Jeg så i går denne nummerplade på en bil på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning. Jeg mindes ikke før at have set en nummerplade der bare tilnærmelsesvis ligner denne i tegnkombination - og farve. Jeg har en ide om at det kunne være en nordafrikansk plade, men de nordafrikanske lande (Egypten, Morokko mfl.) ser generelt ud til at have et eller flere arabiske tegn på pladerne.
Jeg mener at nummerpladen foran var identisk. Jeg mener ikke der var nogen nummerpladeholder med tekst, som kunne have hjulpet, og som det ses heller intet nationalitetsmærke bag på bilen.
TIl info læser pladen 431K11201. Det sidste 1-tal KAN muligvis være et lignende arabisk tegn ا (alif), men jeg er ret sikker på at det var et 1-tal.
Nogen bud?