Side 1 af 2

Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: man 29.06.2009 08:20
af TT
Visningen af højeste observerede numre er suspenderet indtil brugerne har fundet en løsning på hvordan vi undgår at deres manglende evne til at aflæse og huske en nummerplade korrekt ødelægger indtastningsfunktionen.

Administrativt besværlige løsninger, fx med særlige autorisationer til observatører, er udelukket.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: man 29.06.2009 11:03
af Jesper Bering
Kære Thomas,

Det er vist ikke så enkelt at finde en god løsning på. Omhu er meget vanskelig at lære - det er i hovedsagen noget man er født med eller ikke er født med, eller er blevet præget til tidligt i barndommen.

Måske kunne man bede brugerne om selv at verificere nummeret på Biltorvet eller hvad det er det hedder, og indtaste dato for verifikationen? Det vil nok sortere mange af de tilfældige bidragydere fra, men det er måske heller ikke så slemt?

hilsen Jesper

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: man 29.06.2009 11:41
af mclc
Kære Jesper B

Dit forslag er egentlig godt nok. Problemet er jo bare at det ville give meget lange forsinkelser.

TIl gengæld har jeg et andet forslag: Billede!
Og hvis det så ikke var muligt at tage et billede, kunne man benytte Jespers forslag, så der var to muligheder.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: man 29.06.2009 20:14
af Leth
Har ikke nogen løsning men synes det er en trist udvikling :cry:

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: tirs 30.06.2009 08:23
af oz1cz
Kunne problemet løses således: I stedet for at vise det højest observerede nummer, viser siden de tre højeste observerede numre i hver serie. Hvis en af observationere er meget højere end de to øvrige, vil læsere nok blive skeptisk over for denne observation, og man vil stadig have den nyttige oplysning der ligger i de to andre observationer.

/Claus

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: tirs 30.06.2009 20:42
af perhag
Der er ingen problemer med tråden i forummet her om laveste og højeste numre i ny og gammel skrift. Derfor ville en tilsvarende tråd med højeste observerede numre blandt debatdeltagere være en ret troværdig kontrolliste til den grafisk flottere indtastningsside, som nu er suspenderet.

Hvis fejlobservationer helt skal undgås, må forslaget om billeddokumentation nok følges. Der er næppe nogen bedragere, som gider manipulere fotos i de små detaljer..

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: fre 03.07.2009 09:00
af TT
Tak for forslagene indtil videre. Jeg vil arbejde med en løsning der indebærer en kombination af foreløbige (ubekræftede) numre og bekræftede numre (billede eller opslag). Kom gerne med flere forslag.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: søn 05.07.2009 22:07
af mclc
Kunne det ikke være fint hvis man midlertidigt bare skrev de højeste numre her på forummet?

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: søn 05.07.2009 22:13
af TT
Det kan meget let blive en uoverskuelig og ustruktureret monstertråd, så der skal findes en måde at gøre det på. Antallet af fejlobservationer ville sikkert være mindre end på indtastningssiden, men problemet ville fortsat være der. I planen indgår der at forumet skal bruges.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: ons 08.07.2009 08:23
af Martin62
Jeg er en af dem, der er ked af, at indtastninger af højeste numre pt er suspenderet.

Imidlertid kan jeg godt forstå, at Thomas har været nødsaget til dette grundet de mange fejl indtastninger, der sker.

Udover de allerede nævnte forslag til, hvordan man kan komme dette til livs, kunne jeg godt tænke mig, at alle brugere
fik tildelt et bruger-id og password. Dette eliminerer de gate-chrashers, der kommer ind på siden og bevidst indtaster
observationer, fordi de synes det er sjovt.

Utroligt at folk kan være så dumme.

Martin

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: ons 08.07.2009 09:33
af TT
Godtroende personer er et større problem end ondsindede personer. De "ondsindende" observationer er som regel åbenlyst forkerte, og der er meget ofte kendetegn ved indtastningerne der gør at man kan se de er forkerte. De "godtroende" kan i mange tilfælde ikke umiddelbart afvises, hvorfor de spærrer for indtastningen i flere uger, og i mellemtiden kommer der en ny "godtroende" fejlobservation et nyt nummer der så fornyer problemet. Sådan er det p.t. foregået i længere perioder.

En selvstændig brugerordning til indtastning af højeste nummer kommer ikke på tale da det kræver et stort administrationsarbejde. Selv om det vil sortere en del fra, forhindrer det ikke godtroende fejlagtige observationer. Så vil jeg hellere undvære funktionen og bruge tiden på noget andet.

Her i forumet er der allerede en brugerordning der er forholdsvis let at administrere da det er en "færdig pakke". Hvis observationer af højeste numre skal foregå her i forumet, hvordan ønsker I så det skal fungere?

Målet er at der skal være en ny ordning klar om ca. en uge.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: søn 12.07.2009 13:01
af calitto
Hej Thomas


Jeg håber meget, at du finder en løsning, og jeg ville egentlig synes, at kun autoriserede brugere kunne indtaste numre.

Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke har mulighed for at kunne tage billeder af de biler, jeg ser. Det er hårdt nok at skulle have blyant og papir parat, når man som chauffør kører rundt i det danske land. Hvis jeg også skulle have kamera eller mobiltelefon klar, så ville jeg aldrig få registreret nogetsomhelst.
Og jeg savner virkelig at se listerne.

Forresten mangler jeg også rigtig meget købepladerne. Det var skægt at se, hvad der findes, og der er bestemt ingen juridisk grund til, at du ikke skulle have dem liggende.


Mange hilsener
Kirsten

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: søn 12.07.2009 13:33
af TT
Hej Kirsten

Hvis der skal brugerautorisation til, kommer de højeste numre til at være her i forumet da en særlig autorisation til højeste numre er umulig. Det vil samtidig sikre at det kun er "autoriserede" brugere der indtaster numre. Det vil ikke sikre at observationerne er korrekte, men kvaliteten bliver måske bedre.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: tirs 14.07.2009 18:23
af TT
Der bliver lavet en ny afdeling her i forum til observationer af højeste observerede numre. Der bliver et emne pr. nummerserie, dog kan nogle mindre anvendte nummerserier komme til at dele om et forum.

Observationer kan være bekræftede eller ubekræftede. Observationer er ubekræftede medmindre de samtidig eller efterfølgende ledsages af et foto eller bekræftes ved opslag på biltorvet.dk. Alle brugere kan bekræfte observationer. Man kan indtaste alle numre der er højere end det højeste bekræftede nummer.

Observationer der ikke er bekræftet senest en måned efter indtastning, slettes. Bekræftede observationer der er mere end 3 måneder gamle og ikke de sidste 3 måneder har været højeste bekræftede observation, slettes. Der vil således være en historik over højeste observerede numre på 3 måneder.

Observationsfora er et redskab til at holde regnskab med højeste numre - de er ikke til diskussioner. Diskussioner vedrørende højeste observationer er meget velkomne, men skal føres i en tråd under enten "Danske nummerplader" eller "Forum- og site-diskussioner", alt efter hvad der er relevant. Diskussioner i observationsfora flyttes eller - hvis det af tekniske grunde ikke kan lade sig gøre - slettes.

Observationer skal indtastes i et særligt minimalistisk format for at sikre at de er lette for redaktøren at holde regnskab med og samle på opsamlingslister og overføre til hjemmesiden. Såfremt formatet ikke overholdes, vil observationen blive rettet eller forkortet, så det er tilfældet. Bekræftelser skal ligeledes overholde et særligt minimalistisk format.

Observationssiderne kommer i gang hurtigst muligt med de vigtigste først. Hav venligst tålmodighed til den relevante serie dukker op, inden I indtaster noget.

Det ovenstående vil forhåbentlig øge kvaliteten, selv om det vil frasortere både godt og skidt.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: ons 15.07.2009 22:05
af calitto
Det lyder ok - omend lidt kompliceret.
Vil det sige, at du laver en visningsside, hvor man kan se alle de højeste numre - og såkan man her i forummet indtaste numre?
Hvad med ønskenumrene - kommer de tilbage igen?

Venlig hilsen
Kirsten

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: ons 15.07.2009 22:23
af TT
Numrene indtastes her i forumet i et særligt afsnit. Jeg håber ikke det bliver alt for kompliceret. Da de fleste nummerserier snart deles i to, må der blive færre observationer pr. nummerserie.

Om numrene overføres til selve hjemmesiden, har jeg ikke taget stilling til, men det er muligt. Det bliver i så fald kun det aktuelle højeste bekræftede nummer.

Måske kommer ønskenummerpladerne igen engang, men det har ikke højeste prioritet, da der er flere andre steder hvor man kan se og rapportere observerede ønskenummerplader.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: fre 17.07.2009 07:33
af LukeTheDuke
Jeg ved ikke om det er mig, men jeg kan ikke skrive på indtastnings forum'et. Er ny bruger (dog læser gennem en del år :) )
Via mit arbejde (et forsikringsselskab) har vi fået tilgang fra SKAT på en del ZY-kombinationer, hvoraf den nyeste er ZY27860, så det er altså ikke en rigtig observation.

Venlig hilsen
Lucas

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: fre 17.07.2009 08:33
af TT
Forumet med højeste observationer åbner snart. Der skal lige skrives en fuldstændig vejledning.

Observationer behøver ikke ske ude i "virkeligheden". En observation fra et system som du beskriver, vil blive regnet som ubrekræftet indtil den dukker op på biltorvet.dk eller lignende offentlig tilgængelig service.

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: fre 17.07.2009 20:56
af Münster
Jeg synes altså, det er lidt snyd. Vi har lige købt ZX 50 408, som vi fik udleveret d. 2. juli. Glad gik jeg ind på siderne her for at indtaste nummeret som det højest observerede blot for at opdage, at siden er suspenderet. Nu er der så åbnet for muligheden igen, men vi er lige akkurat blevet overhalet. Jeg må håbe på bedre held om fem år, når bilen skal skiftes :cry:

Re: Visning af højeste observerede numre er suspenderet

Indlæg: fre 17.07.2009 21:19
af TT
Hvis indtastningen ikke havde været suspsenderet, havde det formentlig heller ikke været det højeste nummer.