Side 1 af 1

Grænsenummerplader

Indlæg: lør 13.07.2019 22:52
af Martin O
Så vidt jeg kan se, er der ikke noget sted at indtaste observationer af grænsenummerplader. De har måske også begrænset interesse, da hvert nummer jo har en meget begrænset levetid. Det kunne dog måske være interessant at kunne følge med i højeste observerede nummer også i denne serie - for der er vel kun én, den femcifrede serie uden bogstaver.

Re: Grænsenummerplader

Indlæg: søn 14.07.2019 10:10
af TT
Det er en serie der ikke observeres så tit, og som ikke lige passer optimalt ind i systemet til højeste numre.

Derudover er der problemet når numrene starter forfra. Det har de historisk har gjort med nogle års mellemrum. Det højeste nummer kan da være 10xxx, men en observatør ser et nummer med 9xxxx og indtaster dette. Så kunne man medtage årstal, men højeste år har muligvis ikke højeste nummer, og årstallet kan ikke direkte ses på DMR.

Så før jeg bruger tid på dette (som egentlig burde bruges på noget andet), så er det nødvendigt at finde ud af hvordan numrene udleveres nu. Jeg har oprettet en tråd til dette.

Der findes lidt over 10.000 grænsenumre på nrpla.de. Jeg opretter en tråd i aktuelle danske nummerplader.

Re: Grænsenummerplader

Indlæg: søn 14.07.2019 21:48
af TT
Grænsenummerplader kan nu indtastes på http://nrpl.dk/plate/submit.php som personbil (EU, rektangulær) med bogstaverne DK og løbenummeret bagefter. Det svarer til løsningen for lufthavnsnummerplader, som foregår ved at benytte typen personbil (neutral, rektangulær) og benytte bogstaverne RF.