Side 1 af 1

Samling

Indlæg: ons 22.10.2008 17:06
af CSJ
Denne samling købte jeg i Nyvang her i efteråret.

De tre på det ene billede kan jeg ikke umiddelbart identificere med sikkerhed. Alle tre har pånittede bogstaver og tal. DF85129 har visse ligheder med den polske typografi. De to andre har umiskendeligt britisk design, MUU429P er opbygget som et traditionelt britisk nummer system 1963, men den burde ikke være sort med så højt et suffixbogstav, medmindre det er en historisk nummerplade.

Den ungarske må være en grænseplade.

Der er et alm. polsk nummer system 1976 fra Slupsk, LD97983 har wojvodibogstaver fra Lodz, men nummeret er ikke bygget op som et traditionelt polsk nummer. De tre med gule bogstaver og tal har jeg identificeret som polske grænseplader.

De to russiske bogstaver MH svarer til MN. Af russiske oblast kunne det evt. være en forkortelse for Murmansk, eller en af de kombinationer der har været anvendt i Moskva. Eller også kunne den være fra en af de andre Sovjetrepublikker, som nu er selvstændige, evt. fra Minsk i Hviderusland.

PB9333P var ifølge sælgeren også polsk, men jeg har identificeret den til at være fra Plovdiv i Bulgarien.

Re: Samling

Indlæg: ons 22.10.2008 19:45
af TT
DF85129
Den er utvivlsomt polsk fremstillet, men nummeret synes ikke at passe ind i noget polsk system. Nummeret ser imidlertid norsk ud, så der kan være tale om en erstatningsnummerplade for en norsk bil der har mistet en nummerplade i Polen.

NN 31453
Mit bedste bud er en erstatningsnummeplade for en dansk bil i Storbritannien. Det er dog muligt sådanne nummerplader har eksisteret i et land der anvender nummerplader i britisk stil. Jeg vil undersøge sagen.

MUU 429P
Den kan ikke have siddet på en ældre bil end bogstavet angiver. Det er ikke tilladt at have et "nyt" registreringsnummer på en gammel bil. Derimod kan ejeren have sat en sort nummerplade på en bil der egentlig er for ny til at have sorte plader. Det er ikke tilladt, men da ejeren i Storbritannien selv skal købe en nummerplade og sætte på bilen, og der sjældent gribes ind over for uregelmæssigheder, er det ikke en usandsynlig forklaring.

E xxxx MH
MH (MN) er så vidt jeg har kunnet finde ud af, fra Moskva. På en anhænger ville det dog have været Murmansk, men de havde afskårne hjørner forneden.

Z-38669
Ungarsk importplade.