Side 1 af 1

Asiatisk (?) plade?

Indlæg: søn 12.05.2013 20:33
af mikkelhansen
sad lige og kigggede på diverse tyske bilsider, og faldt på AutoBild over dette billede fra en biltest:

maseratiquattroporte.jpg


Er der nogen der kan hjælpe med et oprindelsesland på nummerpladen (jeg ved godt selve bilen er fra Italien... )
Jeg har selv kigget lidt rundt på WorldLicensePlates m.fl, men kan ikke få den til at passe med hverken japanske, kinesiske eller thailandske plader af nogen art. Den passer heller ikke på noget centraleuropæisk land (Italien, Spanien, Østrig, Schweiz, Tyskland).

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: søn 12.05.2013 20:37
af mikkelhansen
Grunden til at jeg mener det kunne være en asiatisk plade er at artikeln er bragt ifm. bilens premiere ved bilshowet i Shanghai i april 2013. Så det KUNNE være en prøvekørsel i den forbindelse.

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: søn 12.05.2013 20:51
af TT
Det er en italiensk midlertidig nummerplade (targa provvisoria). L4 = Modena.

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: søn 12.05.2013 21:39
af mikkelhansen
Hvor gammel tænker du pladen kan være? Jeg kan ikke finde nogen billeder der tilnærmelsesvis viser en lignende plade, og "L4" er heller ikke listet som en "provincial designator" på Wikipedias artikel om emnet (jeg kan umiddelbart heller ikke finde noget på den italienske Wiki-side om emnet.)
Ikke fordi jeg ikke tror på dig, TT, det er bare interessant et en udseendemæssigt ret gammel prøveplade sættes på en 2013-model. ;)

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: søn 12.05.2013 22:23
af TT
Pladen er helt ny, velsagtens, da den vist kun bruges én gang. Udformningen kan være meget forskellig og mere eller mindre interimistisk, men den viste er meget almindelig. Nummerpladetypen har eksisteret siden 1959. Der bruges andre provinskoder end på almindelige plader. Bogstavet står for regionen, i dette tilfælde L for Emilia-Romagna, og de enkelte provinser i regionen har hver sit tal, normalt tildelt i alfabetisk rækkefølge: L1 Bologna, L2 Ferrara, L3 Forlì osv.

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: man 13.05.2013 10:53
af mikkelhansen
Meget interessant, og endnu engang overraskes jeg over din nummerpladeviden. :-)
Tak for svaret!

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: søn 28.05.2017 18:32
af CSJ
Observeret i dag på Charlottenlund Travbane. Efter hvad jeg har kunnet finde ud af er B = Lombardiet, B1 = Bergamo.

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: tors 20.09.2018 15:35
af CSJ
Her er en midlertidig italiensk nummerplade i det almindelige italienske design. Den må være fra Ferrara, men jeg kan ikke se om der står FE i det blå felt længst til højre.

Re: Asiatisk (?) plade?

Indlæg: tors 20.09.2018 17:54
af TT
Det ligner mere MO eller NO. Provinskoden skal ikke tages så seriøst, da man selv kan klæbe en vilkårlig på.