Side 1 af 1

Gæsteadgang begrænses

Indlæg: tors 24.05.2018 21:14
af TT
Kære brugere :!:

Som de fleste sikkert ved, træder en ny lovgivning vedrørende personoplysninger i kraft i morgen. Intentionerne hermed er gode, idet vores data ofte bliver misbrugt.

Dette site har ikke noget kommercielt formål og drives ad frivillighedens vej uden omkostninger for brugeren. Der er ingen intentioner om at indsamle personoplysninger, og bevidst videregivelse af oplysninger til tredjemand vil ikke ske. Det vil efter bedste evne blive forsøgt undgået at der sker registrering af personoplysninger, men det juridiske begreb persondata er temmelig bredt og kan efter omstændighederne involvere registreringsnumre.

Lovgivningen er endvidere så kompliceret, og de økonomiske konsekvenser af eventuelle brud kan være så alvorlige, at der indtil videre vil være begrænset adgang til fora hvis man ikke er tilmeldt og logget ind. Det understreges at det er ikke noget jeg ønsker, og det kan tages op til overvejelse senere.