Ny spændende søgemaskine på nettet!

Diskussioner og meddelelser vedrørende nrpl.dk og nrpl.dk forum
Forumregler
Ingen reklamer i indlæg, signatur eller avatar - Ingen injurierende, nedsættende eller racistiske indlæg - Overtrædelse kan medføre sanktioner

Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf Leth » lør 28.06.2014 22:21

Denne er kommet til mit kendskab her til aften - en database der giver mulighed for at søge både i nummerserier og på modeller. Således kan jeg se at der er 3 indregistrerede Rekord E van i DK men bare een Lada 2103 - der ryger et par timers nattesøvn hvis man klikker her! http://nrpla.de/
Mvh Jakob Leth
www.youngtimer.dk
Leth
Medlem
 
Indlæg: 244
Tilmeldt: tors 31.07.2008 12:54
Geografisk sted: Bunkeflostrand, Sverige

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf mbp » søn 29.06.2014 06:51

Fedt fedt fedt =)
Savner dog en søgemulighed på stelnummer derinde.
mbp
Medlem
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: ons 02.01.2013 16:49

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf TT » søn 29.06.2014 10:53

Det er en meget nyttig tjeneste. Desværre står køretøjerne (så vidt jeg kan vurdere) kun opført under deres seneste registreringsnummer, så køretøjer der har fået et nyt nummer, kan ikke findes under det gamle nummer.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3956
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf perhag » søn 29.06.2014 14:36

På mange måder lige den søgetjeneste vi har savnet med mulighederne under avanceret søgning.

Det lader til at være programmeringseksperter i Silkeborg, som enten af idealisme eller som reklame for deres færdigheder har gjort Skats Motorregister søgbart efter flere andre kriterier end Skat, og vigtigst for mig er muligheden for trunkeret søgning ved brug af *.

Manglen overtaget fra Skat med at der kun kan findes noget ved brug af køretøjets nyeste nummerplade ved jeg ikke om kan udbedres programmeringsteknisk. Det er en uge gamle informationer man i øjeblikket kan finde, og det fremgår ikke hvor ofte der vil blive opdateret.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 809
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf CSJ » søn 29.06.2014 14:49

Man kan også se hvor gammel ejeren er!
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf CSJ » søn 29.06.2014 18:36

Det er en mægtig spændende side som man kan bruge timevis på. I løbet af kort tid kan man finde samtlige tilgængelige numre i en bestemt kreds, uden at skulle søge på snesevis eller hundredevis at stelnumre eller registreringsnumre.
Jeg har således fået en del HH-numre, især grønne traktornumre, fra min hjemegn som jeg ikke hidtil havde kendskab til.
Men selvom Køge var en af mine allernærmeste nabokredse, så er det mærkeligt nok en af de ganske få kredse, hvis grønne diesel traktorserie jeg ikke har. Jeg kan endda huske at jeg flere gange i 70'erne kørte rundt på mange små veje omkring Køge i håb om at se en diesel traktor med lokalt nummer et eller andet sted på marken - men forgæves. Og nu viser der sig en masse grønne traktornumre i serien AY70xxx, men mærkeligt nok ikke eet eneste i dieselserien. Så min eneste chance for at få Køges grønne traktorserie vil være hvis jeg engang tilfældigvis finder et gammelt billede af en traktor i denne serie. Alting tyder på at Køge havde traktorserien AY83xxx, men noget bevis har jeg ikke.
Den lille Pandrup kreds har foruden de to kendte bilnumre og det ene kendte traktornummer, og det historisk ukorrekte PV 36.032, et historisk korrekt PV 20.013 (Volkswagen) samt yderligere et par historisk ukorrekte i papegøjeserierne, begge til Volvo PV544, som således har fået et ønskenummer light med reference til bilens PV-betegnelse, men formentlig uden nogen som helst tilknytning til denne lille nordjyske kreds.
Brugeravatar
CSJ
Medlem
 
Indlæg: 2828
Tilmeldt: fre 04.07.2008 14:35
Geografisk sted: AV, AT Roskilde (tdl. HH St. Heddinge)

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf perhag » søn 29.06.2014 19:56

CSJ skrev:Man kan også se hvor gammel ejeren er!


Det betyder nok at vi får travlt med at foretage alle de vigtigste søgninger denne behjertede sjæl har muliggjort. Når en journalist eller en politiker får at vide at cpr-numrene kan tappes fra motorregisteret, vil den frie adgang til også de andre oplysninger i registeret muligvis blive stoppet. Det skete dengang kirkebøgerne blev lagt på nettet. Bare fordi nogle cpr-numre var indskrevet i enkelte kirkebøger blev alle nyere kirkebøger fjernet fra nettet indtil de manuelt var gennemgået og havde fået fjernet alle spor af cpr-numre.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 809
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf mbp » søn 29.06.2014 21:39

Nu har nrpla.de lavet en fin side, men flere søgemuligheder end normalt.
Men hvorfor har hidtidige nummerplade sider begrænset de informationerne man kan få vist på deres sider?
Og kan man få adgang til flere informationer end dem nrpl.de har i deres system?
Og hvis man gerne vil lave en side, med så mange oplysninger tilgængeligt som muligt, hvem skal man så have kontakt til? Er det motorregistret hos Skat der giver adgang til databasen?
mbp
Medlem
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: ons 02.01.2013 16:49

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf HTB » man 30.06.2014 17:54

Fantastisk søgemaskine!

Selv min elskede gamle Renault 16 som døde af rust og mæt af dage i 1998 kan søges frem. Og jeg kan endda læse, at jeg er en mand og er født i 1964!
Men. Er der nogen der ved om det er muligt at få HELE listen med et givent bilmærke frem, og ikke kun de første 100 ?
MVH HTB
HTB
Medlem
 
Indlæg: 32
Tilmeldt: fre 29.07.2011 18:51
Geografisk sted: DP Ringkøbing

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf Kameli » man 30.06.2014 23:50

Hej med jer, og tak for interessen :)

Jeg har vist skrevet e-mails med et par af jer, men vi tager den herinde også.
Det er helt overvældende at der har været så stor interesse for vores lille projekt - Super fedt.
Lidt svar på tiltale i rækkefølge herunder :)

Der er lagt ind så man kan søge på stelnummer i den avancerede søgning, og selvom det ikke står der endnu er der ændret lidt, man kan bruge spørgsmålstegn (?) til at indikere et enkelt tegn man ikke kender, og stjerne (*) til at indikere en ukendt række af tegn man ikke kender.
Personligt er jeg lidt Saab interesseret så jeg kiggede på hvor mange 9-3 Viggen der var i Danmark, ud fra at der er kendetegn i stelnummeret for dette. Det blev til: YS3DP??G*

Det er korrekt at vi kun har det seneste registreringsnummer, og det vil vi også kun have på den avancerede søgning.
I den normale søgning forventer jeg dog at vi laver en løsning så vi søger mindst lige så godt som trafikstyrelsens til synsrapporter :)

Siden er vel lavet lidt "Fordi vi kan", og så fordi at vi havde en minimal tilgang til det :) Som man kan se på vores hjemmeside har vi lavet et projekt for SUVO Antirust, og i den forbindelse var det nødvendigt at de kunne slå bilers data op. Og erfaringen var jo desværre at de eksisterende offentlige løsninger havde det med at have nedetid i kortere og længere perioder.
Så tilgangen blev, at vi måtte kunne lave noget der var bedre. Og det blev så gjort.
Biproduktet var jo at vi havde en fantastisk dejlig mængde data at lege med. Og igen i kraft af de dårlige erfaringer med de eksisterende løsninger, så kunne vi da lave det typiske nummerplade/synsrapport opslag. Den er noget hurtigere end de andre, men blev aldrig promoveret og kunne heller ikke rigtig noget som de andre ikke kunne (Udover at se ejerens alder og køn, hvilket de andre kan hvis der er gæld i bilen via bilbogen).
Så lavede vi et par startskud på den avancerede søgning, men fik aldrig lagt den online... Så gik der et års tid, så var der nogen på bilgalleri der forespurgte muligheden for at finde en bil de kun kunne noget af nummerpladen på - Og da nogen skrev at det ikke var muligt var jeg jo næsten nødt til at bevise at det var det. Så det kom online dagen efter :)
Hvis det kunne skabe noget positiv omtale, ordrer i firmaet eller reklameindtægter så er det selvfølgelig skønt :) Men udgangspunktet var blot "Fordi vi kan".

Ang. Fødselsdato burde det ikke give problemer, det er jo ikke værre end at du taster bilen ind i bilbogen eller på DMR og får de oplysninger, forsikringsselskab og meget mere :) Det er ikke oplysninger som man ikke kan finde på normal vis i hvert fald.

Grunden til at de andre sider ikke kan noget af det vi kan, er ganske simpelt fordi at det eneste de gør er at hente data fra trafikstyrelsen eller måske DMR, og fremvise den præcis som man selv kunne have gjort, der er ikke andre, der af hvad jeg ved, selv ligger inde med data udover hvad de evt. Cacher.
I min smålighed ( ;) ) har det været kantende til generende at se hvor meget "omtale" nogen kunne få på at lave en frontend til trafikstyrelsens synsopslag :) Nogen har udviklet sig lidt og viser mere data og gør det selvfølgelig nemmere for brugeren at se alle bilens informationer via klik på en side i stedet for opslag på flere, men i starten var det jo blot trafikstyrelsens hjemmeside med andet design og langsommere adgang - Så hvordan de "Vandt" den forstår jeg lige knap :)
Ang. Oplysninger så viser vi vist det meste af det der er relevant. Af hvad jeg lige ved hurtig gennemgang kunne finde kan vi tilføje til som:
    Køretøjets anvendelse (Privat personkørsel, eksempelvis)
    Registreringsnummeret udløb
    Totalvægt
    Egenvægt
    Teknisk totalvægt
    Antal aksler
    Største akseltryk
    Tilladte tilkobling med/uden bremser
    Partikelfilter
    Antal siddepladser
    Euronorm
    Antal cylindere
    Slagvolumen
    Effekt
    Km/L
    Start/Slut på evt. Leasingperiode
.. Noget varierende fra bil til bil om oplysningerne er der, så de ældre biler har ikke så meget data.
Så hvis man vil have mere, så skal man klikke sig ind på DMR med registrerings-/stelnummeret.

Vi kan godt vise mere end 100 resultater, men startede med at sætte grænsen der - For at sætte en grænse et eller andet sted :)
Så kan man, hvis man er desperat, ændre nummerpladesøgningen med 100's interval ;)
Jeg skal overveje om vi tilføjer en "Vis 1.000" knap eller lignende. Har du noget konkret i forhold til hvor mange du gerne vil se?

Listen bliver opdateret en gang i ugen, og som vi kunne se i dag er det en noget langsommelig proces :) Det var dog en lille fejl der gjorde at det gav nedetid, normalt vil det ske i baggrunden, om natten og uden at man mærker det på hjemmesiden.

Endnu engang tak for den store interesse, vi prøver at give siden lidt opmærksomhed og få lavet lidt ekstra på de ting folk har forespurgt på.
Hvis der er andre måder at filtrere resultaterne på, eller bare generelle idéer og ønsker der kunne være spændende for jer så sig til :)

- René Jørgensen
Kameli
Medlem
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: man 30.06.2014 21:18

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf perhag » tirs 01.07.2014 00:45

Det som vi især har brug for som nummerpladeentusiaster er at vide om de enkelte numre er EU eller neutrale, rektangulære kvadratiske bagpå eller dobbeltkvadratiske, gule eller hvide, emalje eller refleks, ny eller gammel skrifttype, oprindelig eller erstatningsplade, original eller historisk.

Når ejerens fødselsdag og køn angives er det næppe noget politikerne bryder sig om. F.eks. siger lov om registrering af køretøjer:

’§ 17. Enhver har efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold.
Oplysningerne kan gives om et enkelt køretøj, om alle køretøjer eller
om grupper af køretøjer. Der oplyses ikke om identiteten af et køretøjs ejer
eller bruger eller om skattemæssige forhold.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 809
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf Kameli » tirs 01.07.2014 22:21

Hej igen :)

Det er jeg bange for at vi ikke har data på, jeg kan dog se at vi har på lidt andre kategorier, mht. Om de er registreret til persontransport, varekørsel og en masse andre sjove typer (Noget med "park og have" bl.a. hvis jeg lige husker rigtigt og meget andet).
Størrelse og EU/Ikke EU ser det ikke ud til at der er noget af.
Men ved næste gennemgang skal jeg nok prøve at slå nogen af de biler jeg ved har eksempelvis EU plader op, og se om de har nogen oplysninger der kunne pege i den retning :)

Med køn og fødselsdato vil jeg heller ikke påstå at vi oplyser identitet af ejer, bilbogen har ejers fulde navn hvis der er gæld i bilen. Og det er jo som sådan samme instans vi har data'en fra, så hvis de var kede af den vil jeg gå ud fra at de sørgede for at sortere den fra i første omgang :)
Men vi lader være med at give mulighed for at søge/filtrere på ejers alder, i første omgang ;), der er jo ingen grund til at lægge sig ud med nogen helt unødigt.
Kameli
Medlem
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: man 30.06.2014 21:18

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf mbp » ons 02.07.2014 05:30

Jeg kunne godt tænke mig at man kunne søge på følgende:
Motor størrelse.
Vægt.
Forsikrings selskab.
Afgift størrelse.

Og så savner jeg muligheden for at sortere søgeresultaterne faldende/stigende.
Men ellers er det et rigtig fedt tiltag i har lavet, og det er fedt at i går ud og forsøger at optimere siden.
Så mangler vi bare i lavet en app =)
mbp
Medlem
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: ons 02.01.2013 16:49

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf Kameli » tors 03.07.2014 07:55

Hejsa

Motorstørrelse og vægt sørger jeg for at få på, det har vi på en god del af bilerne :)
Forsikring og afgift kan vi ikke lave søgning på, men på sigt nok godt vise ved den normale søgning (Men det er vel lige knap så spændende?).
Kameli
Medlem
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: man 30.06.2014 21:18

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf PS » fre 11.07.2014 17:11

Ved at skrive Z* og vælge registrerede personbiler får man at vide hvor mange personbiler, der lige nu har en nummerplade som starter med Z. Bogstav Å giver intet svar, men ellers ser bogstaverne sådan ud:

A 702.880
B 69.986
C 73.635
D 90.116
E 79.048
F 73.004
G 83.619
H 85.893
I 75
J 53.704
K 1.402
L 1.355
M 2.149
N 2.616
O 5.674
P 10.431
Q 5
R 27.515
S 51.365
T 74.558
U 78.959
V 101.274
W 79
X 157.513
Y 238.246
Z 252.259
Æ 88
Ø 186
total 2.317.634

Min fornemmelse af at vi er tæt på, at halvdelen af bilerne kører med A* plader er hermed afkræftet. A* udgør lidt under en tredjedel. Der er også ønskeplader, som starter med tal. Dem har jeg ikke søgt på.
PS
Medlem
 
Indlæg: 510
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf mbp » fre 11.07.2014 19:40

Hvorfor er der så få nummerplader der begynder med hhv. I, Q og W?
mbp
Medlem
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: ons 02.01.2013 16:49

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf TT » fre 11.07.2014 20:51

mbp skrev:Hvorfor er der så få nummerplader der begynder med hhv. I, Q og W?

I og Q findes kun på ønskenummerplader. W findes indtil videre kun som andet bogstav. Når systemet engang når dertil, må bogstavet forventes også at komme som første bogstav.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3956
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf mbp » lør 12.07.2014 09:55

Jeg kan se i har fået oplysningerne om vægt og motor størrelser med, kan i lave det så man kan søge på dette?
mbp
Medlem
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: ons 02.01.2013 16:49

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf perhag » lør 12.07.2014 13:48

PS skrev:
Min fornemmelse af at vi er tæt på, at halvdelen af bilerne kører med A* plader er hermed afkræftet. A* udgør lidt under en tredjedel.


Over halvdelen af de biler man overhales af på motorvejene i dagtimerne kan sagtens begynde med A, fordi nyere biler er mere aktive i trafikken end gamle. Dengang jeg første gang noterede nummerplader i København omkring 1970 begyndte langt de fleste med A, som det også snart vil blive tilfældet igen.

For at vende tilbage til søgemaskinens funktion, så er største savn for mig ved søgninger at kunne se mere end 100 resultater. Det er en hjælp at antallet af resultater også brugt ved denne bogstavfordeling fremgår, men i nogle tilfælde ville det være godt at få vist 1000 resultater i stedet for kun 100. Ved mærkesøgning kan man vælge både Citroen og Citroën samt Mercedes Benz og Mercedes-Benz. Ved modeller er det svært at vide om alle undermodellerne kommer med ved at søge på selve modelnavnet.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 809
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Ny spændende søgemaskine på nettet!

Indlægaf PS » lør 12.07.2014 19:04

Avanceret søgning AB600* på registreret personbil giver 60 forekomster. Så langt så godt. Men de er fordelt på 59 forskellige numre. AB60004 optræder i to forekomster, begge Jaguarer, men med forskellige stelnumre, forskellige datoer for første registrering og forskellige ejere ud fra alder. Jeg synes jeg bør melde denne mærkværdighed, når jeg nu har fundet den.

Mvh. Peter S
PS
Medlem
 
Indlæg: 510
Tilmeldt: ons 30.07.2008 20:17
Geografisk sted: København

Næste

Tilbage til Forum- og site-diskussioner