Historisk korrekte nummerplader i nabolandene

Spørgsmål og diskussioner om øvrige europæiske nummerplader

Historisk korrekte nummerplader i nabolandene

Indlægaf TT » fre 11.07.2008 13:30

Flere nabolande giver mulighed for at veteranbiler kan blive registreret på historisk korrekte nummerplader. I andre nabolande er det slet ikke muligt. Her er en gennemgang af mulighederne i de enkelte lande og flere steder lidt om hvordan nummersystemerne i de enkelte lande har været.

Danmark
I Danmark kan historiske korrekte nummerplader fås til køretøjer indregistreret første gang før 1. april 1958. Man kan få sorte nummerplader med hvid skrift (køretøjer fra før 1919 dog hvide med sort skrift og fra 1919-1921 dog hvide med blå og rød skrift). Nummerpladerne fremstår bortset fra nogle detaljer nogenlunde historisk korrekt. SKAT har erklæret sig positiv over for at biler indregistreret fra 1. april 1958, men før 1. april 1976 også vil kunne få historisk korrekte nummerplader.

Norge
I Norge må køretøjer registeret første gang før 1. april 1971 bruge nummerplader i historisk korrekt design med et bogstav og op til 6 cifre. Bogstav og cifre er noralt adskilt med en streg. Oslo-nummerplader havde fra 1958 3 talpar afskilt af bindestreger. Disse kan også fås. Nummerpladerne er hvide eller sølvfarvede med sort skrift. Man kan selv vælge bogstav og cifre. Ejeren skal selv købe nummerpladen, og det frie valg af nummer og pladeproducent betyder at en del nummerplader ikke er helt historisk korrekte. Køretøjer registreret første gang 1. april 1971 eller senere kan bruge historisk korrekte nummerplader med to cifre. Man kan ikke selv vælge nummer, men skal beholde det man har.

Finland
Biler som oprindeligt har haft sorte nummerplader i Finland og importerede biler registeret første gang før 1972 kan få sorte nummerplader. De hvide finske nummerplader blev indført gradvis i perioden 1972-1974.

Island
Køretøjer ældre end 25 år kan for historisk korrekte nummerplader. Køretøjer fra perioden efter 1950 får sorte nummerplader med sølvfarvede tegn og sølvfarvet kant. Nummerpladen har et bogstav og et løbenummer. Køretøjer fra perioden 1938-1949 får sorte nummerplader med hvide tegn. Denne type, som også har et bogstav og et løbenummer, ligner den danske fra samme periode men med stort bogtav og streg mellem bogstav og tal. Køretøjer fra 1937 og før får sorte eller hvide bogstaver med to bogstaver og et løbenummer. Man kan selv vælge bogstav og nummer.

Færøerne
Det er så vidt vides ikke muligt at få historisk korrekte nummerplader til veteranbiler. Færøske biler havde oprindelig sorte emaljenummerplader med hvide tegn. De første nummerplader havde opretstående politihånd efterfulgt af løbenummer frem til ca. 1950. Derefter havde nummerpladerne bogstaverne Fø med løbenummer frem til 1976. Fø-nummerpladerne findes med både tykkere (ældre type) og tyndere skrift (yngre type). Derefter fik Færøske biler hvide reflekterende alunummerplader med bogstavet F og et op til 5-cifret nummer. Udførelsen var som de danske blot med sort kant. I 1996 fik Færøerne egne nummerplader.

Åland
Åland har egne nummerplader, men jeg har ikke oplysninger om evt. mulighed for historisk korrekte nummerplader.

Sverige
Sverige har ikke mulighed for historisk korrekte nummerplader. De ældre nummerplader med et eller to bogstaver blev endda gjort ugyldige ved en nummerpladeombytning i 1972-1973. Nummerplader fra efter ombytningen er fortsat gyldige. Før ombytningen havde svenske køretøjer hvide nummerplader med sorte tegn. Der var et eller to bogstaver og op til 5 cifre.

Tyskland
Tyskland giver ikke mulighed for historisk korrekte nummerplader. Vesttyske nummerplader fra efter den store nummerpladeombytning 1956 er dog fortsat gyldige. Gamle østtyske nummerplader (DDR) er ikke længere gyldige. Flytter et køretøj til et andet registreringsområde, skal nummerpladerne skiftes til den nuværende type. Til biler ældre end 30 år findes H-nummerplader som angiver visse begunstigelser, men som ikke på nogen måde er historisk korrekte. Der føjes et H til registreringsnummeret. H-nummerplader skal i princippet udformes som almindelige nye tyske nummerplader med blåt felt og FE-skrift, men af og til har et motorkontor forbarmet sig og tilladt H-nummerplader uden blåt felt og med DIN-skrift. En anden ordning til biler ældre end 20 år (07-nummerplader) er under afvikling.

Tyskland (forbundsrepublikken) brugte i perioden 1956-1995 hvide nummerplader med sorte tegn (DIN-skrift) og sort kant. Disse kunne fås frem til 2000 som alternativ til de nye. I perioden 1948-1956 var der sorte nummerplader med hvid skrift. Til venstre var der et eller to områdebogstaver. I tilfælde af to bogstaver stod de over hinanden og det øverste angav besættelseszonen (A=amerikansk, B=britisk, F=fransk, S=sovjetisk). Det nederste bogstav eller enkeltbogstavet angav forbundslandet (fx BS: britisk zone, Slesvig-Holsten). Der var normalt seks cifre med en bindestreg efter andet eller tredje ciffer. Tallet foran streget angav Kreis, idet hver Kreis som regel havde flere numre. Før 1945 var der hvide nummerplader med sorte tegn. Nummeret bestod af en områdebetegnelse og et løbenummer på op til 6 cifre. Områdebetegnelsen bestod ofte af et romertal, som angav stat, og et bogstav, som angav en underinddeling af staten (fx I P: Prøjsen, Slesvig-Holsten).

Storbritannien
I Storbritannien er alle nummerplader siden 1904 fortsat gyldige. Køretøjer produceret før 1. januar 1973 kan anvende sorte plader med hvid eller sølvfarvet skrift i en udformning der var almindelig i den tid. Importerede veterankøretøjer og veterankøretøjer der har fået overført deres oprindelige registreringsnummer til en nyere bil, vil få et nyt registreringsnummer der svarer til tiden. Det er nemlig ikke tilladt i Storbritannien med nye numre på gamle biler da det kan få en bil til at se nyere ud end den er. Storbritannien har anvendt en række forskellige kombinationer af bogstaver og tal igennem tiderne. Før 1963 blev der anvendt nummerplader med 1-3 bogstaver og 1-4 cifre, dog højst 6 tegn i alt (A1-YY9999, AAA1-YYY999, 1AAA-999YYY, 1A-9999YY). Bogstaverne kunne stå før cifrene eller omvendt. Alt efter behov i de enkelte områder blev flere eller færre af bogstavkombinationerne taget i brug. I perioden 1963-1965 blev der taget numre med årsbogstaver i brug (AAA1A-YYY999Y) hvor det sidste bogstav angav registreringsåret. I 1983 var man igennem alfabetet og man vendte kombinationen om (A1AAA-Y999YYY) hvor første bogstav angav registreringsåret. I 2001 blev det nuværende system indført.

Holland
Hollandske nummerplader siden 1951 er fortsat gyldige. Køretøjer registreret første gang før 1. januar 1978 kan få nogenlunde tidstypiske mørkeblå nummerplader med hvid skrift.

Polen
Den gamle sorte nummerpladetype med hvide tegn er fortsat gyldig, men skal ombyttes ved ejerskifte. For køretøjer ældre end 25 år og som har været ude af produktion i 15 år kan fås gule veteranbilnummerplader med sort skrift. Til højre på pladen er der en tegning af en veteranbil. Denne pladetype er ikke på nogen måde historisk korrekt. I Polen anvendtes der 1976-2000 sorte nummerplader med hvid skrift. Der var 3 bogstaver og 4 cifre eller 3 bogstaver 3 cifre og 1 bogstav. De to første bogstav angav område. 1956-1976 var nummerpladerne også sorte med hvid skrift, men havde 2 bogstaver og 4 cifre. Bogstaverne angav område.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3355
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Historisk korrekte nummerplader i nabolandene

Indlægaf Haardberg » ons 04.07.2012 22:49

Kan tilføje, men det ved de fleste herinde sikkert, at man nu kan få historiske plader på færøerne og at man selv må fremstille dem men skal fremvise dem på motorkontoret før de må monteres på køretøjet

Lennart
Haardberg
Medlem
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: ons 26.01.2011 11:29


Tilbage til Øvrige europæiske nummerplader

cron