gælder de sidste hundreder af numre indenfor K 30·xxx.
På en Bo Bojesen-tegning i Hvem Hvad Hvor fra 1957 ses en bil K 30·715, som skal forestille at være en udlejningsvogn. Man kan selvfølgelig ikke bruge en vittighedstegning som historisk dokumentation, selvom Bo Bojesen var relativt historisk korrekt når han tegnede nummerplader.
Men nu er der på facebook fremkommet fotodokumentation i form af denne udlejningsvogn K 30·948.
Måske har man på et tidspunkt justeret serierne.
Vedhæftede filer
K30948 (20).jpg
K30948 (20).jpg (65.7 KiB) Vist 217 gange
Carsten
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 1977
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)


Tilbage til Historiske danske nummerplader og dansk nummerpladehistorie