Jeg er ikke klar over hvornår man overgik til landsdækkende registrering i Grønland. I 2008 blev skriften udskiftet ligesom i Danmark, men den nuværende landsdækkende GL-serie blev vistnok først indført senere. Også serien for snescootere GS er kommet senere. Som det seneste er der kommet en UA-serie for køretøjer i lufthavne.
.
Da der vedblev at komme nye serier når de gamle blev opbrugt, bliver det svært at lave en fuldstændig liste.
Distrikterne var med de sorte plader muligvis følgende. Nummerrækkefølgen fik i Vestgrønland fra syd mod nord, og derefter det enlige distrikt i Østgrønland.
01 Nanortalik
02 Qaqortoq (Julianehåb)
03 Narsaq
04 Narsarsuaq
05 Paamiut (Frederikshåb)
06 Nuuk (Godthåb)
07 Maniitsoq (Sukkertoppen)
08 Sisimiut (Holsteinsborg)
09 Aasiaat (Egedesminde)
10 Qasigiannnguit (Christianshåb)
11 Ilulissat (Jakobshavn)
12 Qullissat
13 Qeqertarsuaq (Godhavn)
14 Uummannaq
15 Upernavik
16 Tasiilaq
Senere udgik 04 Narsarsuaq og 12 Qullissat og følgende kom til:
Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)
Pituffik (Thule Air Base)
Qaanaq (Thule)
Ittoqqortoormiit (Scoresbysund)
Kangerlussuaq menes at have haft 40, mens jeg ikke kender til de øvrige. De har som følge af stedlige forhold ikke nødvendigvis alle haft registrering af motorkøretøjer.
Mange koder er blevet tildelt igennem tidens løb. De fleste distrikter fik på et tidspunkt reserveret den oprindelige kode plus 20. Det er ikke sikkert de alle steder kom i brug, og nogen koder kan være taget i brug andre steder. Nogle af distrikterne under nr. 10 fik også den oprindelige kode × 10.
Nuuk fik generelt koderne i 60’erne plus formentlig 46 – og formentlig adskilligt flere.
Sisimiut fik formentlig de fleste koder i 80’erne.
Men fordelingen bliver hurtigt gætterier, da der ikke findes nogen officiel liste.
Tråden vil blive flyttet til "Nordiske nummerplader".