Side 1 af 1

Bil fra Guernsey?

Indlæg: tors 20.12.2012 12:07
af mikkelhansen
Jeg så i går eftermiddags en VW Touran (eller lignende bil) på den Sønderjyske Motorvej. Det var lige i skumringen og der var let regn, så jeg nåede desværre ikke at se forreste plade (dog er jeg næsten sikker på at den manglede eller også var den sort med mørk skrift - der var ingen "lyse" reflekser fra forreste plade, så den var i hvert fald ikke hvid eller gul). Bagpladen fik jeg dog set, og den så således ud:
30118.jpg


Ovenstående er også omtrent det rigtige format (og omtrent den rigtige skrifttype, så altså ret langt fra den "normale" britiske skrifttype), pladen er altså også mere "buttet" end de fleste europæiske nummerplader, der jo er udpræget rektangulære. Der var intet nationalitetsmærke, hverken på bagpladen eller på selve bilen, men ud fra diverse billeder på nettet er jeg selv kommet frem til at det kunne være en bil fra Guernsey. Jeg så desværre ikke om bilen var højre- eller venstrestyret.

Nogen bud?

Re: Bil fra Guernsey?

Indlæg: tors 20.12.2012 13:04
af TT
Du har sandsynligvis ret. Der er på Guernsey frit valg mellem sort og hvid foran/gul bagpå. En skrifttype der ligner den du har afbildet, er meget almindelig. En kombination af sort fornummerplade og gul bagnummerplade er næppe lovlig, men det er ikke sikkert at man går så højt op i den slags.

Alternativt kunne det være Luxembourg, men skrifttypen passer i så fald ikke.

Re: Bil fra Guernsey?

Indlæg: tors 20.12.2012 15:39
af mikkelhansen
TT skrev:Alternativt kunne det være Luxembourg, men skrifttypen passer i så fald ikke.

Jeg synes bare aldrig jeg har set "US-format"-plader fra Luxembourg, og det ville slet ikke give mening på en bil som Touran hvor der fint kan sidde en "rigtig" rektangulær plade. Jeg har dog lige kigget olavsplates igennem for Luxembourg, og må dog sige at skrifttypen faktisk godt kunne pege i retning af at der var tale om en Luxembourger (specielt skriften fra '74-'03). Dog synes jeg at kunne huske at pladen mere var i US-format, altså ret høj i forhold til normalt.

Re: Bil fra Guernsey?

Indlæg: tors 20.12.2012 15:52
af TT
mikkelhansen skrev:(specielt skriften fra '74-'03)


Det er den samme skrift de bruger endnu - med ganske få ændringer. Kvadratiske nummerplader fås.

Men Guernsey må være mere sandsynlig.