Side 1 af 1

Tysk skrift, dansk opstilling

Indlæg: ons 25.03.2015 19:05
af Erik Larsen
En nummerplade driller på Facebook.
Mange mener den er falsk. Jeg mener den er udenlandsk.
Hvad siger I, der er mere udlandskyndige end jeg?

Re: Tysk skrift, dansk opstilling

Indlæg: ons 25.03.2015 20:29
af TT
Falsk. Ingen lande har to bogstaver og fem cifre med FE-skrift og EU-felt. Der er også et dannebrog i bagruden, så det nedsætter yderligere sandsynligheden for at den er udenlandsk. Opslag på Skat viser at køretøjet med det pågældende nummer var en Mercedes V 230, som blev afmeldt 24.6.2014!

Striberne på vejen tyder på at billedet er taget i udlandet. Er det korrekt?

Re: Tysk skrift, dansk opstilling

Indlæg: lør 28.03.2015 14:48
af mikkelhansen
Man har vel før hørt om udenlandske "erstatningsplader"? Altså hvor en dansk nummerplade mistes i landet, og de lokale trafik/køretøjsmyndigheder udsteder så en landespecifik plade (f.eks. med landets flag/EU-skilt og landets normale skrifttype), men med det danske registreringsnummer? Det kunne ligne at ovenstående var sket i Tyskland/Grækenland/andet FE-skrift-land for denne Mercedes. Medmindre det er en decideret showplate, som altså køres med ulovligt i kraft af afmeldingen for et lille år siden.

EDIT: F.eks. som denne lånt fra Olavsplates.com - beskrivelse: This is an official Swedish replacement plate, with police stamp, for a German plate. Both front and rear plates were the same. The stamp reads: POLISMYNDIGHETEN I ÖREBRO LÄN 12. JULI 01. Jeg kunne forestille mig der ville blive udstedt en form for officielt dokument der forklarer situtationen.
Billede

Re: Tysk skrift, dansk opstilling

Indlæg: ons 01.04.2015 17:40
af Erik Larsen
Billedet skulle vist nok være fra Norge.
Har de ønskeplader i Tyskland? Så kunne det måske være en udvandret dansker, der ville beholde sit nummer?

Re: Tysk skrift, dansk opstilling

Indlæg: ons 01.04.2015 18:20
af CSJ
Man har ønskenumre i Tyskland på den måde at man selv kan vælge seriebogstaver og tal, men nummeret skal være opbygget som et traditionelt tysk bilnummer: kredsbogstaver, 1-2 seriebogstaver, max 4 cifre. Man kan ikke vælge et nummer som SC 40 332.
Men ønskenumre er særdeles populære i Tyskland da de kan erhverves for er absolut rimelig pris, og en meget stor procentdel af tyske bilnumre er ønskenumre. Alle de tyskere jeg kender personligt har deres initialer som seriebogstaver.

Re: Tysk skrift, dansk opstilling

Indlæg: tors 02.04.2015 14:52
af mikkelhansen
CSJ skrev:Men ønskenumre er særdeles populære i Tyskland da de kan erhverves for er absolut rimelig pris, og en meget stor procentdel af tyske bilnumre er ønskenumre. Alle de tyskere jeg kender personligt har deres initialer som seriebogstaver.

Mener de koster €12,80 i tillæg til grundprisen for pladerne (altså lige omkring en hundredekroneseddel). Jeg har selv en kollega, Palle Bxxxx med SL-PB-8000, og hans kæreste Tine Bxxx, SL-TB-8000.