Side 1 af 1

Hvor er denne bil fra?

Indlæg: søn 18.01.2009 22:45
af dykker5502
En af mine engelske Ford Junior venner har fundet dette billede og spørger mig om ikke jeg tror det er taget i Skandinavien et sted.

Model C V-267.Scandinavia35.JPG


Ser man på husene i baggrunden ser de jo jo ret norske ud syntes jeg, mens chaufføren ligner en russer :-) Kan også være finland?

Det er utvivlsomt meget koldt, for både bil og chaffør er pakket godt ind.

Har I et godt bud I gode folk?

Re: Hvor er denne bil fra?

Indlæg: man 19.01.2009 00:18
af KT
Tja, nummerpladen kunne godt være finsk, jvf. http://www.dna.nl/finland.htm

Re: Hvor er denne bil fra?

Indlæg: man 19.01.2009 09:03
af TT
Umiddelbart tyder det på Finland med årstal og segl til venstre på nummerpladen. V skulle i så fald stå for det gamle Viborg Amt (Viipurin Lääni), som gik til Rusland i efter Vinterkrigen/2. verdenskrig.

Imidlertid er farven forkert da nummerplader i var sorte i lige år og hvide i ulige. Skriften er også pænere end det var sædvanligt på finske nummerplader den tid. Finske nummerplader dengang var ofte håndmalede, og på 2-taller var den øverste del normalt lukket.

Ved nærmere granskning vister det sig at det er en estisk nummerplade, som havde de omvendte farver: sorte i ulige år og hvide i lige år - og et årstal over et stempel til venstre. V står for Viljandi Amt (Viljandimaa) i det sydlige Estland. Skrifttypen er den i Estland på den tid anvendte.

http://www.platepie.com/eesti/eesti.htm

Re: Hvor er denne bil fra?

Indlæg: tirs 20.01.2009 10:19
af dykker5502
Jeg er sikker på min engelske veteranbilsven vil sige: You guys, and Thomas in particular, are just amazing!

Re: Hvor er denne bil fra?

Indlæg: tirs 20.01.2009 18:47
af Jesper Bering
Jeg er også ret imponeret!

hilsen Jesper