Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Spørgsmål og diskussioner om islandske nummerplader

Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf Kardanaxel » ons 10.11.2010 09:59

Hej

Forleden hørte jeg et par stykker tale om R plader som først kommer med type 5, diskussionen gik på at der va udleveret en historisk R plade med vante, men de 2 debattører tate om at R oprindelig var afsat til Island der jo var en del af DK på et tidspunkt.

Så er det mit sørgsmål hvilke nummerplader benyttede Island under den danske administation.

mvh

Henrik
Kardanaxel
Medlem
 
Indlæg: 123
Tilmeldt: tirs 02.12.2008 14:42
Geografisk sted: Rødby

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf Hans-Henrik Landsvig » ons 10.11.2010 11:22

Mit gamle eksemplar af Registration Plates of the World siger, at Island fra 1911 til 1937 havde hvide plader med sort skrift. Bogstaverne var Hf for Hafnarfjörður og Re for Reykjavik. Derefter et nummer.

Der er ingen illustration af disse gamle plader.

Island var mere selvstændigt end Færøerne og Grønland, selv om det – med Den Store Danske Encyklopædis ord – var ”under dansk herredømme” frem til 1918, hvor landet officielt blev selvstændigt.

Det var herefter kun kongen, vi havde til fælles. Det blev betegnet som en personalunion. Jeg har aldrig hørt ordet rigsfællesskab i den sammenhæng.

I 1944 blev Island en republik.

Men spøjst er det da, at R først kom på de danske nummerplader så sent som i 1950.

Uanset, om R fra 1903 har været afsat til Island eller ej, havde der vel ikke været noget problem i at bruge det famøse bogstav i 1920, hvor fire nye amter i Sønderjylland måtte deles om tre bogstaver. Hvis man i øvrigt fulgte logikken med F til Færøerne og G til Grønland, havde man vel også afsat I eller J til Island og fundet et andet bogstav til bornholmerne.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik
Hans-Henrik Landsvig
Medlem
 
Indlæg: 23
Tilmeldt: tirs 18.11.2008 14:27

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf Jesper Bering » ons 10.11.2010 12:31

Kære Henrik,

Der er visse oplysninger her - men ikke mange: http://en.wikipedia.org/wiki/Vehicle_re ... of_Iceland

hilsen Jesper
Jesper Bering, Alstedvej 26, Alsted, 4173 Fjenneslev, 57-60 80 12, j(snabela)b48(punktum)dk
Brugeravatar
Jesper Bering
Medlem
 
Indlæg: 305
Tilmeldt: søn 09.11.2008 20:53

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf sorensen » ons 10.11.2010 14:16

Se under Island i denne tråd: http://nrpl.dk/forum/viewtopic.php?f=5&t=14
sorensen
Medlem
 
Indlæg: 66
Tilmeldt: fre 01.08.2008 10:50

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf CSJ » ons 10.11.2010 17:40

Der var enkelte nye og interessante oplysninger om islandske kendingsbogstaver på siden Registration Plates of Iceland, som jeg ikke havde forvejen. Jeg var selv på Island i 80'erne, mens man stadig anvendte de sorte lokale nummerplader, og dengang fandt jeg ud af alle kendingsbogstaverne. Som i Danmark, Tyskland og Østrig har registreringsområderne været dels byer og dels landkredse (sysler), jeg kendte bogstaverne for de tre byer i Eyjafjarðarsýsla: A - Akureyri, F - Siglufjörður og Ó - Ólafsfjörður, men jeg var ikke klar over at syslet udenfor disse tre byer også havde A.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf TT » ons 10.11.2010 21:01

Da Danmark fik nummerplader i 1903 var der helt sikkert ikke tænkt på hverken Færøerne, Grønland eller Island - endsige de Dansk-Vestindiske Øer. Alene det faktum at danske grænseplader i 1910'erne anvendte bogstavet G viser at der ikke har været reserveret nogen bogstaver til de oversøiske områder på dette tidspunkt. I 1931 fik Færøerne nummerplader, og de fik heller ikke bogstavet F, men nummerplader helt uden bogstav, kun med politihånd. Registration plates of the World nævner at R står i den oprindelige danske amtsliste som reserveret Reykjavik og Island. Dette er beviseligt forkert. Den oprindelige danske liste findes gengivet her på siden under dokumenter. På intet tidspunkt i den danske lovgivning (som jeg har set) nævnes R som reserveret hverken Island eller Reykjavik.

I mellemtiden (1918) var Island blevet selvstændigt med samme konge som Danmark - den såkaldte personalunion, men et rigsfællesskab som det nuværende mellem Danmark, Færøerne og Grønland kan det ikke siges at være. Der blev indgået en bilateral traktat om at Island kunne anvende den danske udenrigstjeneste og højesteret mv. I 1944 opsagde Island personalunionen og blev en republik.

Island havde fra starten sine egne nummerplader. De første nummerplader havde en forkortelse på to bogstaver af købstadens eller syslets navn. Forkortelserne er så vidt jeg ikke kendt allesammen. Reykjavik havde RE (og altså ikke R). Eksempler kan ses her: RA. 6 og AR. 88. Islands to bogstaver forhindrede at køretøjer i Danmark og Island kunne have samme nummer.

I 1937 fik Island nyt system. Hver syssel eller købstad havde nu blot et enkelt bogstav som angav købstad eller syssel og et løbenummer. Bogstavet og tallet var adskilt af en streg. Konstruktionen lignede den daværende danske (inkl farvesammensætningen), men der var ingen vante på pladen. Bogstavet havde fuld højde og tallenes design var inspireret af de danske, men de var ikke ens. Se eksempel her: X-78. Reykjavik havde bogstavet R, og det er måske denne plade som er blevet blandet sammen med danske vanteplader med R. Mange af bogstaverne var de samme i Danmark og Island, så det samme nummer har i mange tilfælde forekommet i begge lande. At R skulle være reserveret Island på dette tidspunkt, er derfor ligeledes helt utænkeligt.

I 1950 overgik man til de helt til og med 1988 anvendte sorte plader med sølvfarvet kant og skrift på sort baggrund. Mens 1937-designet havde dansk forbillede, var forbilledet for 1950-modellen britisk. Systemet må have været helt det samme som 1937-1950. Se eksempel her: G 543.

De danske vanteplader med R stammer fra en forproduktion af nummerplader med bogstavet R, som blev udleveret fra 1. juli 1950 - samtidig med at vantepladerne udgik (efterhånden som lagrene i de enkelte registreringsområder var opbrugt). Når (nogle af) de første R-nummerplader blev af vantetypen skyldes det antagelig at der til 1. juli 1950 skulle produceres mange nye nummerplader (gule plader både til bil, motorcykel og anhænger, grønne traktorplader og løse prøveskilte med rødt bogstav). R-nummerpladerne må have været de første af de nye nummerpladetyper der blev lavet, og de må være lavet før produktionsanlægget blev omstillet til de nye vanteløse plader. Det kan bevises med billeder fra Skanderborg Amt at de har kørt der fra 1950 (og altså ikke på Vulkanøen).
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf CSJ » tors 11.11.2010 17:09

Det er værd at bemærke at Í og Ó i system 1950 havde en lille accent, da Ísafjörður og Ólafsfjörður staves med accent.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2816
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Islandske nummerplader under Dansk rigsfællesskab

Indlægaf TT » tors 11.11.2010 23:03

CSJ skrev:Det er værd at bemærke at Í og Ó i system 1950 havde en lille accent, da Ísafjörður og Ólafsfjörður staves med accent.


Og man brugte Ø selv om islandsk har Ö. Måske var Ö for let at forveksle med Ó.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3921
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København


Tilbage til Islandske nummerplader